Stadfæstelse af dispensation til opførelse af vindmølle inden for fortidsmindebeskyttelseslinje

Sagen omhandler en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til opførelse af en vindmølle på en ejendom i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dispensationen blev meddelt af kommunen den 6. juli 2017.

Ansøgning og projektbeskrivelse

En virksomhed ansøgte om tilladelse til at opføre seks vindmøller, hvoraf den ene ville blive placeret inden for 100-meter beskyttelseslinjen for et fortidsminde. Vindmøllen, med en totalhøjde på op til 149,9 meter, ville blive placeret 4,3 meter inden for beskyttelseslinjen, hvilket betyder, at vingespidsen ville have et overslag op til 65-70 meter ind over linjen.

Fortidsmindets tilstand og placering

Det berørte fortidsminde er en rundhøj fra oldtiden, som er registreret som værende 1 meter høj og 10 meter i diameter. Højen er delvist afgravet, dækket af lyng og træer, og ligger i skellet til en plantage. Kommunen vurderede, at højen er dårligt bevaret, ikke fremtræder synligt i landskabet og ikke indgår i en sammenhæng med andre fortidsminder. Slots- og Kulturstyrelsen samt Arkæologi Vestjylland havde ingen indvendinger mod dispensationen, forudsat at der blev foretaget en forudgående arkæologisk undersøgelse.

Klagens indhold

En lokal forening påklagede afgørelsen og anførte, at der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Klager mente, at vindmøllen ville have en betydelig negativ effekt på oplevelsen af fortidsmindet som et landskabselement, og at økonomiske interesser ikke alene kunne retfærdiggøre en fravigelse af beskyttelsesreglerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om dispensation.

Klageberettigelse og klagefrist

Nævnet fandt indledningsvist, at den klagende forening var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, nr. 5, da den havde en væsentlig og lokal interesse i sagen. Klagefristen blev anset for overholdt, da kommunens afgørelse burde have været offentligt bekendtgjort i henhold til Bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer § 6, hvilket ikke var sket. Fristen løb derfor først fra det tidspunkt, hvor klager fik kendskab til afgørelsen.

Nævnets materielle vurdering

Nævnet vurderede sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, som forbyder tilstandsændringer inden for 100 meter af beskyttede fortidsminder. En dispensation kræver ifølge Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 et "særligt tilfælde".

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at der forelå et sådant særligt tilfælde. Nævnet lagde vægt på følgende punkter:

• Projektets samfundsmæssige nytte: Opførelsen af vindmøller som alternativ energikilde blev anset for et anerkendelsesværdigt formål.
• Begrænset påvirkning: Vindmøllen placeres i udkanten af beskyttelseszonen, ca. 96 meter fra selve fortidsmindet.
• Fortidsmindets tilstand: Højen er i forvejen dårligt bevaret og ikke særligt synlig i landskabet.

På denne baggrund konkluderede nævnet, at vindmøllen kun ville medføre en begrænset forringelse af oplevelsen af fortidsmindet, og at dispensationen ikke ville skabe en uønsket præcedens. Nævnet stadfæstede derfor kommunens afgørelse.