Bortforpagtning og udlejning af driftsbygninger anset for erhvervsmæssig virksomhed og godkendt til virksomhedsordningen

Overskuddet er skattepligtigt i henhold til Statsskatteloven § 4. Da ejendommen er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, beskattes overskuddet som udgangspunkt som kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6, medmindre virksomhedsordningen anvendes.

Udlejning af driftsbygninger

Landsskatteretten fandt også, at udlejningen af driftsbygningerne var en erhvervsmæssig virksomhed. Selvom der var et mindre underskud i 2011, var der et overskud i 2012, selv efter driftsøkonomiske afskrivninger. Retten fandt derfor ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig. Opgørelsen af resultatet for denne driftsgren blev hjemvist til Skattestyrelsen.

Virksomhedsordningen

Da begge driftsgrene blev anset for erhvervsmæssig virksomhed, var klageren berettiget til at anvende virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Det er en betingelse for at anvende ordningen, at der udarbejdes et selvstændigt regnskab, der opfylder bogføringslovens krav og adskiller virksomhedens økonomi fra privatøkonomien, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1. Landsskatteretten gav klageren mulighed for efterfølgende at rekonstruere regnskaberne for at opfylde dette krav, grundet de simple regnskabsmæssige forhold. Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen for at foretage de nødvendige ændringer i skatteansættelsen, forudsat at klageren fremlagde et tilstrækkeligt regnskabsgrundlag.

SKATs afgørelse var baseret på, at virksomheden over en lang årrække havde givet underskud, og at de seneste års små overskud var opnået ved at undlade fradrag for visse udgifter (f.eks. biludgifter) og skattemæssige afskrivninger. SKAT mente desuden, at hesteholdet var af privat karakter, og at klagerens motivation for at fortsætte driften var at undgå beskatning af opsparet overskud fra et jordsalg i 2006.

Syns- og skønsforretning

En syns- og skønsforretning blev afholdt, og skønsmanden vurderede følgende:

• Hesteholdet var af privat karakter og ikke en del af den erhvervsmæssige virksomhed.
• Landbrugsejendommen blev drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til dens størrelse og beskaffenhed i 2010-2012. Driften havde positive dækningsbidrag, der dækkede faste omkostninger.
• Der var udsigt til, at virksomheden på sigt ville kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og renter. Skønsmanden anslog årlige driftsmæssige afskrivninger til 6.667 kr. for bygninger (værdi 200.000 kr., 30 års afskrivning) og 2.778 kr. for maskiner (værdi 50.000 kr., 18 års afskrivning), i alt 9.445 kr. pr. år.
• Bortforpagtning blev anset for en integreret del af ejendommens driftsform.

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at virksomheden var erhvervsmæssig og drevet forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig vurdering. Klageren henviste til den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, som tillader fradrag for underskud, hvis driften er sædvanlig, forsvarlig og tilsigter et rimeligt driftsresultat. Klageren argumenterede for, at virksomheden opfyldte disse betingelser, og at den store opsparing i virksomhedsordningen ikke burde indgå i vurderingen af erhvervsmæssighed. Subsidiært anførtes det, at virksomheden skulle anerkendes som erhvervsmæssig, hvis hesteholdet blev anset for privat, da resultatet efter korrektion for private hesteudgifter og driftsmæssige afskrivninger fortsat ville være positivt.