Landsskatteretten: Ikke fradrag for underskud, da landbrugsvirksomhed ikke anses for erhvervsmæssig drift (2010-2012)

Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens landbrugsvirksomhed kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Dette havde betydning for klagerens ret til at fratrække underskud og anvende virksomhedsordningen. Virksomhedens aktiviteter bestod primært i udlejning af jord og driftsbygninger til landbrugsformål, en mindre indtjening fra salg af mohairprodukter, samt udbetalinger fra en andelshaverkonto i [virksomhed1].

Baggrund og SKATs vurdering

Klageren havde fratrukket betydelige underskud fra virksomheden i årene 2008-2012 og anvendt virksomhedsordningen. SKAT havde ikke anset virksomheden for erhvervsmæssigt drevet, idet der var lagt vægt på, at virksomheden havde givet konstant underskud siden 2008, og at der ikke var udsigt til, at den kunne blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger og driftsherreløn. SKAT mente desuden, at udbetalingerne fra andelshaverkontoen i [virksomhed1] ikke skulle indgå i vurderingen af rentabilitet, da de stammede fra et ophørt medlemskab og ikke var vederlag for løbende vare- eller tjenesteydelser. Som konsekvens heraf kunne virksomhedsordningen ikke anvendes, og opsparet overskud skulle tilbageføres og beskattes som personlig indkomst, jf. Virksomhedsskatteloven § 1 og Virksomhedsskatteloven § 15, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at virksomheden var drevet forsvarligt og sædvanligt med potentiale for rentabel drift. Han argumenterede for, at mohairproduktionen var opgivet grundet manglende efterspørgsel, og at udbetalingerne fra [virksomhed1] skulle medregnes som virksomhedsindkomst, da de var efterbetaling for tidligere leverancer af svin. Klageren korrigerede desuden regnskabstallene for at vise et forbedret resultat og argumenterede for, at selv uden indtægterne fra [virksomhed1] var virksomheden erhvervsmæssig, da resultatet efter afskrivninger, men før driftsherreløn, var positivt. Udbetalingerne fra andelshaverkontoen blev af klageren anset for at være omfattet af Ligningsloven § 16a, men beskattet som personlig indkomst jf. Personskatteloven § 4, stk. 4.

Finansielle oversigter

De selvangivne og korrigerede regnskabstal for virksomheden viste følgende resultater (før afskrivninger):

Klagerens korrigerede resultater efter afskrivninger var henholdsvis -41.989 kr. (2010), -43.244 kr. (2011) og 4.164 kr. (2012). SKATs afgørelse om tilbageførsel af opsparet overskud var baseret på forældelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven § 26.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens virksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Begrundelse for afgørelsen

Retten lagde vægt på følgende punkter:

• Indtægter fra [virksomhed1]: Udbetalingerne fra andelshaverkontoen i [virksomhed1] vedrørte klagerens tidligere svineproduktion, som var ophørt i 2008. Disse udbetalinger blev derfor ikke anset for en del af klagerens løbende virksomhed fra indkomståret 2009 og fremefter.
• Separate virksomheder: Indtægter fra bortforpagtning/udlejning af jord og driftsbygninger blev anset for en selvstændig virksomhed, der var landbrugsvirksomheden uvedkommende. Det samme gjaldt for indtægter ved udlejning af maskiner.
• Ophørt mohairproduktion: Indtægter fra salg af mohairprodukter stammede fra en ophørt virksomhed med geder og fra indkøbt mohairuld til forarbejdning.
• Ingen samlet landbrugsvirksomhed: Retten konkluderede, at der ikke forelå én samlet landbrugsvirksomhed, da indtægterne hidrørte fra forskellige kilder, der ikke direkte havde med landbrugsvirksomheden i de omhandlede indkomstår at gøre.
• Manglende rentabilitet: Der havde været underskud af landbrugsvirksomheden i perioden 2008-2012, og der var heller ikke udsigt til overskud i 2013, når andre indtægter end de direkte landbrugsrelaterede blev fraregnet. Dette var i strid med princippet om, at en erhvervsmæssig virksomhed skal tilsigte et rimeligt driftsresultat, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Konsekvenser af afgørelsen

Som følge af, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet, var han ikke berettiget til at fratrække underskud fra denne virksomhed. Ligeledes var han ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen i perioden 2010-2012 for denne virksomhed. Indtægter fra [virksomhed1] skulle beskattes som personlig indkomst.

Overladt til SKAT

Da SKAT ikke havde foretaget en prøvelse af den talmæssige opgørelse, og da fordelingen af udgifter mellem klagerens virksomheder ikke kunne opgøres af Landsskatteretten, blev den talmæssige fordeling overladt til SKAT til nærmere vurdering, jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.