Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klagers anmodning om partsaktindsigt i sin sag hos Rudersdal Kommune vedrørende en opført bådebro. Klageren anmodede om aktindsigt i alle dokumenter, herunder breve, notater og e-mailkorrespondancer, samt oplysninger om kommunens brug af ekstern advokatbistand. Rudersdal Kommune meddelte delvist afslag på aktindsigt i tre afgørelser dateret henholdsvis 21. august 2017, 27. september 2017 og 16. oktober 2017.
Kommunen begrundede sine afslag med, at visse dokumenter var interne arbejdsdokumenter, jf. Forvaltningsloven § 12, stk. 1, og at andre var brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse herom, jf. Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3. Kommunen vurderede desuden, at meroffentlighedsprincippet, jf. Forvaltningsloven § 10, ikke fandt anvendelse, og at visse e-mailkorrespondancer ikke havde karakter af dokumenter i forvaltningslovens forstand. Rudersdal Kommune traf sine afgørelser på baggrund af 2014-forvaltningsloven.
Klageren påklagede afgørelserne til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 14. marts 2018. Klageren anførte, at kommunens begrundelser var for generelle, og at kommunen ikke konkret havde forholdt sig til oplysningerne i de enkelte dokumenter. Klageren bestred anvendelsen af Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3 og henviste til, at brevveksling med sagkyndige til brug for myndighedens sagsbehandling ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, jf. Offentlighedsloven § 27, nr. 4.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at sagen om bådebroen indeholdt miljøoplysninger, idet den vedrørte en foranstaltning, der påvirker miljøelementer som vand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Anmodningen om aktindsigt skulle derfor behandles efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 samt 2012-forvaltningsloven, og ikke 2014-forvaltningsloven, som Rudersdal Kommune havde anvendt. Nævnet konstaterede, at klageren var part i sagen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3.
Nævnet foretog en konkret afvejning af interesserne, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Det blev vurderet, at klagerens interesse i aktindsigt i de undtagne dokumenter vejede tungere end kommunens interesse i at undtage dem. Dette gjaldt især for interne e-mailkorrespondancer, som ikke indeholdt afgørende interne overvejelser, og for korrespondance med en udenforstående (naboen), som ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen for interne dokumenter.
Vedrørende brevveksling med sagkyndige fandt nævnet, at det ikke var dokumenteret, at de omhandlede dokumenter var indhentet med henblik på en eventuel retssag, og Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3 fandt derfor ikke anvendelse. For advokatfakturaer fandt nævnet, at klageren allerede havde modtaget alle tilgængelige oplysninger. En enkelt e-mail indeholdt dog personfølsomme helbredsoplysninger om en kommunal medarbejder, som nævnet fandt kunne undtages fra aktindsigt, jf. Forvaltningsloven § 15, stk. 1, da de private interesser vejede tungere end klagerens interesse i oplysningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Rudersdal Kommunes afgørelser af 21. august 2017, 27. september 2017 og 16. oktober 2017 om delvist afslag på aktindsigt og meddelte delvist aktindsigt i dokumenterne.
Nævnet konstaterede, at Rudersdal Kommune havde truffet afgørelse på et forkert retsgrundlag ved at anvende 2014-forvaltningsloven i stedet for Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og 2012-forvaltningsloven, da sagen omhandlede miljøoplysninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klagerens interesse i at få aktindsigt i de undtagne interne dokumenter og e-mailkorrespondancer vejede tungere end kommunens interesse i at undtage dem, især da sagen nu var afsluttet hos kommunen og påklaget til nævnet. Nævnet fandt heller ikke, at dokumenterne vedrørende advokatbistand var indhentet med henblik på en retssag, og derfor kunne de ikke undtages efter Forvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 3.
En enkelt e-mail indeholdt private helbredsoplysninger om en kommunal medarbejder. Disse oplysninger blev undtaget fra aktindsigt, jf. Forvaltningsloven § 15, stk. 1, da de private interesser i at beskytte disse følsomme oplysninger vejede tungere end klagerens interesse i at få kendskab til dem, og de ikke havde betydning for den underliggende sag.
Nævnet bemærkede, at det har kompetence til at træffe afgørelse i den underliggende sag om bådebroen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, og vil ikke træffe afgørelse i denne sag, før klageren har haft mulighed for at gennemgå de fremsendte dokumenter og fremsende eventuelle bemærkninger, jf. Forvaltningsloven § 21, stk. 1.
DatatilsynetDatatilsynet har truffet afgørelse i to sager om Udviklings- og Forenklingsstyrelsens afvisning af at oplyse navnet på en utilsigtet modtager. Sagerne har givet Datatilsynet anledning til at tage stilling til det principielle spørgsmål om, hvorvidt utilsigtede modtagere er omfattet af retten til indsigt.
Rigsarkivet
Klager anmodede den 19. april 2021 Vejle Kommune om aktindsigt i sager vedrørende terrænregulering omkring klagers ejendom og et tilstødende fællesområde. Kommunen identificerede fire relevante sager og meddelte fuld aktindsigt i tre af disse.
For kommunens sagsnr. 01.02.05-P25-20-17, der omhandlede lokalplan for terrænregulering, blev der meddelt delvist afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en række interne arbejdsdokumenter med henvisning til Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og Forvaltningslovens § 12, stk. 1.
Begrundelsen var, at dokumenterne indeholdt foreløbige og umiddelbare overvejelser, som ikke var udarbejdet med henblik på ekstern udlevering. Vejle Kommune vurderede, at hensynet til beskyttelsen af den interne beslutningsproces vejede tungere end offentlighedens interesse i aktindsigt, jf. . Kommunen fandt heller ikke grundlag for at udlevere dokumenterne efter princippet om meroffentlighed, jf. .
Klinik kunne lovligt begrænse mors ret til aktindsigt i 17-årig journal, da datter ikke ønskede, at mor fik journal. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte vurderingen af datters udmelding og modenhed. Datters fortrolighed vejede tungere end mors interesse i aktindsigt.
Rigsarkivet har efter en genovervejelse besluttet kun at gemme formel kommunikation og mødereferater fra Aula, mens uformelle beskeder kasseres.
Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Vejle Kommune havde truffet afgørelse i den primære sag i medfør af Vandløbslovens § 6. Da afgørelser efter Vandløbslovens § 80, stk. 1 kan påklages til nævnet, fandt nævnet sig kompetent til at behandle klagen over aktindsigt, jf. Miljøoplysningslovens § 4, stk. 6.
Nævnet tiltrådte kommunens vurdering af, at anmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da sagen omhandlede terrænregulering og dræn, hvilket påvirker miljøelementer som defineret i Miljøoplysningslovens § 3.
Nævnet vurderede, at klager som part i sagen havde ret til aktindsigt efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og Forvaltningslovens § 12, stk. 1. De undtagne dokumenter blev anset for interne arbejdsdokumenter, da de bestod af mailkorrespondance mellem kommunale medarbejdere, som ikke var afgivet til udenforstående. Nævnet fandt desuden, at dokumenterne ikke indeholdt oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som klager ikke allerede var bekendt med, jf. Forvaltningslovens § 12, stk. 2.
En klager anmodede den 17. juni 2021 Ringsted Kommune om aktindsigt i et dokument med titlen "SV: Portalsvar: opfølgende...
Læs mereSagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mereForslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Aktindsigt, kriminalprocessuelle tvangsindgreb, anonyme vidner, digital og forenklet digital forkyndelse og politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser m.v.)
