Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Billund Kommunes afgørelse af 4. juli 2018 om påbud om retablering af et beskyttet engareal på matr. nr. [F1] i Billund Kommune. Kommunen vurderede, at arealet var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 og påbød retablering med en frist til 1. september 2023. Påbuddet indebar, at arealet skulle henligge uden omlægning og såning, gødskning skulle ophøre, og der skulle tages høslæt mindst én gang årligt i fem år, med dokumentation til kommunen.
Billund Kommune foretog en besigtigelse den 23. november 2017, hvor det blev konstateret, at arealet var opdyrket og fremstod som kulturgræsmark. Kommunen baserede sin vurdering på terræn- og jordbundsforhold samt en gennemgang af luftfotos fra 1954-2017. Luftfotos fra 1954-1992 viste, at arealet havde henligget uden tegn på omdrift, mens fotos fra 1999 og frem viste opdyrkning og dyrkningsspor. Kommunen sammenlignede også plantevæksten med tilstødende udyrkede arealer, der var præget af naturlige fugtigbundsarter.
Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. juli 2018. Klager anførte, at arealet ikke var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, da det var blevet omlagt ca. hvert femte år op til 1992 og altid var blevet gødsket, afgræsset og høstet. Klager mente, at kommunens påbud var i strid med proportionalitetsprincippet, da det krævede mere end blot retablering til tidligere tilstand. Klager kritiserede også kommunens brug af luftfotos, da de var ufuldstændige og vanskelige at tolke entydigt.
Klager fremførte desuden, at der var indtrådt myndighedspassivitet, idet Ribe Amt i 2001 og Billund Kommune i 2009 havde konstateret, at arealet var opdyrket, men først reagerede i 2017. Klager havde derfor været i god tro om, at arealet var et "omdriftsareal".
Billund Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at en eventuel omlægning i perioden 1964-1971 ikke ville have betydning for arealets beskyttelsesstatus. Kommunen anerkendte udfordringerne ved luftfototolkning, men lagde vægt på mønstre og det uregelmæssige udseende, der indikerede afgræsning. Kommunen forklarede forsinkelsen i sagsbehandlingen med travlhed og afviste, at der var indtrådt myndighedspassivitet, da klager først blev bekendt med en undersøgelse i 2017.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Billund Kommunes afgørelse om registrering og påbud om retablering af beskyttet eng.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne sag alene behandlet spørgsmålet om registrering af beskyttet eng på matr. nr. [F1], da klageadgangen over påbud er afskåret i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Det påhviler den til enhver tid værende ejer at lovliggøre et ulovligt forhold, jf. , og kommunen kan udstede påbud herom, jf. .
Efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ferske enge, der er større end 2.500 m². Nævnet lægger vægt på, om der har udviklet sig et dyre- og planteliv karakteristisk for beskyttet natur. Både naturenge og kulturenge er beskyttet, hvis de opfylder lovens kriterier. Hidtidig benyttelse, herunder omlægning med faste intervaller (f.eks. 7-10 år), kan fortsætte.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Billund Kommunes vurdering af, at arealet er beskyttet eng. Nævnet lagde vægt på:
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der ikke var indtrådt myndighedspassivitet i sagen, og Billund Kommune var derfor ikke afskåret fra at kræve fysisk lovliggørelse. Nævnet lagde vægt på, at de tidligere besigtigelser i 2001 og 2009 var led i en generel gennemgang af registreret beskyttet natur, og at klager først i november 2017 blev bekendt med, at en undersøgelse var indledt i anledning af det ulovlige forhold. Klager kunne derfor ikke have haft en berettiget forventning om, at forholdet var accepteret af kommunen. Desuden vejede de tungtvejende naturbeskyttelsesmæssige interesser i sagen tungt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Billund Kommunes afgørelse af 4. juli 2018 om registrering og påbud om retablering af beskyttet eng på matr. nr. [F1]. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.

Aftalen om Den Grønne Trepart vil omdanne et areal på størrelse med Fyn og Bornholm til vild natur. Akademiraadet opfordrer nu til at inddrage kunstnere og arkitekter for at visualisere de historiske landskabsændringer og skabe folkelig begejstring.


Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse om, at et areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og dermed er beskyttet som fersk eng. Kommunen havde påbudt ejeren at retablere arealet.
Et nyt naturprojekt øst for Klitmøller benytter skotsk højlandskvæg og shetlandsponyer til at fremme biodiversitet og genskabe oprindelig natur.
Analyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen

Horsens Kommune meddelte den 31. marts 2016 et påbud om reetablering af naturtilstanden på en beskyttet eng på matrikel ...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Svendborg Kommunes påbud om retablering af en mose på en ejendom, hv...
Læs mere