Stadfæstelse af afgørelse om energimærkning med pålæg om berigtigelse

En klager indbragte Energistyrelsens afgørelse af 13. maj 2009 for Energiklagenævnet. Energistyrelsen havde i sin afgørelse fundet 5 væsentlige og 2 mindre væsentlige fejl i energimærket for klagers ejendom og på den baggrund afgjort, at der skulle udarbejdes et nyt energimærke. Energimærket var udarbejdet af en energikonsulent den 15. maj 2007 og anvendt i forbindelse med klagers køb af ejendommen. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig om, hvorvidt energimærket overholdt reglerne for energimærkninger, og om der skulle udarbejdes et nyt energimærke. Den tekniske revision, udført af Dansk Energi Management, spillede en central rolle i vurderingen af energimærkets fejl og mangler.

Energistyrelsens oprindelige afgørelse

Energistyrelsen konstaterede følgende fejl i energimærkningen:

• Mindre væsentlige fejl:
  • Manglende angivelse af rentable besparelsesforslag.
  • Anvendelse af forkert b-faktor ved registrering af linietab (1,0 i stedet for 1,3).
• Væsentlige fejl:
  • Forkert transmissionsareal for ydervæggene (120 m² i stedet for 110 m²).
  • Manglende korrekt registrering og beskrivelse af vinduer, døre og ovenlys.
  • Manglende overholdelse af retningslinjer for registrering og beskrivelse af gulve og terrændæk, hvilket øgede det beregnede varmeforbrug med 800 kWh.
  • Manglende fyldestgørende registrering og beskrivelse af varmeanlæggene, herunder cirkulationspumpe og gennemstrømningsvandvarmer, hvilket øgede det beregnede energiforbrug med 790 kWh.
  • Manglende registrering af ventilationsforhold, vandforbrugende udstyr, andet el-udstyr og uopvarmede rum.

Klagers synspunkter

Klager mente, at sagen burde hjemvises til fornyet behandling hos Energistyrelsen på grund af mangelfuld sagsbehandling, og at afgørelsen af 13. maj 2009 var ugyldig. Klager anførte blandt andet:

• Energimærket var så fejlbehæftet, at det ikke kunne betegnes som et energimærke, og det var ikke i klagers interesse, at den samme energikonsulent udarbejdede et nyt.
• Energistyrelsen havde undladt at foretage en selvstændig vurdering af alle energimærkets mangler og havde kun forholdt sig til de fejl, klager selv havde identificeret. Eksempelvis var en årlig varmeudgift på 0 kr. for et forbrug på 69 GJ ikke kommenteret.
• Energistyrelsen havde lagt vægt på oplysninger, som klager ikke havde haft adgang til, herunder at sælger ikke havde udfyldt et ejeroplysningsskema eller ville medvirke til destruktive indgreb. Disse oplysninger fremgik ikke af energimærket.
• Energikonsulenten havde påtaget sig ansvaret for BBR-oplysningernes korrekthed ved at angive dem som "OK", uden at indhente en aftaleseddel eller skriftligt ejeroplysningsskema.
• Energistyrelsen havde fejlagtigt vurderet isoleringsforholdene i den del af ejendommen fra 1961, som ifølge den tekniske revisors rapport ikke var efterisoleret tilstrækkeligt.
• Den tekniske revision var ikke fuldstændig, og Energistyrelsen havde ikke indhentet tilstrækkelig information.
• Det nye energimærke, udarbejdet af samme konsulent uden ny besigtigelse, var også fejlbehæftet.
• Energistyrelsen havde fejlagtigt vurderet sammenbygningen af havestuen/brændeskuret og huset.
• Det fremgik ikke af energimærket, at ca. 50% af huset havde gulvvarme.
• Manglende partshøring af klager vedrørende visse oplysninger var en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der gjorde afgørelsen ugyldig, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1.
• Energistyrelsen havde sat sit skøn under regel ved at henvise til praksis om, at den oprindelige konsulent skulle udarbejde det nye energimærke.

