Ophævelse og hjemvisning af Energistyrelsens afgørelse om energimærkning af ejendom

Klagers bemærkninger

Klager ønskede Energistyrelsens afgørelse ændret og anførte blandt andet, at sagsbehandlingen havde været fejlbehæftet, at der var punkterede termoruder, og at hulmursisoleringen var mindre end antaget. Klager påpegede, at rapporten var baseret på skøn frem for fakta, og at ikke alle kvadratmeter i bygningen var opvarmet. Klager oplyste desuden, at udskiftede materialer var opbevaret på ejendommen indtil teknisk revision.

Energistyrelsens og energikonsulentens bemærkninger

Energistyrelsen bemærkede, at klagepunktet vedrørende varmeanlæggets manglende evne til at opvarme huset ikke var behandlet, da det ikke ligger inden for energimærkningsordningen at kontrollere varmeanlæggets effektivitet, og da vinduerne var udskiftet. Factum2 A/S havde ingen bemærkninger til klagen og afventede Energistyrelsens godkendelse af kladder til et nyt energimærke.

Energiklagenævnet ophæver og hjemviser Energistyrelsens afgørelse af 13. oktober 2017 til fornyet behandling i Energistyrelsen.

Begrundelse for afgørelsen

Energiklagenævnet bemærkede, at klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger udført af certificerede energimærkningsfirmaer i første omgang behandles af det pågældende firma, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 1. Firmaet behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse efter Energistyrelsens retningslinjer, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 21, stk. 2 og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 22, stk. 2. Denne afgørelse kan påklages til Energistyrelsen, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 4.

Energiklagenævnet fandt, at Energistyrelsens sagsbehandling skulle have taget udgangspunkt i det nye energimærke, som energimærkningsfirmaet havde indberettet som erstatning for det oprindelige. Det fremgik imidlertid af sagens oplysninger, at Energistyrelsen ikke konsekvent havde taget udgangspunkt i det nye energimærke. Energistyrelsen havde anmodet teknisk revisor om at gennemføre en teknisk revision af det oprindelige energimærke, men udleveret oplysninger vedrørende det nye energimærke. Kontrolskema og besigtigelsesnotat fra teknisk revisor viste, at revisionen var gennemført for det oprindelige energimærke, men at oplysninger om skalaværdi og årligt varmeforbrug stammede fra det nye energimærke.

På baggrund af disse uoverensstemmelser var det Energiklagenævnets opfattelse, at Energistyrelsens afgørelse var baseret på forkerte faktiske oplysninger. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 1, jf. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 40, stk. 4.

Sagsforløb og teknisk revision

Efter klagerens henvendelse til energikonsulenten og efterfølgende til Energistyrelsen den 7. november 2010, blev der iværksat en teknisk kontrol. En besigtigelse af ejendommen den 8. marts 2011 førte til et notat af 8. november 2011, hvor den tekniske revisor beregnede et forbrug på 34.420 kWh (energimærke F), mod konsulentens 23.210 kWh (energimærke D). Revisoren påpegede blandt andet, at bygningsdele ikke var korrekt registreret, at et forkert temperatursæt var anvendt for fjernvarme, og at el-gulvvarme ikke var medtaget. Sagsbehandlingen hos Sekretariatet for Energieffektive Bygninger var langvarig, hvilket klager klagede over til Energistyrelsen.

Energistyrelsens afgørelse og klagerens synspunkter

Energistyrelsen gav den 16. maj 2012 klager delvist medhold, især vedrørende manglende radiatoroplysninger og el-gulvvarme. Styrelsen fandt yderligere forhold (a-g), der skulle berigtiges, og pålagde energikonsulenten at udarbejde et nyt energimærke. Klager accepterede afgørelsen, men ønskede, at en ny konsulent skulle udarbejde energimærket på grund af de begåede fejl og en potentiel erstatningssag. Klager anførte også, at energikonsulenten havde handlet svigagtigt og ulovligt. Klager bestred desuden den 1-årige klagefrist i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1, da den udløb kort efter klagerens overtagelse af ejendommen, og klager reagerede prompte.

Energikonsulentens og Energistyrelsens bemærkninger

Energikonsulenten havde ikke adgang til ejendommen efterfølgende og mente, at væsentlige ombygninger kunne forklare forskelle. Konsulenten påpegede også fejl hos den tekniske revisor. Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 8 og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 52, som fastslår, at den oprindelige konsulent som hovedregel skal berigtige fejl. Styrelsen fandt ikke "særlige omstændigheder" til at pålægge en ny konsulent. Vedrørende klagefristen erkendte Energistyrelsen en fejl i ikke at have behandlet fristoverskridelsen, men vurderede, at der var grundlag for at se bort fra den, da klager reagerede hurtigt, og fristen ikke fremgik af energimærket.