Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed vedrørende Fødevarestyrelsens afgørelse af 7. november 2017 om beslaglæggelse af fødevarer. Afgørelsen blev truffet i henhold til fødevareforordningens artikel 18, stk. 2 og fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Klagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Under et kontrolbesøg den 3. november 2017 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for en række fødevarer. De beslaglagte varer omfattede forskellige mængder af Red Bull-dåser, Nescafé i glas, Sunjoy-drikke og Kinder Bueno-chokolade. Fødevarestyrelsen begrundede beslaglæggelsen med, at manglende sporbarhed udgør en potentiel risiko for forbrugernes sundhed, da fødevarernes oprindelse ikke kunne fastslås. Beslaglæggelsen blev foretaget i medfør af fødevarelovens § 52, stk. 1 og var begrundet i manglende overholdelse af fødevareforordningens artikel 18, stk. 1 og 2.
Fødevarestyrelsen informerede virksomheden om, at beslaget kunne ophæves, hvis tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation blev indsendt senest den 24. november 2017.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 14. november 2017 med følgende hovedpunkter:
Virksomheden forklarede, at der var kunder til stede under kontrollen, hvilket gjorde det svært for personalet at assistere kontrollanten med at finde fakturaerne. De oplyste også, at en medarbejder efterfølgende fandt alle de efterspurgte fakturaer i mapperne.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at det ikke var muligt at fremskaffe de ønskede fakturaer under kontrolbesøget. Selvom to mapper med fakturaer blev overdraget, kunne kontrollanten ikke finde dokumentation for de seks udvalgte fødevarer. En medarbejder oplyste telefonisk, at varerne var købt hos en engrosvirksomhed, og at fakturaerne først ville blive modtaget ved betaling. Fødevarestyrelsen understregede, at sporbarhed skal kunne dokumenteres uafhængigt af betalingsstatus, og at virksomheden skal have systemer og procedurer til at stille oplysningerne til rådighed på anmodning, jf. .
Fødevarestyrelsen bemærkede, at kontrollanten efterlod sin e-mailadresse, og at virksomheden desuden havde Fødevarestyrelsens kontaktoplysninger fra kontrolrapporten og den skriftlige afgørelse. Virksomheden indsendte fakturaer den 14. november 2017 via Fødevarestyrelsens kunderådgivning. Fødevarestyrelsen fremhævede, at det afgørende var, at virksomhedens medarbejder ikke kunne fremvise sporbarhedsdokumentation på kontroltidspunktet, da kontrol af fødevarevirksomhedernes aktiviteter som udgangspunkt foregår på stedet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne sag begrænset sin prøvelse til grundlaget for afgørelsen om beslaglæggelse af 22. november 2017, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og stk. 2.
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen var berettiget til at træffe afgørelse om beslaglæggelse i henhold til fødevarelovens § 52, stk. 1, som giver miljø- og fødevareministeren (og dermed Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser § 7, nr. 3) beføjelse til at træffe nødvendige afgørelser for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke kunne fremvise sporbarhedsdokumentation for de pågældende fødevarer under Fødevarestyrelsens kontrolbesøg den 3. november 2017. Dette er i strid med fødevareforordningens artikel 18, stk. 2, som fastslår, at ledere af fødevarevirksomheder skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret fødevarer, og skal have systemer og procedurer til at stille disse oplysninger til rådighed for myndighederne på anmodning.
Det faktum, at fakturaerne angiveligt blev fundet af virksomheden selv efter kontrollen, ændrer ikke på, at virksomheden ikke kunne fremvise dem på kontroltidspunktet. Ansvaret for at kunne identificere fødevarernes oprindelse på anmodning påhviler virksomhedens leder, ikke kontrollanten.
Nævnet vurderede endvidere, at manglende sporbarhedsdokumentation kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed, da det umuliggør fastlæggelse af fødevarernes oprindelse. Beslaglæggelsen var derfor nødvendig for at forhindre salg af fødevarer, der potentielt kunne udgøre en sundhedsrisiko.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 7. november 2017 om beslaglæggelse.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse og destruktion af fødevarer, da der ikke kunne fremlægges tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Team Plantetilsyn i Augustenborg holder lukket for administrative certifikater fra 24. december til 1. januar.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed i Hillerød Kommune vedrørende en indskærpelse fra Fø...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser om beslaglæggelse og destruktion af fødevarekont...
Læs mereForslag til lov om produkter og markedsovervågning, herunder regulering af salg af lattergas