Ikke beskatning af værdi af ubebygget grund ejet af selskab og beliggende ved siden af hovedanpartshavers private ejendom

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen argumenterede for, at klageren som eneanpartshaver og direktør havde den bestemmende indflydelse i selskabet og dermed rådighed over den ubebyggede nabogrund. Da der ikke forelå en lejekontrakt eller lejeindtægt fra grunden, ansås muligheden for at råde over grunden som et personalegode. Dette skulle beskattes som yderligere løn i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3, og den skattemæssige værdi blev skønsmæssigt ansat til 5 % af anskaffelsesprisen med tillæg af løbende omkostninger, jf. Personskatteloven § 3.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke skulle ske beskatning, subsidiært at værdien skulle nedsættes. Klageren anførte, at der ikke var tale om et gode med økonomisk værdi, hvilket er en grundlæggende forudsætning for beskatning i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1. Det blev fremhævet, at selskabets formål var investering og formueforvaltning, og at grunden var erhvervet med henblik på videresalg. Finanskrisen og byggemomsregler havde forhindret et salg uden tab. Klageren havde aldrig benyttet grunden, og de to matrikler var fysisk adskilt af en hæk, hvilket betød, at grunden hverken visuelt eller praktisk havde haft nytte- eller herlighedsværdi for klagerens ejendom. Det blev bestridt, at det var usædvanligt, at grunden ikke var udlejet, da der ikke var efterspørgsel for at leje sådanne grunde, og udlejning ville reducere salgsværdien. Subsidiært blev det anført, at Skattestyrelsens værdiansættelse på 5 % af anskaffelsessummen ikke var baseret på en anerkendt praksis for ubebyggede grunde og var i strid med princippet om markedsværdi, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 3, der omhandler medregning af formuegoder af pengeværdi og værdiansættelse af personalegoder til markedsværdi. Retten henviste også til Statsskatteloven § 4 vedrørende formuegoder af pengeværdi og Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, punkt 12.4.3, om værdiansættelse af aktiver.

Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at selskabets erhvervelse af grunden på [adresse1] skete i selskabets interesse med henblik på videresalg. Dette blev understøttet af, at selskabet ejer flere ubebyggede grunde, og at dets formål er investering og formueforvaltning. Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Grunden på [adresse1] er fysisk adskilt fra klagerens private ejendom på [adresse2] af en hæk, hvilket betyder, at grunden ikke er en integreret del af klagerens ejendom. Dette adskiller sagen fra tidligere praksis, hvor matrikler ikke var adskilte.
• Grunden fremstår som en bar plæne uden yderligere beplantning, bygninger eller genstande.
• Grundens tilstedeværelse eller bebyggelse påvirker ikke udsigten fra klagerens ejendom, da den er beliggende i et villakvarter med et grønt fællesareal bag klagerens ejendom og en bebygget nabogrund på den anden side.

På baggrund af disse forhold fandt Landsskatteretten, at den ubebyggede grund ikke havde stået til rådighed for klageren. Der skulle derfor ikke ske beskatning af en værdi af ubebygget grund som personalegode i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1.

Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte den forhøjede personlige indkomst til 0 kr. for alle indkomstår.

Dom i sag om omvurdering af ubebygget grund i Nordhavn i København

Vurderingsstyrelsen havde i 2019 med rette genoptaget og omvurderet ejendomsværdien for en ubebygget grund i Nordhavn i København pr. 1. oktober 2017, da vurderingen var foretaget på fejlagtigt grundlag.

SKAT genoptog klagerens skatteansættelse ekstraordinært i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, baseret på nye kontroloplysninger fra de franske myndigheder, der dokumenterede, at H2 A/S var den rette modtager af provisionen, og at beløbet var overført til en konto i Schweiz tilhørende H2 A/S. SKAT fandt det usandsynligt, at G1 ville overføre beløbet til en anden modtager end H2 A/S, når der forelå en skriftlig aftale med H2 A/S. Da beløbet ikke var tilgået selskabet, anså SKAT det for maskeret udlodning til klageren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. SKAT afviste desuden fradrag for konsulentbistand, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, da G2 Ltd's eksistens og ydelser ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.

Klageren bestred genoptagelsen med henvisning til forældelse, idet SKAT allerede i 2004 var informeret om forholdet og havde henlagt sagen i 2006 uden ændringer. Klageren argumenterede for, at der ikke var begået en positiv fejl, der berettigede ekstraordinær genoptagelse. Klageren fastholdt, at pengene var overført til en konto i Schweiz, der ikke tilhørte H2 A/S.

Værdi af grund (Indkomstårene 2004 og 2005)

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af værdien af en grund (Y1-vej 44) med 58.159 kr. årligt for indkomstårene 2004 og 2005 som maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1, jf. Statsskatteloven § 4. Grunden, der var ejet af H3 ApS (et selskab i klagerens koncern), var placeret mellem klagerens private bolig og en anden ejendom. SKAT mente, at grunden fremstod som en del af klagerens ejendom, var plejet, og at klageren havde råderet over den vederlagsfrit.

Klageren påstod nedsættelse af indkomsten til 0. Det blev anført, at grunden var en restgrund fra et udstykningsprojekt, som det ikke var lykkedes at sælge, og at den havde været aktivt udbudt til salg via ejendomsmægler siden 2005. Klageren havde ikke behov for yderligere græsplæne, da hans egen grund var stor og havde en stor prydhave. Det blev fremhævet, at grunden var vanskelig at sælge på grund af en underjordisk regnvandsledning og dens karakter som liebhaverejendom. Klageren henviste til TfS 1992,421 H (Højesteret), der omhandlede beskatning af nytteværdi af grundareal købt med henblik på udstykning.