Stadfæstelse af afgørelse om beslaglæggelse af fødevarer grundet manglende sporbarhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra en virksomhed vedrørende Fødevarestyrelsens afgørelse af 7. november 2017 om beslaglæggelse af fødevarer. Afgørelsen blev truffet i henhold til fødevareforordningens artikel 18, stk. 2 og fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Klagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Baggrund for beslaglæggelsen

Under et kontrolbesøg den 3. november 2017 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for en række fødevarer. De beslaglagte varer omfattede forskellige mængder af Red Bull-dåser, Nescafé i glas, Sunjoy-drikke og Kinder Bueno-chokolade. Fødevarestyrelsen begrundede beslaglæggelsen med, at manglende sporbarhed udgør en potentiel risiko for forbrugernes sundhed, da fødevarernes oprindelse ikke kunne fastslås. Beslaglæggelsen blev foretaget i medfør af fødevarelovens § 52, stk. 1 og var begrundet i manglende overholdelse af fødevareforordningens artikel 18, stk. 1 og 2.

Fødevarestyrelsen informerede virksomheden om, at beslaget kunne ophæves, hvis tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation blev indsendt senest den 24. november 2017.

Virksomhedens klage

Virksomheden påklagede afgørelsen den 14. november 2017 med følgende hovedpunkter:

• Kontrollanten havde ikke kigget ordentligt efter fakturaerne i de udleverede mapper, da alle relevante fakturaer angiveligt var til stede.
• Kontrollanten havde ikke efterladt en e-mailadresse, hvortil fakturaerne skulle sendes.

Virksomheden forklarede, at der var kunder til stede under kontrollen, hvilket gjorde det svært for personalet at assistere kontrollanten med at finde fakturaerne. De oplyste også, at en medarbejder efterfølgende fandt alle de efterspurgte fakturaer i mapperne.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt, at det ikke var muligt at fremskaffe de ønskede fakturaer under kontrolbesøget. Selvom to mapper med fakturaer blev overdraget, kunne kontrollanten ikke finde dokumentation for de seks udvalgte fødevarer. En medarbejder oplyste telefonisk, at varerne var købt hos en engrosvirksomhed, og at fakturaerne først ville blive modtaget ved betaling. Fødevarestyrelsen understregede, at sporbarhed skal kunne dokumenteres uafhængigt af betalingsstatus, og at virksomheden skal have systemer og procedurer til at stille oplysningerne til rådighed på anmodning, jf. .