Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Kalundborg Kommunes vedligeholdelse af Bølerenden, et offentligt vandløb i Kalundborg Kommune. Vandløbet er reguleret af ”Regulativ for kommunevandløb nr. 19 og 21, Bølerenden og Tadebækken” af 18. juni 1996. Ifølge regulativet er Bølerenden 2041 meter lang, hvoraf 337 meter er rørlagt, herunder strækningen fra st. 0-230 m med en rørdiameter på 30 cm. Regulativet pålægger vandløbsmyndigheden (Kalundborg Kommune) at føre tilsyn med vandløbet og vedligeholde det, herunder årlig inspektion af brønde på den rørlagte strækning i perioden 1. august til 1. november. Sandaflejringer i brønde og ledninger skal fjernes, når det skønnes nødvendigt for vandafledningsevnen. Kommunen kan dispensere fra vedligeholdelsesbestemmelserne ved ekstraordinær grødevækst eller aflejringer. Dele af Bølerenden er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Kalundborg Kommunes afgørelse af 7. marts 2018 om vedligeholdelse af Bølerenden. Nævnet finder, at kommunen ikke har dokumenteret, at vandløbet på strækningen st. 0-230 m var fuldt ud vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet på afgørelsestidspunktet.
Nævnet lagde vægt på, at Kalundborg Kommune ikke har dokumenteret, at der er ført tilsyn med den rørlagte del af vandløbet i overensstemmelse med regulativet i 2017. Ifølge regulativet skal tilsyn foretages i perioden 1. august til 1. november. Kommunens henvisning til en generel tilsynspraksis i forbindelse med grødeskæring, uden forelæggelse af arbejdsbeskrivelse, tilsynsnotat eller fotos, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at tilsynet er sket, og at røret levede op til regulativets krav på det pågældende tidspunkt. Dette er i strid med Vandløbsloven § 27, stk. 1 og Vandløbsloven § 31, stk. 1.
Kommunen har heller ikke dokumenteret, at den rørlagte del af vandløbet er vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet, da der ikke er ført tilsyn med vandløbets tilstand. Det kunne ikke ændre på afgørelsen, at kommunen eventuelt var afskåret fra at undersøge rørets tilstand efter klagers henvendelse i november 2017, da kommunen ikke forinden havde sandsynliggjort, at røret var i overensstemmelse med regulativets krav gennem et korrekt udført tilsyn.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr til klager, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Miljø- og LigestillingsministerietFristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse om grødeskæring i Gudenåen. Sagen omhandlede kommunens beslutning om ikke at standse en igangværende ekstraordinær grødeskæring på strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i september 2020.
Silkeborg Kommune begrundede sin afgørelse med en udtalelse fra miljøministeren fra 2015, som tillader hyppigere grødeskæringer i "ualmindelige situationer" i henhold til et tillægsregulativ for Gudenåen. Kommunen anførte, at en kontrol af grødetilstanden og vandstanden den 19. august 2020 viste betydelig genvækst af vandplanter, hvilket nødvendiggjorde den ekstraordinære grødeskæring. Kommunen har tidligere foretaget ekstraordinære grødeskæringer i 2015 (to gange) og 2017.
I alt 51 kommuner har stadig beskyttet under 90 procent af drikkevandet nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Flere kommuner er allerede meldt til Ankestyrelsen, og nu vil miljøministeren indberette de resterende 31 kommuner, der fortsat ikke er tæt på at være i mål med den lovpligtige beskyttelse.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at betingelserne for ekstraordinær grødeskæring ikke var opfyldt, da der ikke forelå ualmindelige forhold, og at den hyppige anvendelse af muligheden (fire gange på fem år) fratog situationen dens undtagelseskarakter. Klageren påpegede desuden, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at der ikke var foretaget en habitatvurdering. Det blev også anført, at den ekstra grødeskæring ville påvirke vandløbets bevaringsstatus negativt, og at tillægsregulativet ikke var miljøvurderet og derfor ugyldigt. Endelig fremhævede klageren, at Gudenåen ikke havde opnået målopfyldelse efter vandområdeplanen, og at kommunen ikke måtte godkende projekter, der forringer vandløbets tilstand eller forhindrer målopfyldelse.
Gudenåen er et offentligt vandløb, der løber gennem flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune. Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg til Kongensbro ligger i Natura 2000-område nr. 49 "Gudenå og Gjern Bakker" og habitatområde nr. 45. Vandløbet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er målsat til god økologisk og kemisk tilstand i Vandområdeplanerne 2015-2021. Den samlede økologiske tilstand på dele af strækningen er dog vurderet som ringe.
Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening vedrørende Odder Kommunes påbud...
Læs mere