Fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordning - Landbrugsvirksomhed og udlejning - Erhvervsmæssig virksomhed

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for virksomhedsunderskud og anvendelse af virksomhedsordningen for indkomstårene 2014-2016. Klageren drev en landbrugsvirksomhed (kornavl og maskinstation) samt en udlejningsvirksomhed af en ejendom. SKAT havde nægtet fradrag og anvendelse af virksomhedsordningen med den begrundelse, at ingen af aktiviteterne blev anset for erhvervsmæssige i skattemæssig henseende, og at de to aktiviteter skulle behandles som separate driftsgrene.

SKATs afgørelse var baseret på, at landbrugsvirksomheden havde udvist underskud siden 2005 (med undtagelse af 2006), og at udlejningsvirksomheden ikke vurderedes at kunne blive rentabel, selv efter driftsøkonomiske afskrivninger. SKAT fastholdt, at der ikke var foretaget tilstrækkelige driftsmæssige ændringer til at gøre landbruget overskudsgivende, og at udlejningsvirksomhedens afskrivninger var for lave.

Klageren påstod, at der var tale om én samlet landbrugsvirksomhed, og at både landbrugsdriften og udlejningsvirksomheden blev drevet erhvervsmæssigt. Klageren henviste til, at landbruget var drevet fagligt forsvarligt og med udsigt til overskud efter driftsmæssige afskrivninger, hvilket ville berettige til fradrag og anvendelse af virksomhedsordningen. Klageren fremlagde en syns- og skønserklæring, der understøttede, at landbruget blev drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og havde udsigt til at give et resultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger (før renter og driftsherreløn) inden for 1-3 år. Skønsmanden vurderede også, at udlejningsvirksomheden havde udsigt til at blive rentabel. Dog konkluderede skønsmanden, at der ikke var en driftsmæssig sammenhæng mellem udlejningen af lager og korndyrkningen, hvilket støttede SKATs opdeling af driftsgrenene.

Landsskatteretten fandt, at aktiviteterne skulle vurderes hver for sig, da der ikke var driftsmæssig sammenhæng mellem landbrugsdriften og udlejningsvirksomheden. Landsskatteretten godkendte dog, i modsætning til SKAT, at både udlejningsvirksomheden og landbrugsdriften blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Dette skyldtes, at begge aktiviteter opfyldte rentabilitetskravet og blev drevet forsvarligt. Som følge heraf blev klageren berettiget til fradrag for underskud i begge driftsgrene og til at anvende virksomhedsordningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens virksomhedsaktiviteter ikke kunne anses for én samlet virksomhed. Dette skyldtes, at udlejningen af ejendommen [adresse4] til [virksomhed1] ikke havde en driftsmæssig sammenhæng med klagerens landbrugsaktiviteter. Denne vurdering var i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse af spørgsmål IA, som fastslog, at udlejning til containeropbevaring og antenne ikke havde driftsmæssig sammenhæng med korndyrkning. Derfor skulle de to aktiviteter vurderes hver for sig i forhold til erhvervsmæssighed.

Udlejningsvirksomheden

Landsskatteretten anså klagerens virksomhedsaktivitet med udlejning af ejendommen [adresse3] for erhvervsmæssig. Det blev lagt til grund, baseret på skønserklæringen og revisorens opgørelse, at aktiviteten havde udsigt til at blive rentabel, selv efter fradrag for udgifter til forbrug, regnskabsudarbejdelse og driftsmæssige afskrivninger, med mulighed for forrentning af den investerede kapital og en rimelig driftsherreløn. Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse og godkendte fradrag for underskud af denne virksomhed i de påklagede år, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landbrugsdriften

Landsskatteretten anså også klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2016. I overensstemmelse med skønserklæringen blev det lagt til grund, at landbruget efter sin størrelse og indretning kunne drives landbrugsfagligt forsvarligt, og at klageren havde de nødvendige faglige forudsætninger. Skønsmanden havde vurderet, at landbrugsvirksomheden med den af klageren i 2011-2016 valgte driftsform kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger (før renter og driftsherreløn) inden for 1-3 år, og at dette også gjaldt for kornavl-aktiviteten isoleret set. Landsskatteretten bemærkede desuden, at der var overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger i indkomståret 2019. På dette grundlag fandt Landsskatteretten, at landbrugsvirksomheden blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende. Derfor blev fradrag for underskud af landbrugsvirksomheden godkendt i de påklagede år, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Virksomhedsordningen

Da begge virksomhedsaktiviteter blev anset for erhvervsmæssige, kunne virksomhedsordningen anvendes, jf. Virksomhedsskatteloven § 1.