Manglende dokumentation for varekøb, sponsorbidrag og rejseudgifter medfører nægtet fradrag

Sagen omhandlede et selskabs klage over Skattecentrets afgørelse om ikke at godkende fradrag for forskellige udgifter i indkomstårene 2006 og 2007. Selskabet, stiftet i december 2005, opkøbte restpartier og videresolgte dem. SKAT havde gennemgået selskabets regnskabsmateriale og fundet mangler i bogføringen, herunder manglende kasserapporter, ufortløbende bilagsnumre, manglende bilag og manglende løbende afstemning af bankkontoen.

Varekøb

For indkomståret 2006 havde selskabet bogført et varekøb på 50.000 kr. ekskl. moms (62.500 kr. inkl. moms) for 2.000 foderranker to gange under forskellige bilagsnumre (108U og 44), selvom bankudtog kun viste én udbetaling. Selskabet fremlagde to fakturakopier med samme nummer (144823) men med forskellige leveringsdatoer, samt en salgsfaktura for 4.000 foderranker til [virksomhed4] A/S. Selskabet fastholdt, at der var købt 2 x 2.000 foderranker.

Varekøb uden bilag

Selskabet havde i 2006 fratrukket 38.000 kr. ekskl. moms for et varekøb af 10.000 opvaskebørster, men der forelå ingen bilag. Beløbet på 47.500 kr. inkl. moms var hævet via check. Hovedanpartshaveren gav modstridende oplysninger om modtageren af checken, idet han først nævnte en handel med [person3] og senere afdrag til sin far. Der blev ikke fremlagt kopi af checken.

Sponsorbidrag

I 2007 havde selskabet fratrukket 20.000 kr. inkl. moms for et sponsorbidrag til [fodboldklub]. Udgiften var ikke dokumenteret, og selskabet var ikke nævnt som sponsor på klubbens hjemmeside. Selskabet oplyste, at sponsoratet var tegnet sammen med [virksomhed5], som havde betalt det fulde beløb og faktureret selskabet for halvdelen. Selskabet argumenterede for, at sponsoratet gav mulighed for netværksdannelse i erhvervsklubben og dermed øget salg.

Rejseudgifter

For 2007 var der fratrukket 43.297 kr. i rejseudgifter og udbetalt 49.040 kr. i rejsediæter til hovedanpartshaveren. Rejserne omfattede destinationer som [Rumænien], [Canada], [Tyskland] og [USA] med formål som salg af cognac/rødvin, etablering af kontakter inden for bolig/borddækning og messebesøg. Hovedanpartshaveren havde sin familie med til Canada, men oplyste, at kun hans egen flybillet var fratrukket. Der var ingen dokumentation for udgifterne eller grundlaget for diæterne. En del af udgifterne var overført til en canadisk bankkonto oprettet i forbindelse med firmanavnet "[virksomhed1] inc., [Canada]".

Selskabets påstand var, at alle de selvangivne fradrag skulle godkendes, med henvisning til fremlagt dokumentation for varekøb og salg, samt formålet med sponsoratet og rejserne. SKATs afgørelse var baseret på manglende dokumentation og manglende erhvervsmæssigt sigte for udgifterne, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse i sin helhed, idet der ikke blev godkendt fradrag for de selvangivne beløb for varekøb, sponsorbidrag og rejseudgifter.

• Varekøb (foderranker): Landsskatteretten var enig med SKAT i, at fakturakopi nr. 144823 var bogført to gange (som bilag 108U og bilag 44), da der kun var dokumenteret én betaling på 62.500 kr. til [virksomhed2] A/S. Selvom selskabet havde fremlagt salgsfaktura for 4.000 foderranker, var der ikke grundlag for at godkende det yderligere bogførte varekøb under bilag 108U.

• Varekøb uden bilag (38.000 kr.): Selskabet havde ikke fremlagt dokumentation for udgiftens afholdelse, og det var heller ikke dokumenteret, at udgiften var omfattet af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

• Sponsorbidrag: To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at der ikke var dokumenteret en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgiftens afholdelse var heller ikke dokumenteret. Et retsmedlem anså sponsoratet for en salgsfremmende omkostning. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og udgiften kunne derfor ikke godkendes som fradragsberettiget.

• Rejseudgifter: Der var ikke fremlagt dokumentation for rejseudgifterne, ligesom det ikke var dokumenteret, at de udbetalte rejsediæter til hovedanpartshaveren var udbetalt i anledning af forretningsrejser i selskabets interesse. Rejser med et betydeligt privat islæt, som rejsen til Canada, kunne ikke anses for fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.