Landsskatteretten: Manglende dokumentation for driftsudgifter og udeholdt omsætning

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter med undtagelse af fradrag for udgifter til kontorartikler/tryksager (printerkøb) i 2016, hvor forhøjelsen blev nedsat med 1.027 kr. (og tilhørende moms på 257 kr.), da SKAT efterfølgende havde godkendt denne udgift som erhvervsmæssig. Landsskatteretten var desuden enig med SKAT i, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4, da betingelserne for splitleasing ikke var opfyldt, herunder manglende løbende og detaljeret kørselsregnskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets indkomst og momstilsvar samt reklassificering af udgifter som maskeret udbytte eller yderligere løn til hovedanpartshaveren. Afgørelsen bygger på følgende juridiske grundlag og konkrete vurderinger:

• Generelt retsgrundlag:

  • Statsskatteloven § 4 om skattepligtig indkomst.
  • Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradrag for driftsudgifter.
  • Ligningsloven § 8, stk. 1 om fradrag for rejser og reklame.
  • Ligningsloven § 8, stk. 4 om fradrag for repræsentation (25 pct.).
  • Momsloven § 37, stk. 1 om momsfradrag for varer og ydelser udelukkende anvendt i virksomhedens drift.
  • Ligningsloven § 16 A om maskeret udbytte.
  • Ligningsloven § 9 og Ligningsloven § 9 B om skattefri befordringsgodtgørelse.

• Yderligere omsætning i selskabet:

  • Landsskatteretten fandt, at indsætninger på hovedanpartshaverens private bankkonto fra udenlandske kunder i 2015 (40.241 kr.) og 2016 (91.578 kr.) udgjorde betalinger for ydelser leveret af selskabet. Da det ikke var godtgjort, at disse indtægter var indtægtsført i selskabet, stadfæstedes SKATs forhøjelse af selskabets indkomst. Beløbene blev anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren i henhold til Ligningsloven § 16 A.

• Øvrige personaleudgifter (2015):

  • Udgifter til fodboldbillet (1.500 kr.) og hovedanpartshaverens kørekort (4.780 kr.) blev ikke anset for driftsudgifter for selskabet. SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for i alt 6.280 kr. blev stadfæstet. Udgifterne blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A.

• Repræsentationsudgifter (2015):

  • Udgifter til vinindkøb (33.442 kr.) var ikke tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssige. Bilagene var udstedt til anpartshaveren personligt eller var kasseboner uden yderligere oplysninger. Fradrag blev ikke godkendt, og udgifterne blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A.

• Rejseudgifter (2015 og 2016):

  • Rejse- og hoteludgifter (8.575 kr. i 2015 og 33.791 kr. i 2016) blev ikke godtgjort som erhvervsmæssige. Især udgifter efter hovedanpartshaverens ansættelse som CEO i et andet selskab blev anset for private. Manglende dokumentation for formål og erhvervsmæssig tilknytning førte til stadfæstelse af SKATs afgørelse. Udgifterne blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A.

• Sponsorvirksomhed/kundearrangement (2015 og 2016):

  • Udgifter (16.928 kr. i 2015 og 15.000 kr. i 2016) blev ikke godtgjort som erhvervsmæssige, da fakturaer var udstedt til anpartshaveren personligt. Fradrag blev ikke godkendt, og udgifterne blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A. Momsfradrag blev ligeledes stadfæstet som ikke-godkendt i henhold til Momsloven § 37.

• Småanskaffelser og kontorartikler (2015 og 2016):

  • Udgifter til småanskaffelser (20.020 kr. i 2015 og 4.800 kr. i 2016) blev ikke godkendt som fradragsberettigede, da de enten manglede dokumentation eller var udstedt til anpartshaveren personligt og anset for private. Disse blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A. Momsfradrag blev tilsvarende stadfæstet som ikke-godkendt i henhold til Momsloven § 37.
  • For kontorartikler (printerkøb i 2016) nedsatte Landsskatteretten dog forhøjelsen med 1.027 kr., da SKAT efterfølgende havde godkendt denne udgift som erhvervsmæssig.

