Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Norddjurs Kommunes afgørelse af 27. oktober 2017 om registrering af et ca. 2,2 ha stort areal på matr.nr. [F1] Gjerrild By, Gjerrild, som beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Kommunens afgørelse blev truffet efter en henvendelse fra et vandværk, der ønskede at foretage en prøveboring i området.
Norddjurs Kommune besigtigede arealet den 10. august 2017 og konstaterede, at størstedelen var domineret af almindelig kvik, rød svingel og prikbladet perikon. Kommunen observerede desuden en række andre arter, der er karakteristiske for overdrev. Arealet er skrånende mod nord med en stigning på ca. 6 %, og jordbunden består af smeltevandssand.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 25. november 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at arealet ikke ønskes udpeget som beskyttet overdrev, da der ønskes mulighed for landbrugs- eller skovdrift. Klager oplyste, at arealet har været intensivt dyrket frem til 1987 og derefter henlagt som udyrket mark (brakmark) i perioden 1987-2011, hvor der blev modtaget arealstøtte. Efterfølgende er der i perioder foretaget mindre pløjninger, prøvebeplantninger og skovdrift med henblik på juletræer eller skovrejsning.
Norddjurs Kommune fastholdt sin afgørelse den 13. december 2017 efter en gennemgang af arealets vegetation, jordbund, størrelse, driftshistorie, luftfotos og historiske kort. Kommunen vurderede, at arealet senest var opdyrket mellem 1965 og 1973 og siden da jævnligt, men ikke intensivt, har været anvendt til høslæt. Kommunen lagde vægt på, at ældre luftfotos viste grålige og ujævne nuancer, og at nyere fotos havde uregelmæssige farvetoner, hvilket indikerer mosaikagtig vegetation, typisk for udyrkede arealer med langvarig ekstensiv drift.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes afgørelse om registrering af beskyttet overdrev, dog med en væsentlig ændring.
Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være en beskyttet naturtype. Biologiske overdrev defineres som veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning. Hvis arealet tidligere har været intensivt dyrket, skal den intensive drift være opgivet over en længere årrække for, at et biologisk overdrev kan udvikles. Nævnets praksis tillader nyregistrering af overdrev på arealer, der har henligget udyrket i mindre end 30 år.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der var grundlag for at stadfæste kommunens vurdering af den primære del af arealet som beskyttet overdrev. Nævnet lagde særligt vægt på:
For så vidt angår den del af arealet, der ligger langs syd- og vestkanten og grænser op til skovbryn, fandt nævnet, at denne del ikke opfyldte kriterierne for beskyttet overdrev. Dette skyldtes observationer af arter, der typisk vokser ved højere kvælstofindhold (f.eks. stor nælde og almindelig hundegræs) samt skov-/skovbrynsarter. Desuden var arealet udsat for skyggepåvirkning fra omkringstående træer. Denne del af arealet skal derfor udgå af registreringen.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afgørelse om at registrere et areal som beskyttet biologisk overdrev efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Klagen blev indgivet af ejeren af arealet, der anførte, at arealet ikke kunne betragtes som beskyttet, da det havde været anvendt til golfbane og efterfølgende var blevet genopdyrket.
Gennem tre kortlægningsrapporter redegøres for forekomsten af sjældne og truede svampe, sommerfugle og biller i Klinteskovsområdet og på Ulvshale, Møn. De to steder er karakteriseret ved at have en høj biodiversitet.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et areal var omfattet af [Natur...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes afgørelse om at registrere et overdrevsareal som be...
Læs mere