Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til svinebrug på [A1], Sæby

Klagernes anbringender

To omboende klagede over afgørelsen med flere hovedpunkter:

• Industriel karakter: Husdyrbruget sidestilles med industriproduktion og er ikke erhvervsmæssigt nødvendigt.
• Gener: Frygt for væsentlige flue- og lugtgener, især fra gylleflytning, og at vindforhold ikke er tilstrækkeligt inddraget.
• Alternative placeringer: Kommunen og ansøger har ikke tilstrækkeligt undersøgt alternative placeringer, især da området er naturskønt og tæt på gravhøje.
• Vilkår om zink: Der bør stilles skærpede vilkår om anvendelse af zink.
• Ejendomsværdi: Miljøgodkendelsen vil forringe værdien af de omboendes ejendomme.
• Tilsyn: Klager 1 anfører, at staldene er taget i brug uden etablering af læbeplantning, og oplever voldsomme lugtgener.

Frederikshavn Kommune bemærkede, at den godkendte produktion overholder alle afskæringskriterier for lugt, men at lugt i perioder kan registreres i lugtkonsekvensområdet. Kommunen fastholdt, at byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt og placeret i tilknytning til eksisterende bebyggelsesarealer, og at projektet er inden for kommuneplanens rammer. Kommunen havde vurderet alternative placeringer og fandt dem problematiske. Eventuelle fremtidige udvidelser vil kræve ny godkendelse efter Husdyrbrugloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Frederikshavn Kommunes miljøgodkendelse til etablering af svinebruget på [A1], 9300 Sæby. Afgørelsen blev truffet efter de hidtil gældende regler i Husdyrbrugloven (lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016) og Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 44 af 11. januar 2016) grundet overgangsbestemmelserne i ændringsloven.

Nævnets prøvelse og afgrænsning

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de klagepunkter, der var omfattet af husdyrbruglovgivningen, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Disse omfattede projektets landskabelige påvirkning, alternative løsninger, lugtgener, gener fra gylleflytning, fluegener og zink. Klagepunkter vedrørende værdiforringelse af ejendomme og tildelt nedrivningsstøtte blev ikke behandlet, da de falder uden for nævnets kompetence. Tilsynsspørgsmål, som overholdelse af vilkår om beplantning og generelle regler for udbringning af gødning, blev henvist til kommunens tilsynspligt, jf. Husdyrbruglovens § 48, stk. 2, og eventuel klage til Ankestyrelsen efter Kommunestyrelsesloven.

Nævnets vurdering af klagepunkterne

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurderinger på de behandlede punkter:

• Projektets landskabelige påvirkning: Nævnet fandt, at staldanlægget etableres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdriften. Derfor fandt Husdyrbruglovens § 22 ikke anvendelse. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af den landskabelige påvirkning og fastsat vilkår om beplantning, jf. Husdyrbruglovens § 19 og Husdyrbruglovens § 23, nr. 4.
• Alternative løsninger: Nævnet fandt, at kommunen havde vurderet alternative løsninger i overensstemmelse med Husdyrbruglovens § 24, stk. 1.
• Lugtgener: Nævnet efterprøvede kommunens lugtberegninger og fandt, at den ansøgte produktion ikke vil medføre væsentlige lugtgener, hvis de fastsatte vilkår overholdes. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 11, stk. 1. Lugtgener fra opbevaringsanlæg eller ved gylleflytning indgår ikke i vurderingen af lugtemission fra staldafsnit.
• Gener i forbindelse med flytning af gylle: Nævnet fandt ikke grundlag for at fastsætte yderligere vilkår ud over kommunens vilkår om gylleflytning på hverdage, jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 9, stk. 2. Landzonen betragtes som landbrugets arbejdsområde, og visse ulemper må accepteres.
• Fluegener: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og fastsætte yderligere vilkår, da kommunen havde fastsat vilkår om fluebekæmpelse og god staldhygiejne i overensstemmelse med Husdyrbruglovens § 23, nr. 3 og Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 13, stk. 1.
• Zink: Nævnet var enig med kommunen i, at der ikke skulle fastsættes særlige vilkår om anvendelse af medicinsk zink, da dette allerede reguleres af Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 33.

De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 6 år efter nævnets afgørelse, jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug § 53, stk. 2, jf. Husdyrbruglovens § 59 a, stk. 3.

Miljøstyrelsens udtalelse

• Miljøstyrelsen udtalte, at OML-beregningen kun bør anvendes ved "meget afvigende ventilationsforhold", der giver betydeligt mindre spredning end almindelige forhold.