Landsskatteretten stadfæster arbejdsudleje for polske underleverandører ved opførelse af udlejningsejendomme

Vurdering af integration og udskillelse

Landsskatteretten lagde vægt på, at opførelsen af rækkehusene var en integreret del af selskabets forretningsområde, da formålet var udlejning af de færdige boliger. Da selskabet selv fungerede som bygherre/hovedentreprenør, blev arbejdet anset for at være tæt knyttet til selskabets drift. Det blev ikke tillagt betydning, at direktøren manglede byggeteknisk erfaring, eller at selskabet ikke havde andre ansatte til at føre tilsyn, da opgaverne blev anset for simple og rutineprægede.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at der forelå arbejdsudleje i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

Begrundelsen for afgørelsen var:

• Manglende udskillelse: For den ene polske virksomhed forelå der ingen skriftlig kontrakt, og opgaverne blev aftalt løbende. Beskrivelserne i tilbud og fakturaer var for overordnede til at udskille ydelsen effektivt fra andre leverandørers arbejde.
• Akkordlignende vilkår: For den anden virksomhed blev prisen reduceret baseret på det faktiske antal lagte mursten, hvilket indikerede leje af arbejdskraft frem for en fastprisentreprise.
• Økonomisk risiko: Selskabet ejede byggepladsen og leverede materialerne, hvilket betød, at de udenlandske virksomheder ikke bar en væsentlig økonomisk risiko for projektet.
• Hæftelse: Retten fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde skat, da der ikke forelå en sådan uklarhed om reglerne, at selskabet kunne fritages for hæftelse efter Kildeskatteloven § 69, stk. 1.

"Landsskatteretten finder, at arbejdsydelserne... er integreret inden for selskabets forretningsområde. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at selskabet udlejer ejendomme, at opførsel af de 23 rækkehuse er med henblik på udlejning, og at selskabet selv er hovedentreprenør på byggeriet."

SKAT beregnede AM-bidrag til 8 % af 257.250 kr. (20.580 kr.) og arbejdsudlejeskat til 30 % af 236.670 kr. (71.001 kr.), i alt 91.581 kr. Dette beløb var baseret på ¾ af de fakturerede beløb, da SKAT vurderede, at ¼ af beløbet vedrørte indehavere, som ikke skulle betales arbejdsudlejeskat af.

Selskabet påklagede afgørelsen og anførte, at ydelserne ikke var en integreret del af selskabets aktiviteter, og at der derfor ikke forelå arbejdsudleje. Repræsentanten, [person1], argumenterede for, at SKATs vejledninger var uklare, og at selskabet ikke havde forudsætninger for at varetage byggeopgaver. Han fremhævede, at materialer blev bestilt af ham selv og betalt af selskabet af praktiske årsager, og at håndværktøj tilhørte de polske firmaer, mens større maskiner blev lejet. Han afviste at have instrueret eller ført tilsyn med byggeriet, idet dette blev varetaget af ingeniør [person5]. Selskabet mente, at betaling efter medgået tid var den mest rimelige betalingsmåde for renoveringsopgaver, hvor uforudsete arbejder ofte opstår.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at der ikke forelå skriftlige aftaler, og at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om entrepriseaftaler. Selskabets levering af materialer og det forhold, at de polske virksomheder ikke leverede materialer af praktiske grunde, skabte en formodning for, at selskabet havde haft ansvar, risiko og instruktionsbeføjelser. Ingeniørens tilsyn havde ingen selvstændig betydning for vurderingen af instruktionsbeføjelsen. Selskabet blev fundet indeholdelsespligtigt for A-skat og AM-bidrag og hæftede for de manglende beløb, da der ikke var udvist forsømmelighed, der kunne fritage for hæftelsesansvar.