Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse og hjemvisning af afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af to udhuse

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Sydjylland, sydlig dels afslag på lovliggørende dispensation til opførelse af to udhuse på en ejendom i Broager, der delvist er omfattet af en fredning fra 1934. Ejendommen er beliggende i et sommerhusområde i første række til Vemmingbund og tæt på Natura 2000-område nr. 197 Flensborg Fjord.

Fredningen, etableret ved Overfredningsnævnets kendelse af 30. august 1934, har til formål at bevare området for almenheden og forbyder bebyggelse eller beplantning højere end 1,25 meter samt uigennemsigtige hegn over 1,25 meter.

Fredningsnævnets afgørelse

Fredningsnævnet meddelte den 5. oktober 2017 afslag på lovliggørende dispensation for de to udhuse, idet de vurderede, at udhusene ændrede områdets karakter og stred mod fredningens formål. Nævnet havde tidligere, i en afgørelse fra 2008, udtalt, at den eksisterende bebyggelse på grunden var lovlig opført i forhold til fredningsbestemmelserne.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:

• De omhandlede udhuse ligger uden for det fredede område.
• Udhusene strider ikke mod fredningens intentioner, selv hvis de var inden for fredningen.
• Klager var i god tro, da Sønderborg Kommune havde givet byggetilladelse til udhusene.
• Det ville være i strid med lighedsgrundsætningen at kræve udhusene fjernet, da flere nabohuse har lignende udhuse.
• Fredningsnævnet havde i 2008 udtalt, at den eksisterende bebyggelse var lovlig.
• Der foreligger myndighedspassivitet for det sydligste udhus, som er opført i 1985.

Klager henviste desuden til proportionalitetsprincippet og det tab, en nedrivning ville medføre.

Kommunens og Fredningsnævnets bemærkninger

Sønderborg Kommune bemærkede, at udhusene var opført med kommunens godkendelse og fremstod som en integreret del af bebyggelsen. Kommunen foreslog, at der kunne stilles vilkår om maling af udhusene for at sikre en harmonisk fremtræden.

Fredningsnævnet fastholdt sin opfattelse af, at de havde kompetence til at behandle bygningsændringer uden for det fredede område, hvis den bygning, der ønskes ændret, delvist er beliggende i et fredet område. Miljøstyrelsen havde dog tidligere anført, at bygninger uden for det fredede område ikke reguleres af fredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 og .