Klage over afgørelse om ikke miljøvurderingspligt for udlosningsplads af jern- og metalskrot

Ved vurderingen skal myndigheden tage hensyn til kriterierne i Miljøvurderingslovens bilag 6, herunder projektets dimensioner, forurening, placering og miljømæssig sårbarhed. En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig, og skal kunne træffes hurtigt.

Nævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Esbjerg Kommunes vurdering af, at etablering af projektet ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og at projektet dermed ikke udløste krav om miljøkonsekvensrapport. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget en vurdering af projektets påvirkning på miljøet og i relevant omfang havde inddraget håndteringen af spilde- og overfladevand, risikoen for oversvømmelse, de forventede miljøpåvirkninger for havneområdet og det nærliggende Natura 2000-område. Kommunen havde vurderet, at anlægget ikke ville have nogen væsentlig indvirkning, herunder på Natura 2000-området.

MFKN bemærkede desuden, at en screeningsafgørelse ikke er en tilladelse eller godkendelse, men en forudsætning for, at projektet lovligt kan påbegyndes. Afgørelsen erstatter således ikke en eventuel byggetilladelse, miljøgodkendelse eller anden tilladelse, der giver ansøger ret til at påbegynde projektet. Det er herefter op til kommunen i en godkendelse eller tilladelse til det ansøgte projekt at fastsætte vilkår for at forhindre eventuel forurening af virksomhedens omgivelser.

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingslovens § 54, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Danmarks Naturfredningsforening klagede med følgende hovedargumenter:

• Der er dioxin og PCB i shredderaffald og andet farligt affald på anlægget, som burde destrueres, ikke deponeres.
• Miljøstyrelsens screening var mangelfuld, da den ikke vurderede konsekvenserne af dioxin, PCB og tungmetaller i spildevand og luft, samt risikoen for brand i shredderaffald.
• Projektet burde ses som en del af et større samlet projekt, der også omfatter forbrænding af affald på Vestforbrændingen og ARC, og som derfor skulle have været underlagt en samlet miljøvurdering.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen afviste klagepunkterne og fastholdt sin afgørelse. Styrelsen fremhævede, at:

• Det ansøgte projekt udelukkende omhandler deponering af blandet, ikke-farligt affald, og ikke shredderaffald.
• Det eksisterende shredderaffald er overdækket med jord og udgør ikke en brandrisiko.
• Spildevandsmængden (perkolat) og dets forureningsniveau forventes ikke at ændre sig væsentligt. Ansvaret for spildevandstilladelsen ligger hos Hvidovre Kommune, som vil revidere den eksisterende tilladelse.
• Projektet på deponiet er uafhængigt af forbrændingsanlæggene Vestforbrændingen og ARC, da der er tale om forskellige bygherrer og separate projekter.