Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om pesticidforbud i Aarhus Kommune

Aarhus Kommunes bemærkninger

Aarhus Kommune fastholdt, at afgørelsen bygger på den endelige Indsatsplan Beder og er forpligtet til at gennemføre den i henhold til Vandforsyningsloven § 13 c. Kommunen afviste, at en centralt fastlagt følsomhedskortlægning for pesticider er en forudsætning for anvendelse af Miljøbeskyttelsesloven § 26 a, og henviste til lovbemærkningerne, der angiver, at godkendelsesordningen ikke giver absolut garanti. Kommunen fremhævede, at det er relevant at se på antallet af forurenede boringer frem for det samlede antal analyser, og at formålet med Miljøbeskyttelsesloven § 26 a er at forebygge forurening, ikke at afvente overskridelse af grænseværdier. Kommunen vurderede de samlede udgifter til drikkevandsbeskyttelsen som proportionale i betragtning af de betydelige drikkevandsressourcer under pres.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse af 11. december 2017 om pålæg af forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på dele af klagers ejendom.

Nævnets vurdering af hjemmelsgrundlaget

Nævnet fandt, at Miljøbeskyttelsesloven § 26 a indeholder hjemmel til at udpege områder følsomme over for pesticidudvaskning og fastlægge rådighedsindskrænkninger, forudsat en indsatsplan er vedtaget og opfylder betingelserne i Bekendtgørelse om indsatsplaner § 2. Nævnet vurderede, at Indsatsplan Beder opfylder disse krav. Det blev fremhævet, at lovforslagets bemærkninger indikerer, at godkendelsesordningen for pesticider ikke altid giver tilstrækkelig beskyttelse, og at det i vidt omfang er overladt til kommunens skøn at beslutte, hvor indsatserne skal foretages, jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7.

Faglig vurdering af grundvandets sårbarhed

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Aarhus Kommunes vurdering af, at de nitratfølsomme områder i Indsatsområde Beder også er følsomme over for udvaskning af pesticider. Dette blev begrundet med, at den geologiske kortlægning viser, at grundvandsmagasinerne ikke overlejres af beskyttende lerlag eller kun af lerlag af ringe tykkelse, hvilket reducerer den naturlige nedbrydning og binding af pesticider. Det stigende sulfatindhold i vandværksboringerne bekræftede den manglende beskyttelse. Fund af pesticider i grundvandet i indsatsområdet, herunder i vandværksboringer i relativ stor dybde, understøttede vurderingen af risiko for forurening. Desuden viste en grundvandsmodel, at ca. 2/3 af grundvandsdannelsen i indsatsområdet finder sted i de nitratfølsomme områder.

Vurdering af det konkrete forbud

Nævnet fandt, at Aarhus Kommune havde tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag og inddraget relevante forhold i den samlede vurdering af de hydrogeologiske forhold og arealanvendelsen, jf. Bekendtgørelse om indsatsplaner § 7, stk. 2. Flertallet af nævnets medlemmer (syv ud af otte) fandt, at forbuddet skulle stadfæstes. Flertallet lagde vægt på, at kommunen i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort en risiko for forurening af grundvandsressourcen, og at der var tale om beskyttelse af en væsentlig drikkevandsressource, der bidrager med 15% af drikkevandsforsyningen til Danmarks næststørste by, hvor ressourcen er næsten fuldt udnyttet. Flertallet fandt, at hensynet til beskyttelsen af grundvandsressourcen vejede tungere end hensynet til lodsejerinteresserne.

Et mindretal (Jens Vibjerg) fandt, at forbuddet burde ophæves, da kommunen ikke havde godtgjort, at brugen af godkendte pesticider ville forurene grundvandet, og at et ekspropriationslignende indgreb kræver godtgjort nødvendighed. Mindretallet mente også, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde forsøgt at indgå frivillige aftaler.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Væsentlige Ændringer i Vejledningen

Behandlingskemikalier og Filtermedier

Der er indført et helt nyt kapitel, som beskriver reglerne for kemikalier og filtermedier, der anvendes i vandbehandlingen. De centrale punkter er:

• Produkter skal overholde specifikke europæiske standarder.
• Hvis der ikke findes en standard, kan produkter optages på en national positivliste, som administreres af Miljøstyrelsen.
• Der er fastsat overgangsperioder for implementering: 1. juli 2026 for kemikalier og 1. juli 2034 for filtermedier.

Nye Parametertyper: Kvalitetskrav vs. Indikatorparametre

Vejledningen præciserer en vigtig skelnen:

• Kvalitetskrav: Juridisk bindende grænseværdier, der altid skal overholdes.
• Indikatorparametre: Parametre til overvågning. Ved en overskridelse er der ikke længere et automatisk krav om at genoprette vandkvaliteten, medmindre kommunen, efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed, vurderer, at der er en sundhedsfare.

Operationelt Kontrolprogram

Det tidligere krav om at "efterprøve" foranstaltninger erstattes af et operationelt kontrolprogram. Dette er et risikobaseret program, der skal være specifikt for hver enkelt vandforsyningskæde. Formålet er at sikre, at alle foranstaltninger til begrænsning af sundhedsrisici fungerer effektivt. Kommunen skal i samarbejde med forsyningen vurdere, hvor i kæden det er mest relevant at udtage kontrolprøver.

Håndtering af Bly og Information til Forbrugere

• Bly: Der er indført nye specifikke regler for, hvordan myndighederne skal agere, hvis en overskridelse af bly-værdien skyldes forbrugerens egne installationer i bygninger, hvorfra der leveres vand til offentligheden.
• Information: Kravene til information til forbrugerne er udvidet. Vandforsyninger skal nu levere flere oplysninger direkte til forbrugerne og have mere detaljeret information tilgængelig på deres hjemmesider. Dette gælder nu også for flere ikke-almene vandforsyninger.

Nye Indberetningskrav

Der er indført en række nye krav til digital indberetning for at forbedre overvågningen af drikkevandskvaliteten. Nedenstående tabel opsummerer de centrale pligter:

Disse ændringer skal sikre en mere moderne, risikobaseret og gennemsigtig forvaltning af Danmarks drikkevandsressourcer.