Command Palette

Search for a command to run...

Stadfæstelse af Energistyrelsens afgørelse vedrørende energimærkning, men med pålæg om berigtigelse af energimærket

Dato

24. maj 2016

Nævn

Energiklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Energimærkning samt energi- og vandbesparelser

Tilknyttede dokumenter

Højdepunkt

Klage over energimærkning af ejendom

Klager overtog en ejendom i maj 2013, for hvilken der var udarbejdet en energimærkning i juli 2011. Klager klagede i februar 2014 til det certificerede energimærkningsfirma over, at energimærket fejlagtigt angav varmeanlægget som 2-strenget, selvom det ifølge klager var 1-strenget. Da energimærkningsfirmaet ikke reagerede, indbragte klager sagen for Energistyrelsen i marts 2014.

Energistyrelsen traf afgørelse den 1. juli 2015 og fandt, at energimærket var udarbejdet efter de gældende retningslinjer, og klager fik derfor ikke medhold. Klager klagede herefter til Energiklagenævnet i juli 2015.

Klagers argumenter

Klager fastholdt, at energimærkningsfirmaet burde have konstateret, at varmeanlægget var 1-strenget. Klager henviste til en smed, der hurtigt kunne bekræfte dette. Klager oplyste, at et 1-strenget anlæg betød, at varmen skulle cirkulere i hele huset for at opvarme gulvvarmen i badeværelset, hvilket medførte opvarmning af rør og bankelyde fra radiatorer. Klager mente, at han var berettiget til erstatning for ekstraudgifter til nye radiatorer, da han ikke ville have købt ejendommen, hvis han havde kendt til dette forhold.

Energimærkningsfirmaets og Energistyrelsens svar

Energimærkningsfirmaet oplyste, at energikonsulenten ved besigtigelse havde vurderet anlægget som 2-strenget ud fra synlige rørføringer og husets alder. Firmaet anførte, at konsulenten ikke havde kompetence til at udføre de dybdegående undersøgelser, der skulle til for at fastslå fremløbs- og returløbstemperaturer, da dette krævede en autoriseret VVS-installatør.

Energistyrelsen henholdt sig til sin tidligere afgørelse og bemærkede, at de ikke havde kompetence til at tage stilling til spørgsmål om erstatningsansvar, hvilket klager eventuelt måtte indbringe for domstolene.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger og Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Specifikt fremgår det af Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 45, stk. 1, at klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold ved energimærkninger skal behandles efter de retningslinjer, der var gældende på tidspunktet for indberetningen. I dette tilfælde var det "Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3", da energimærket blev indberettet den 6. juli 2011.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af den 1. juli 2015, men med en ændring. Nævnet fandt, i lighed med Energistyrelsen, at energimærkningsfirmaet havde fulgt de gældende retningslinjer for udarbejdelse af energimærker.

Berigtigelse af energimærket

Nævnet bemærkede dog, at energimærket ubetinget angav varmefordelingsanlægget som et 2-strengs varmeanlæg, selvom teknisk revisor i besigtigelsesnotatet havde angivet, at det ved en visuel besigtigelse ikke kunne konstateres, om systemet var 1-strenget eller 2-strenget. Klager oplyste desuden, at anlægget var 1-strenget.

Med henvisning til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 39, stk. 1, som giver Energistyrelsen hjemmel til at påbyde berigtigelse af fejl og mangler i en energimærkning, vurderede Energiklagenævnet, at en faktuel fejl bør berigtiges, selvom energimærket er udarbejdet efter gældende retningslinjer. Dette skyldes energimærkets varighed og bestemmelsens ordlyd.

Nævnets påbud

Energiklagenævnet pålagde derfor Energistyrelsen at påbyde det certificerede energimærkningsfirma at berigtige energimærket. Berigtigelsen skulle sikre, at det fremgår af energimærket, at det ved besigtigelse ikke har været muligt at konstatere, om varmefordelingssystemet er 1-strenget eller 2-strenget.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 38, stk. 1, nr. 1, jf. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.

Lignende afgørelser