Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers indkomstansættelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, hvor Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skattepligtige indkomst som overskud af uregistreret virksomhed. Klageren drev en forretning med salg af tøj via en Facebook-side fra sin private bopæl og havde ikke selvangivet resultat af virksomhed i de påklagede indkomstår. Skattestyrelsen havde konstateret en række bankindsætninger og overførsler til klagerens bankkonto, som de anså for yderligere omsætning i virksomheden. Derudover havde Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifter til el, vand og varme samt kontor/lager.
Klageren gjorde gældende, at en stor del af bankindsætningerne ikke udgjorde varesalg, men derimod var overførsler fra familiemedlemmer (sønner og svigerdatter) som tilbagebetaling af lån, samt refusioner fra kommunen og Skat. Klageren anførte desuden, at der skulle godkendes fradrag for en andel af ejendommens driftsudgifter (ejendomsskat, varme, affald/spildevand og el) på 4 %, da virksomheden blev drevet fra bopælen.
Skattestyrelsen fastholdt, at klageren var rette indkomstmodtager af de indsatte beløb, da de var indgået på klagerens bankkonto, og at klageren ikke havde dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Vedrørende fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet henviste Skattestyrelsen til praksis, der er tilbageholdende med at give fradrag, medmindre værelsets anvendelse, indretning og placering udelukker privat benyttelse. Skattestyrelsen bemærkede, at klageren havde haft ansættelsesforhold ved siden af virksomhedsdriften i alle de påklagede indkomstår.
Sagen omhandlede også spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, da den ordinære frist var udløbet. Skattestyrelsen mente, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive virksomhedsresultatet, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, og at 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt.
Landsskatteretten fandt, at klageren var rette indkomstmodtager af de omstridte bankindsætninger, selvom Skattestyrelsen havde anset dem for omsætning i klagerens ægtefælles selskab. Dette skyldtes, at beløbene var indsat på klagerens egen bankkonto. Retten fastholdt princippet om, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteyderen har bevisbyrden for, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.
Indkomståret 2014:
Indkomståret 2015:
Indkomståret 2016:
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at udgifter til el, vand og varme, kontor eller lager var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt oplysninger om, at klagerens bopæl havde en erhvervsmæssig indretning, og at den overvejende tjente som privatbolig. Derudover havde klageren andre ansættelsesforhold i de pågældende indkomstår. Der var derfor ikke grundlag for at godkende fradrag for disse driftsudgifter.
Landsskatteretten opgjorde herefter resultatet af virksomhed således:
| Indkomstår | 2014 | 2015 | 2016 |
|---|---|---|---|
| Omsætning ifølge regnskab | 20.717 kr. | 148.765 kr. | 121.041 kr. |
| Opgjort omsætning | 47.440 kr. | 168.261 kr. | 136.742 kr. |
| Yderligere omsætning | 26.723 kr. | 19.496 kr. | 15.701 kr. |
| Ikke godkendt fradrag (el/vand/varme) | 480 kr. | 4.800 kr. | 10.400 kr. |
| Yderligere til beskatning | 27.203 kr. | 24.296 kr. | 26.101 kr. |
| Selvangivet resultat | -11.763 kr. | 15.352 kr. | 28.660 kr. |
| Ansat resultat af virksomhed | 15.440 kr. | 39.648 kr. | 54.761 kr. |
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde enkle økonomiske forhold, da klageren havde drevet uregistreret virksomhed. Klageren var derfor ikke omfattet af bekendtgørelsen om kort ligningsfrist (Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 1, Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 1, Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 2).
For indkomstårene 2015 og 2016 var ændringerne sket inden for den ordinære genoptagelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
For indkomståret 2014 var ændringen sket efter udløbet af den ordinære frist. Retten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive resultat af virksomhed, hvilket opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da fristen skulle regnes fra den 26. marts 2018, hvor Skattestyrelsen modtog tilstrækkelige oplysninger. Forslag til afgørelse blev udsendt den 23. august 2018, og afgørelse den 18. september 2018, hvilket var inden for 3-månedersfristen efter varsling.

Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).



Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens resultat af personligt drevet virksomhed for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Forhøjelserne var baseret på udokumenterede indsætninger på klagerens bankkonti samt en skønsmæssig ansættelse af indkomst som følge af et anset uantageligt lavt privatforbrug. Klageren var registreret som ejer og direktør i et anpartsselskab og blev undersøgt som del af et projekt om skatteydere med lav eller ingen skattepligtig indkomst.
SKAT havde opgjort indsætninger på klagerens konti, kategoriseret som "Valutahandel" og "Andet", og sammenholdt disse med et beregnet privatforbrug. SKAT mente, at de udokumenterede indsætninger var skattepligtig indkomst fra virksomhed, og at det lave privatforbrug berettigede en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for at nå et rimeligt niveau baseret på Danmarks Statistiks gennemsnitstal.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2013 | |||
| Resultat af personlig drevet virksomhed | 92.432 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
| Indkomståret 2014 | |||
| Resultat af personlig drevet virksomhed | 179.283 kr. | 0 kr. | 179.283 kr. |
| Indkomståret 2015 | |||
| Resultat af personlig drevet virksomhed | 36.527 kr. | 0 kr. | 36.527 kr. |
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelserne til 0 kr. for alle år, subsidiært til et lavere beløb for 2014 og 2015. Argumenterne var som følger:

Sagen omhandlede SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013. Klageren, der...
Læs mere
Sagen omhandler en tømrer, der drev enkeltmandsvirksomhed, men undlod at selvangive virksomhedens resultat for indkomstå...
Læs mere