Arbejdsudleje eller entreprise? Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved renovering af ejendom

Sagen omhandler hvorvidt et dansk selskab, [virksomhed1] ApS, var indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af vederlag udbetalt til en polsk virksomhed, [virksomhed2], for udført byggearbejde i Danmark i 2011 og 2012. SKAT havde forhøjet selskabet med 207.363 kr. for manglende indeholdelse, idet SKAT anså forholdet for at være arbejdsudleje frem for en entrepriseaftale.

SKATs afgørelse var baseret på en samlet bedømmelse af fem kriterier for arbejdsudleje, herunder at den overordnede ledelse af arbejdet påhvilede hvervgiver, at hovedparten af materialerne blev stillet til rådighed af hvervgiver, at arbejdet udførtes på hvervgiverens arbejdsplads, at vederlaget potentielt var tidsbaseret, og at arbejdsudlejer ikke ensidigt fastsatte antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer. SKAT fremhævede manglen på skriftlige kontrakter og den begrænsede information på fakturaerne som bevis for arbejdsudleje.

Selskabets repræsentant bestred SKATs afgørelse og gjorde gældende, at der var tale om en entrepriseaftale. Repræsentanten anførte, at den polske virksomhed havde den overordnede ledelse af medarbejderne, at vederlaget var fastsat som en fast pris for delentrepriser uafhængigt af håndværkernes løn, og at den polske virksomhed selv stillede arbejdsredskaber til rådighed og rekrutterede medarbejdere. Selskabet erkendte, at aftalerne var mundtlige, men fastholdt, at dette ikke ændrede deres karakter af entrepriseaftaler, hvor den polske virksomhed bar risikoen for fejl og mangler. Selskabet fremhævede også, at hovedaktionæren kun sjældent var til stede på byggepladsen og ikke instruerede de polske medarbejdere direkte.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at pligten til at betale indkomstskat omfatter personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde i Danmark (arbejdsudleje), jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 2, nr. 3. Vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, baseres på en samlet bedømmelse af flere forhold, herunder hvem der har det overordnede ansvar og leder arbejdet, hvem der bærer den økonomiske risiko, om arbejdet udføres på hvervgiverens arbejdsplads, om vederlaget er tidsbaseret, og hvem der stiller arbejdsredskaber til rådighed.

Landsskatteretten bemærkede, at selvom SKAT som udgangspunkt har bevisbyrden for, at et aftaleforhold er arbejdsudleje, skifter bevisbyrden til skatteyderen, hvis aftalen er uklar eller ikke efterleves. I denne sag forelå der ingen skriftlige aftaler mellem selskabet og den polske virksomhed, og selskabet havde ikke tilstrækkeligt belyst arbejdets omfang eller udførelse. De fremlagte fakturaer var ikke tilstrækkeligt oplysende.

Under disse omstændigheder påhvilede det selskabet at godtgøre, at aftalerne var entrepriseaftaler og ikke arbejdsudleje. Denne bevisbyrde blev ikke løftet. De manglende oplysninger, det forhold at selskabet leverede materialer (f.eks. tagpap), og selskabets skiftende forklaringer om indflydelse på materialekøb, skabte en formodning om, at selskabet havde både ansvar, risiko og instruktionsbeføjelser. Der var desuden uoverensstemmelse i forklaringerne om misligholdelse. Landsskatteretten anså derfor aftaleforholdet for arbejdsudleje.

Som følge heraf var selskabet indeholdelsespligtig af A-skat i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1, med en sats på 30 % jf. Kildeskatteloven § 48b. Desuden skulle arbejdsmarkedsbidrag indeholdes, jf. den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1. Da der ikke forelå oplysninger om de udenlandske arbejdstageres løn, blev de indeholdelsespligtige beløb beregnet på grundlag af de fakturerede beløb.

Vedrørende hæftelse fandt Landsskatteretten, at selskabet var umiddelbart ansvarlig for de manglende beløb, da der ikke var udvist forsigtighed, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2. Der forelå ikke oplysninger, der kunne fritage selskabet for hæftelsen.

SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.