Afgørelse om vedligeholdelse af Værebro Å i Egedal Kommune

Egedal Kommunes bemærkninger til klagen

Egedal Kommune fastholdt, at klagers ønske om forbedringer af vandføringsevnen ikke kunne ske inden for det gældende regulativs rammer, men ville kræve en reguleringssag efter Vandløbslovens § 17. Kommunen var enig i, at vedligeholdelsen skulle være effektiv, men afviste krav om effektanalyser efter hver grødeskæring og oprensning som uproportionalt og uden hjemmel i regulativet eller Vandløbsloven. Kommunen afviste desuden, at regulativet var ugyldigt, og henviste til, at spørgsmålet om regulativets indhold skulle have været rejst ved vedtagelsen i 1993. Kommunen anførte, at notatet fra Steen Kalby var uklart og ikke kunne bruges som bevis for mangelfuld vedligeholdelse. Endelig bemærkede kommunen, at et regulativ ikke garanterer mod oversvømmelser.

Supplerende bemærkninger og høringer

Klageren præciserede, at ønsket om forbedringer alene var en imødegåelse af en allerede sket forringelse af vandføringsevnen. Klageren fastholdt, at kommunen ikke havde dokumenteret tilstrækkeligt, at vandføringsevnen var opretholdt, og at regulativets afsnit 1.4.3 var i strid med Vandløbslovens § 12, stk. 1.

Egedal Kommune svarede, at vandløbets skikkelse, som defineret i Vandløbslovens § 16, var i overensstemmelse med regulativet, og at der ikke var foretaget skjult regulering. Kommunen afviste at producere yderligere analyser, da den fremlagte dokumentation ifølge kommunen var tilstrækkelig.

Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om supplerende dokumentation fra Egedal Kommune. Kommunen fremsendte vandløbsjournaler og opmålingsdata fra VASP, men manglede stadig journaler fra 2007, 2008 og dele af 2011. Kommunen redegjorde for sin praksis med vandspejlsberegninger, herunder ændringer i beregningsgrundlaget efter 2015.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om, hvorvidt Værebro Å på strækningen st. 7.575 til st. 16.000 var vedligeholdt i overensstemmelse med "Regulativ for Værebro Å" i årene 2007-2017. Nævnet begrænsede sin prøvelse til dette væsentlige forhold i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11. Nævnet kunne ikke tage stilling til økonomiske spørgsmål eller erstatningskrav, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1.

Retligt grundlag

Vandløb skal vedligeholdes, så deres skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet eller en afgørelse, jf. Vandløbslovens § 27, stk. 1. Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, jf. Vandløbslovens § 31, stk. 1. Vedligeholdelsesforanstaltninger omfatter grødeskæring, fjernelse af slam og lignende.

Grødeskæring

Nævnet konstaterede, at Egedal Kommune kun havde dokumenteret at have grødeskåret Værebro Å på den relevante strækning i syv ud af 11 år i overensstemmelse med regulativets krav til antal årlige grødeskæringer og terminer. Logbøger for 2007, 2008 og dele af 2011 manglede, og for 2009 fremgik det ikke, at en delstrækning var vedligeholdt i juli.

Vedrørende strømrendebredden fandt nævnet, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde dokumenteret, at strømrendebredden var slået tre gange årligt med den regulativfastsatte bredde i perioden 2007-2017. Fotos var ikke tilstrækkelige som dokumentation.

Kontrol af vandføringsevnen

Regulativet for Værebro Å er et "vandføringsevnebestemt skikkelsesregulativ", der kræver kontrol af vandføringsevnen mindst hvert tredje år ved opmåling eller pejling af vandløbets skikkelse. Nævnet fandt, at Egedal Kommune ikke havde kontrolleret vandføringsevnen mindst hvert tredje år på den samlede strækning st. 7.575-16.000 i perioden 2007-2017. Opmålingen i 2011 dækkede eksempelvis kun en delstrækning, selvom den skulle have omfattet hele strækningen for at overholde regulativets kontrolbestemmelser.

Nævnet bemærkede desuden, at kontrolgrundlaget for vandføringsevnen var mangelfuldt, da regulativet ikke fastsatte et specifikt manningtal til beregning af vandføringen.

Oprensning

Oprensning skal ifølge regulativet ske, når vandføringsevnen er mindre end den regulativfastsatte. Nævnet fandt, at oprensninger udført i 2008, 2013 og 2016 primært var baseret på skikkelsesmæssige vurderinger (hævning af vandløbsbund og brinkfodsdannelse) og ikke tilstrækkeligt dokumenteret ud fra en reduceret vandføringsevne. Længdeprofiler og vandspejlsberegninger dokumenterede ikke et behov for oprensning i det omfang, det var udført.

Nævnet påpegede, at en mangelfuld opmåling, som f.eks. ni tværprofiler på en lang strækning i 2014, ikke var i overensstemmelse med almindelig opmålingspraksis og kunne medføre, at et oprensningsbehov blev opdaget senere.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Egedal Kommunes afgørelse af 25. maj 2018. Nævnet fastslog, at kommunen ikke havde dokumenteret, at Værebro Å på strækningen st. 7.575-16.000 m i årene 2007-2017 fuldt ud var vedligeholdt i overensstemmelse med "Regulativ for Værebro Å" af februar 1993.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.

Det fremgår, at Aalborg Kommune fører tilsyn med vandløbet og skal kontrollere vandløbets teoretiske skikkelse mindst én gang årligt inden 1. november. Ved tvivl om vandføringsevnen skal der foretages en opmåling af vandløbet med tværprofiler for hver ca. 100 meter. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Klagerens Anbringender

Klageren fremsatte en række anbringender mod Aalborg Kommunes afgørelser af 18. marts 2019 og 13. februar 2020, som fastslog, at vandløbet var vedligeholdt i henhold til regulativet. Klageren anførte blandt andet:

• Vandløbet var ikke vedligeholdt i henhold til regulativet, herunder at grødeskæringen ikke var korrekt udført, og at brinker og anlæg var mangelfulde.
• Kommunens dokumentation for vedligeholdelsen var utilstrækkelig, og de udførte pejlinger var ikke nok til at afkræfte tvivl om vandføringsevnen.
• Aalborg Kommune var forpligtet til at foretage en fuld opmåling af vandløbet, da der var begrundet tvivl om vandføringsevnen.
• Udledningstilladelser til vandløbet medførte, at vandløbet skulle dimensioneres til at håndtere de øgede vandmængder uden oversvømmelser.
• Regulativet var forældet og burde have været revideret senest i 2013, og det burde tilpasses de aktuelle vandmængder.

Aalborg Kommunes Svar

Aalborg Kommune fastholdt, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Kommunen henviste til konstaterede overdybder og overbredder, som ifølge kommunen viste, at regulativets krav til dimensioner og vandføringsevne var overholdt. Kommunen anførte, at en fuld opmåling kun var nødvendig ved tvivl om vandføringsevnen, og at de udførte kontrolmålinger var tilstrækkelige. Kommunen oplyste desuden, at der i 2018 var udført to ordinære og en ekstra grødeskæring, som opfyldte regulativets krav.