Stadfæstelse af pålæg om tilslutningspligt til fjernvarme i Horsens

Energiklagenævnet modtog den 26. oktober 2017 en klage fra HMN GasNet P/S over Egedal Kommunes afgørelse af 28. september 2017. Klagen vedrørte kommunens godkendelse af et projektforslag fra Egedal Fjernvarme A/S om udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet i Stenløse (område 6). Denne udvidelse medførte en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen, som HMN GasNet P/S er distributør af, og fjernvarmeforsyningen. Sagen omhandlede således en konflikt mellem to forsyningsformer i samme geografiske område.

Kommunens erkendelse af sagsbehandlingsfejl

Under Energiklagenævnets behandling af sagen erkendte Egedal Kommune den 23. februar 2018, at dens afgørelse led af væsentlige mangler. Kommunen oplyste, at afgørelsen ikke opfyldte kravene til begrundelsens udformning i henhold til Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Begrundelsen var utilstrækkelig i forhold til at forklare, hvorfor projektforslaget var i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.

Derudover erkendte kommunen, at partshøringspligten i henhold til Forvaltningsloven § 19, stk. 1 ikke var blevet overholdt under sagsbehandlingen. På baggrund af disse fejl ønskede kommunen at genoptage behandlingen af projektforslaget.

Klager fastholder klage og anmoder om hjemvisning

Energiklagenævnet vejledte kommunen og parterne om, at kommunen var afskåret fra at genoptage sagen, så længe den var påklaget til nævnet. Klager, HMN GasNet P/S, meddelte den 9. marts 2018, at de fastholdt klagen og anmodede Energiklagenævnet om at ophæve kommunens afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling. Egedal Fjernvarme A/S tilsluttede sig kommunens ønske om at genoptage sagen.

Energiklagenævnet hjemviste Egedal Kommunes afgørelse af 28. september 2017 til fornyet behandling ved kommunen.

Begrundelse for hjemvisning

Energiklagenævnet fandt, på baggrund af de grunde Egedal Kommune selv havde anført, at kommunens afgørelse led af væsentlige mangler. Disse mangler bestod i en mangelfuld begrundelse, som ikke opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, samt manglende partshøring i strid med Forvaltningsloven § 19, stk. 1.

Kravene om begrundelse og partshøring har karakter af garantiforskrifter, og manglende overholdelse heraf medfører som udgangspunkt afgørelsens ugyldighed.

Konsekvens af hjemvisning