Energistyrelsens synspunkter

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og anførte blandt andet:

• Energimærket fulgte praksis og retningslinjer i Håndbog for Energikonsulenter 2006, bortset fra de konstaterede fejl.
• Klagers anmodning om aktindsigt var imødekommet, og partshøring var sket i overensstemmelse med Forvaltningsloven § 19, stk. 1.
• Det er hovedreglen, at den energikonsulent, der har udarbejdet energimærket, også berigtiger fejl og mangler, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 43, stk. 3. Særlige omstændigheder, der kunne begrunde en anden konsulent, forelå ikke.
• Den tekniske revisor kommenterer også uopklagede fejl, og energimærket var behandlet i sin helhed.
• Mundtlige oplysninger burde have været nedfældet i et ejeroplysningsskema, men dette ændrede ikke Energistyrelsens vurdering.
• Energikonsulenten kunne ikke lastes for manglende destruktive undersøgelser, da sælger ikke havde givet tilladelse.
• Det er ejerens pligt at sørge for opdaterede BBR-oplysninger.
• Havestuen/brændeskuret skulle ikke medtages i det opvarmede etageareal, jf. Håndbogens afsnit 12.1.7.
• En ny besigtigelse af ejendommen er ikke en forudsætning for berigtigelse af fejl og mangler, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 43, stk. 3.

Energiklagenævnet behandlede klagen over energimærket af 15. maj 2007 i henhold til reglerne i Håndbog for Energikonsulenter 2006 og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Nævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 13. maj 2009.

Vurdering af sagsbehandling

Energiklagenævnet fandt, at Energistyrelsen med rette havde kunnet støtte sig på resultatet af den tekniske revision. Selvom Energistyrelsen burde have kommenteret den angivne årlige varmeudgift på 0 kr., fandt nævnet ikke, at dette udgjorde en sagsbehandlingsfejl af væsentlig betydning. Vedrørende klagers anbringender om manglende oplysning af sagen og den tekniske revisions utilstrækkelighed, bemærkede nævnet, at det ikke er den tekniske revisors opgave at foretage destruktive indgreb. Nævnet fandt, at den tekniske revision var udført i overensstemmelse med kravene, og at der ikke forelå oplysninger om yderligere fejl i energimærket. Nævnet understregede, at energimærkningen bedømmer, om ejendommen er isoleret, ikke kvaliteten af isoleringen.

Vedrørende den manglende partshøring i Energistyrelsen, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1, fandt Energiklagenævnet, at denne fejl var repareret, da klager havde haft lejlighed til at gennemgå og kommentere sagens akter i forbindelse med nævnets egen behandling af sagen. Samlet set fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen.

Vurdering af energimærket

Energiklagenævnet tiltrådte Energistyrelsens vurdering af de 5 væsentlige og 2 mindre væsentlige fejl i energimærket af 15. maj 2007. Disse omfattede manglende angivelse af rentable besparelsesforslag, forkert transmissionsareal for ydervæggene, manglende korrekt registrering af vinduer og døre, manglende overholdelse af retningslinjer for gulve og terrændæk, manglende registrering af varmeanlæg samt manglende registrering af ventilationsforhold, vandforbrugende udstyr, el-udstyr og uopvarmede rum. Nævnet tiltrådte også, at anvendelsen af den forkerte b-faktor ved registrering af linietab var en mindre væsentlig fejl. Den nominelle forskel mellem energimærket og den tekniske revision var 44%.

Nævnet fandt desuden, at energimærket var mangelfuldt, idet energikonsulenten ikke havde bemærket, at der ikke var foretaget destruktive indgreb, og at oplysninger om sælgers nægtelse af sådanne indgreb ikke fremgik. Vedrørende gulvvarme fandt nævnet, at energikonsulenten burde have observeret gulvvarme i ejendommen, men denne fejl var ikke tilstrækkelig væsentlig til at hjemvise sagen. Nævnet tiltrådte Energistyrelsens vurdering af, at havestuen/brændeskuret ikke skulle medtages i energimærkningen, da kun opvarmede arealer medtages.

Vurdering af sanktionen

Energiklagenævnet fandt, at den tildelte sanktion i form af en påtale og pålæg om berigtigelse af energimærket var passende, selvom nævnet havde fundet yderligere fejl. Nævnet bemærkede, at Energistyrelsen har et vidt skøn ved vurderingen af, om en anden energikonsulent skal udarbejde et nyt energimærke, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 39, stk. 3. Under hensyn til omfanget og karakteren af de begåede fejl, og at der var tale om en klage over den oprindelige energimærkning, fandt nævnet ikke, at en anden energikonsulent skulle udarbejde det nye energimærke. Nævnet lagde vægt på, at den oprindelige konsulent skulle basere det nye mærke på resultaterne af den tekniske revision, og at det nye energimærke ville kunne påklages til Energistyrelsen, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 49, stk. 1 og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 51.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 13. maj 2009 i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.