• Kontingenter (2015):

  • Udgifter på 8.129 kr. manglede tilstrækkelig dokumentation, og SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag blev stadfæstet.

• Restauration og hotelophold (2016):

  • Udgifter til restauration (76 kr.) og hotelophold (2.268 kr.) blev ikke godkendt som fradragsberettigede, da de var udstedt til anpartshaveren personligt og ikke godtgjort som erhvervsmæssige. Disse blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A. Momsfradrag blev tilsvarende stadfæstet som ikke-godkendt i henhold til Momsloven § 37.

• Rådgivningsudgifter (2016):

  • Udgiften på 240 kr. vedrørende hovedanpartshaverens ansættelsesophør i et andet selskab blev anset for en privat udgift. Fradrag blev ikke godkendt, og udgiften blev anset for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A. Momsfradrag blev tilsvarende stadfæstet som ikke-godkendt i henhold til Momsloven § 37.

• Befordringsgodtgørelser (2015):

  • De udbetalte befordringsgodtgørelser på 26.566 kr. blev ikke anset for skattefri, da betingelserne for udbetaling ikke var opfyldt. På grund af interessefællesskabet mellem selskabet og anpartshaveren var bevisbyrden skærpet, og der manglede tilstrækkelig dokumentation for erhvervsmæssig kørsel. Beløbet blev derfor anset som skattepligtigt lønvederlag til anpartshaveren, og SKATs afgørelse blev stadfæstet.

SKATs begrundelse

SKAT begrundede forhøjelsen af selskabets indkomst med 118.231 kr. med, at beløb fra udenlandske kunder, der vedrørte konsulenthonorar udført i selskabets navn, var indbetalt på anpartshaverens private konto og ikke indtægtsført i selskabet. Disse indtægter blev anset for skattepligtig omsætning i selskabet efter Statsskatteloven § 4 og maskeret udbytte til anpartshaveren efter Ligningsloven § 16 A og Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende befordringsgodtgørelsen på 86.908 kr. fandt SKAT, at selskabet ikke havde ført den fornødne kontrol med, om udbetalingen vedrørte kørsel efter Ligningsloven § 9 B, og at det foreliggende materiale ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 2, stk. 2. Beløbet blev derfor anset som yderligere løn til anpartshaveren efter Statsskatteloven § 4 og beskattet som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3. SKAT henviste til skærpede dokumentationskrav ved interessefællesskab, jf. SKM2015.73.ØLR.

Fradrag for rejseudgifter på 4.394 kr. og køb af pc på 12.898 kr. blev ikke godkendt, da selskabet ikke havde dokumenteret, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Disse udgifter blev ligeledes anset for maskeret udbytte til anpartshaveren, jf. Ligningsloven § 16 A.

Selskabets opfattelse

Selskabet påstod, at indkomsten skulle nedsættes med 135.523 kr. og at befordringsgodtgørelsen på 86.908 kr. skulle godkendes som skattefri. Selskabet gjorde gældende, at den udenlandske omsætning var selvangivet (hvilket modsagde SKATs oplysninger) og at udgifterne til pc og rejser var fradragsberettigede driftsomkostninger, da de var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Selskabet henviste til, at skatteretten ikke stiller formkrav til dokumentation, men at sandsynliggørelse er tilstrækkelig, og citerede UfR.2002.1484 H.

Vedrørende befordringsgodtgørelsen argumenterede selskabet for, at kravet om kontrol var opfyldt, og at godtgørelsen var skattefri for anpartshaveren, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4 og Ligningsloven § 9 B. Selskabet henviste til Landsskatterettens praksis (LSR’s j.nr. 12-0191975 og LSR’s j.nr. 13-6640662), som ifølge selskabet viste, at der ikke kræves et egentligt kørselsregnskab, men alene mulighed for kontrol af de kørte kilometer, og at differencer mellem selvangivet og faktureret kørsel ikke nødvendigvis medfører manglende kontrol.