Landsskatteretten: Beskatning af fri bil - Hovedanpartshaver - Afkræftelse af formodning om privat rådighed

Sagen omhandlede beskatning af fri bil for en hovedanpartshaver i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med værdien af fri bil, da de mente, at en leasede Mercedes-Benz CLS havde stået til rådighed for privat benyttelse. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse.

SKATs og Skatteankenævnets afgørelse var baseret på en række uoverensstemmelser i den fremlagte kørebog, herunder manglende overensstemmelse mellem bilens indregistreringsdato (4. december 2008) og den første registrering i kørebogen (29. december 2008), samt uoverensstemmelser mellem datoer for tankninger/bilvask og kørebogsregistreringer. SKAT henviste til, at klageren som hovedaktionær havde bevisbyrden for at afkræfte formodningen om privat rådighed, jf. SKM2005.138.HR og SKM2008.534.HR.

Klagerens repræsentant anførte, at der ikke var grundlag for beskatning af fri bil. Argumenterne inkluderede:

• Der var ført et fuldstændigt kørselsregnskab, og de kørte kilometer (11.556 km over to år ud af 30.000 tilladte) efterlod ikke plads til privat anvendelse.
• Bilen blev først afhentet den 29. december 2008, og tidligere tankninger skyldtes, at dieselkortene blev anvendt til selskabets øvrige biler eller biler stillet til rådighed for selskabet.
• Klagerens ansættelseskontrakt, dateret 1. januar 2009, indeholdt en klar bestemmelse om, at privat kørsel i firmabilen ikke var tilladt og ville medføre misligholdelse af ansættelsesforholdet.
• Klageren havde i den omhandlede periode adskillige privat indregistrerede køretøjer og havde derfor ikke behov for at anvende firmabilen privat.
• Bilen havde på intet tidspunkt været parkeret ved klagerens private bopæl, men derimod ved selskabets ejendom.
• Bilen var specialindrettet med en plexiglasrude til kørsel med autister, hvilket gjorde den uegnet til privat benyttelse.

Klageren fastholdt, at kørebogen var tilstrækkelig dokumentation, og at de påståede uoverensstemmelser ikke ændrede ved det samlede billede af erhvervsmæssig brug. Han understregede, at der ikke var fundet et eneste konkret moment for privat rådighed ud over de påståede fejl i kørebogen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at klageren som hovedanpartshaver og meddirektør i [virksomhed1] ApS var omfattet af hovedaktionærbegrebet i Aktieavancebeskatningsloven § 4. Dette medfører, at værdien af goder stillet til rådighed, såsom en bil, skal medregnes i den skattepligtige indkomst i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 1. Den skattepligtige værdi ansættes efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 4.

Retten anerkendte, at der i henhold til praksis, herunder SKM2014.504HR, gælder en formodning for privat rådighed, hvis bilen har været parkeret ved klagerens bopæl. Det påhviler herefter klageren at afkræfte denne formodning ved at sandsynliggøre, at han har været afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Landsskatteretten fandt, at klageren havde afkræftet formodningen for, at bilen havde været stillet til hans rådighed. Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Der var indsat en fraskrivelseserklæring i ansættelseskontrakten, der forbød privat benyttelse af bilen.
• Der var ført en kørebog, som i det alt væsentlige blev anset for korrekt ført.
• Bilen var specialindrettet med en plexiglasrude, hvilket gjorde den anvendelig til det erhvervsmæssige formål (kørsel med autister) og mindre egnet til privat benyttelse.
• Der var ikke fundet andre forhold, der indikerede, at der havde fundet privat kørsel sted.

På baggrund af disse omstændigheder konkluderede Landsskatteretten, at bilen ikke havde været stillet til rådighed for klagerens private benyttelse, og der var derfor ikke grundlag for beskatning af fri bil. Landsskatteretten ændrede derfor Skatteankenævnets afgørelse og nedsatte forhøjelserne til 0 kr. for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.