Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende en klagers momstilsvar for perioderne 2015, 2016 og 2017. SKAT havde anset klageren for at drive uregistreret momspligtig virksomhed baseret på betydelige indsætninger på klagerens private bankkonto. SKAT havde oprindeligt ansat momstilsvaret skønsmæssigt og tilladt et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10 % af den beregnede salgsmoms.
Klageren bestred at have drevet uregistreret virksomhed og anførte, at indsætningerne på bankkontoen enten var refusioner af udlæg, private lån, tilbagebetaling af udlån, salg af aktiver eller maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS, hvor klageren var legal ejer. Det blev fremført, at tre fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] var betalt til klagerens private konto, da selskabet ikke kunne oprette en virksomhedskonto. Klageren accepterede, at disse tre beløb (i alt 67.737 kr.) skulle beskattes som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16a, men ikke som momspligtig virksomhedsindkomst.
SKAT fastholdt, at klageren havde drevet momspligtig virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1 og Momsloven § 4, stk. 1, da indsætningerne var af erhvervsmæssig karakter, og klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at beløbene faldt uden for momslovens anvendelsesområde. SKAT henviste til, at der ikke var udarbejdet regnskabsmateriale, hvilket berettigede en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. SKAT ændrede dog sin opfattelse vedrørende købsmomsen og indstillede, at fradraget skulle nedsættes til 0 kr., da klageren ikke havde dokumenteret ret til momsfradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 med objektive beviser.
Klagerens repræsentant argumenterede detaljeret for hver enkelt indsætning, herunder:
Klageren fastholdt, at der ikke var grundlag for at opkræve moms, A-skat og AM-bidrag af de omhandlede beløb, da de ikke stammede fra erhvervsmæssig virksomhed, og at bevisbyrden for dette var løftet, bortset fra de tre beløb, der skulle behandles som maskeret udlodning.
Landsskatteretten fandt, at klageren med rette var anset for at drive momspligtig, uregistreret virksomhed i perioden fra 1. april 2015 til 30. september 2017. De betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, deres karakter, antal og størrelse, berettigede SKATs skønsmæssige ansættelse af omsætningen som momspligtig. Klagerens forklaringer om, at indsætningerne vedrørte udlæg, lån, refusioner eller salg af aktiver (f.eks. Porsche Cayenne), blev ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret.
Landsskatteretten ændrede dog SKATs afgørelse vedrørende fradrag for købsmoms. SKAT havde skønsmæssigt fastsat et fradrag på 10 % af den for lidt angivne salgsmoms. Landsskatteretten fastslog, med henvisning til egen praksis i SKM2021.456.LSR og EU-Domstolens praksis (C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan)), at et skønsmæssigt momsfradrag ikke kan godkendes uden objektive beviser for levering og betaling af moms. Da klageren ikke havde fremlagt fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, der berettigede til momsfradrag, blev det skønsmæssige fradrag for købsmoms nedsat til 0 kr.
For så vidt angår momstilsvaret for 2017, fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde kunnet genoptage momstilsvaret, da fristen for angivelse i henhold til Momsloven § 57, stk. 3 var overholdt.
Landsskatterettens endelige opgørelse af momstilsvaret for de påklagede perioder er som følger:
| Kvartal | Overførsler | Momstilsvar |
|---|---|---|
| 2015 | ||
| 2. kvartal | 7.500 kr. | 1.500 kr. |
| 3. kvartal | 367.743 kr. | 73.549 kr. |
| 2016 | ||
| 1. kvartal | 528.436 kr. | 105.687 kr. |
| 2. kvartal | 98.237 kr. | 19.647 kr. |
| 3. kvartal | 503.451 kr. | 100.690 kr. |
| 4. kvartal | 242.210 kr. | 48.442 kr. |
| 2017 | ||
| 1. kvartal | 128.000 kr. | 25.600 kr. |
| 2. kvartal | 118.50 kr. | 23.700 kr. |
| 3. kvartal | 91.000 kr. | 18.200 kr. |

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013, hvor SKAT havde anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed. Klageren var tidligere involveret i flere selskaber, herunder [virksomhed4] S.M.B.A., som blev opløst efter konkurs den 20. juni 2013.
SKAT modtog kontroloplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om fakturaindbetalinger på klagerens private bankkonti i [finans1] og [finans2]. Da klageren ikke fremsendte det anmodede materiale, indhentede SKAT kontoudtog og foretog en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.
SKAT fastsatte klagerens skyldige moms til 122.885 kr. SKAT begrundede afgørelsen med, at klageren ansås for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til og leverede momspligtige varer og ydelser mod vederlag i henhold til . Da klageren ikke var momsregistreret og ikke havde indsendt regnskab eller bilag, blev momsen opgjort skønsmæssigt på baggrund af indsætninger på bankkonti i henhold til . SKAT beregnede momsen til 20 % af de samlede indsætninger på 614.425 kr. (299.125 kr. fra [finans2] og 315.300 kr. fra [finans1]).
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
SKATs opgørelse af indsætninger:
| Bankkonto | Samlet beløb (kr.) | Beregnet moms (20 %) (kr.) |
|---|---|---|
| [finans2] | 299.125,00 | 59.825,00 |
| [finans1] | 315.300,00 | 63.060,00 |
| Total | 614.425,00 | 122.885,00 |
SKAT fastholdt, at klageren var rette indkomstmodtager, da pengene var indgået på hans private konto, og han ikke havde dokumenteret, at indtægterne vedrørte selskabet eller var indkomstført i selskabets konkursbo.
Klageren påstod, at han ikke havde drevet uregistreret virksomhed, og at momsansættelsen skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at alle indsætninger vedrørende fakturabetalinger havde selskabet [virksomhed4] S.M.B.A. som rette indkomstmodtager. Han forklarede, at selskabet ikke kunne få en erhvervskonto, hvorfor han brugte sine private konti til ind- og udbetalinger. Klageren hævdede, at han på intet tidspunkt havde anvendt pengene privat, men i stedet hævet beløbene snarest efter indsættelse, så de kunne indgå i selskabets kontante beholdning. Dette var gjort for at adskille virksomhedens økonomi og privatforbrug. Klageren mente, at SKAT ikke havde ført bevis for, at de indbetalte fakturaer ikke stammede fra [virksomhed4] S.M.B.A.

Sagen omhandler en klager, der ikke var momsregistreret og ikke havde angivet moms for indkomstårene 2020, 2021, 2022 og...
Læs mere
Sagen omhandler, hvorvidt en række kontante indsætninger på en privat bankkonto skulle anses for momspligtig omsætning f...
Læs mere