Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 3. juli 2018. Sagen omhandler et afslag på lovliggørende dispensation til etablering af en ridebane på en ejendom beliggende ved Mossø, som er omfattet af en fredning fra 1977.
Ejendommen er en ca. 7 ha stor landbrugsejendom, der ligger umiddelbart syd for Mossø. Hele ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets kendelse af 10. maj 1977 om fredning af Mossø med omgivelser. Denne fredning er en tilstandsfredning, der har til formål at bevare de fredede arealer i deres tilstand som på fredningstidspunktet. Området er desuden udpeget som særligt landskabeligt interesseområde i Skanderborg Kommunes Kommuneplan 16.
Den omstridte ridebane, også beskrevet som en "sandfold", er placeret ca. 50 meter nord for ejendommens bygninger og måler ca. 22 m x 48 m. Banen er terrænreguleret med både afgravning og opfyldning for at opnå en plan overflade og dræning. Den synlige terrænforskel er angivet til højst 50 cm. Terrænændringerne inkluderer også etablering af en jordvold langs banens sydlige grænse. Derudover ønskes et hestehegn af runde stolper i naturtræ med en højde på ca. 1,3 m opsat omkring banen.
Fredningsnævnet foretog besigtigelse den 8. juni 2018, hvor ridebanen allerede var etableret, dog uden den ansøgte hegning. Nævnet traf afgørelse den 3. juli 2018 og meddelte med et flertal på to medlemmer afslag på lovliggørende dispensation til ridebanen. Flertallet begrundede afslaget med, at der var tale om en meget markant og for fredningen fremmedartet terrænændring, og at en dispensation ville skabe en uheldig præcedens. Mindretallet stemte for dispensation, dog med krav om fjernelse af jordvolden, da de mente, at banen ikke var synlig fra omgivelserne. Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet omhandlede udelukkende afslaget vedrørende ridebanen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 3. juli 2018 om afslag på lovliggørende dispensation til etablering af en ridebane.
Nævnet vurderede sagen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, som fastslår, at fredningsnævnet kan dispensere fra fredningsbestemmelser, når det ansøgte ikke er i strid med fredningens formål. Fredningen af Mossø med omgivelser er en tilstandsfredning, der tilsigter at bevare arealerne i deres oprindelige tilstand og sikre udsigter samt landskabelige samspil mod beplantning og bebyggelse. Fredningens almindelige bestemmelser forbyder terrænændringer og kræver tilladelse til opsætning af hegn, med visse undtagelser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de udførte terrænændringer, herunder etablering af jordvolden, er i strid med fredningens generelle forbud mod terrænændringer. Ligeledes kræver opsætning af det ansøgte hestehegn dispensation, da det ikke er omfattet af undtagelserne i fredningens bestemmelser.
Nævnet var enig med flertallet i fredningsnævnet i, at ridebanen fremstår som en markant og for fredningen fremmedartet terrænændring. Der blev lagt vægt på de ikke ubetydelige terrænændringer på et relativt stort areal, herunder etablering af jordvolden. Desuden vurderede nævnet, at opsætning af hestehegnene ville gøre banen yderligere iøjnefaldende. Det samlede projekt blev anset for at have en størrelse og et udtryk, der negativt ville påvirke oplevelsen af det fredede landskab og udsigten over Mossø fra de omkringliggende veje, hvilket er i strid med fredningens formål. Nævnet lagde også vægt på, at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktober 2019. Afgørelsen meddelte dispensation til omfattende ændringer ved Danmarks Rostadion i Bagsværd Sø, herunder afgravning af brinker, fjernelse af rørskov, terrænregulering, etablering af grusflader og betonbrønde samt midlertidig begrænsning af offentlighedens adgang. Projektet havde til formål at opgradere rostadionet til international standard.
Området er omfattet af to fredninger: Radiomark-fredningen fra 1993, der har til formål at bevare området som naturområde og sikre offentlig adgang samt landskabelige værdier, og Bagsværd Sø-fredningen fra 2013, der skal bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige kvaliteter, herunder rammerne for rosportsaktiviteter. Begge fredninger indeholder bestemmelser om, at området skal bevares i sin nuværende tilstand, og forbud mod terrænændringer.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Fredningsnævnet meddelte dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1, idet de vurderede, at de ansøgte ændringer ville være til gavn for områdets tilstand som naturområde og have minimal landskabelig påvirkning. De henviste til fredningstilsynets anbefalinger som begrundelse for afgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at fredningsnævnets sagsbehandling var mangelfuld og usaglig, idet de følte sig afskåret fra at udtale sig under en besigtigelse. Hovedargumentet var dog, at det ansøgte projekt stred mod fredningernes formål, da der var tale om et helt nyt rostadion og ikke blot en modernisering. Klager anførte, at projektet var ufærdigt og usammenhængende, og at det ville ødelægge søen og dens omgivelser.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen fremkom nye oplysninger, der viste, at omfanget af afgravningen var større end oprindeligt angivet i ansøgningen. Det blev præciseret, at der skulle afgraves ca. 14,7 meter ind i landarealet (mod tidligere 11 meter) og ca. 1.800 m³ jord (mod tidligere 1.000 m³). Desuden ville en trampesti blive nedlagt, og en grussti omlagt. Det blev også oplyst, at rørskovsområdet, der skulle fjernes, sandsynligvis ville blive holdt fri for vegetation, så rørskoven ikke kunne retablere sig.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fredningsnævnet for Københavns Kommunes afgørelse om at give disp...
Læs mereSagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opf...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
