Landsskatteretten: Beskatning af fri bil og fri sommerbolig - Rådighedskriteriet

Sagen drejede sig om beskatning af en hovedaktionær for værdien af en fri bil og en fri sommerbolig for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Klageren var eneanpartshaver og direktør i et holdingselskab med datterselskaber.

Fri bil

Selskabet rådede over en Audi A6 og en VW Tiguan. Audi'en blev solgt i november 2011. VW Tiguan'en blev anskaffet i august 2010, koncerninternt overdraget i januar 2012 og tilbagekøbt i maj 2013. Klageren selvangav værdien af Audi'en for 2010 og 2011 og VW Tiguan'en for 2012. Der var ikke fremlagt kørselsregnskab eller frasigelseserklæring for VW Tiguan'en.

SKAT forhøjede den skattepligtige værdi af VW Tiguan'en for 2010 og 2011. SKAT argumenterede for, at den koncerninterne overdragelse ikke ændrede beregningsgrundlaget, som skulle være den oprindelige anskaffelsessum. SKAT mente, at klageren havde rådighed over begge biler i perioder.

Klageren påstod, at VW Tiguan'en primært blev anvendt erhvervsmæssigt af datterselskabet og dets butikschef. Han anførte, at hans private kørselsbehov var dækket af Audi'en, som han kørte over 50.000 km årligt i, og at han ikke havde fysisk adgang eller incitament til at anvende Tiguan'en privat før december 2011, hvor Audi'en blev solgt.

Fri sommerbolig

Selskabet ejede et sommerhus, som var udlejet indtil september 2011. Selskabet hævdede, at sommerhuset var erhvervet som et investeringsprojekt med henblik på renovering eller nedrivning, og at klageren i forvejen havde adgang til et andet sommerhus i nærheden. Efter udlejningens ophør var der ingen dokumenteret el- eller vandforbrug, og huset blev sat til salg på grund af dårlig stand og markedsforhold.

SKAT fastholdt, at sommerhuset var anskaffet for at tilgodese klagerens private formål og var til hans rådighed efter udlejningsperioden. SKAT mente, at husets stand ikke effektivt hindrede rådigheden, og at erhvervelsen ikke primært var til investering eller nedrivning, da det straks blev udlejet. SKAT beregnede den skattepligtige værdi efter Ligningsloven § 16, stk. 5.

Klageren argumenterede for, at sommerhuset var et investeringsobjekt i dårlig stand, ikke beregnet til privat brug, og at han allerede havde et andet sommerhus til rådighed. Han henviste til SKM2013.417.BR, hvor en lignende sag resulterede i ingen beskatning, da huset blev anset for et investeringsobjekt i dårlig stand. Han fremhævede manglende forbrug af el og vand efter udlejningens ophør som bevis for manglende rådighed og anvendelse.

Landsskatterettens afgørelse

Fri sommerbolig

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri sommerbolig. Retten lagde til grund, at sommerhuset ikke længere var udlejet fra den 1. september 2011, hvilket fjernede lejerens råderet som hindring for klagerens rådighed. Det blev ikke anset for godtgjort, at ejendommen var kondemneret eller i en så ringe stand, at den var uanvendelig, og der var ikke fremlagt skriftlig dokumentation for, at sommerboligen var erhvervet med henblik på nedrivning eller ombygning.

At klageren havde adgang til et andet sommerhus i nærområdet, blev ikke vurderet tilstrækkeligt til at afsvække formodningen om rådighed over den selskabsejede ejendom. Overdragelse af nøgler til en ejendomsmægler, mens huset fortsat var udlejet, afskar heller ikke klageren fra rådighed. Retten bemærkede desuden, at klageren ikke havde foretaget de forberedelser, der almindeligvis forventes ved en erhvervsmæssigt begrundet disposition, da lovligheden af selskabets erhvervelse ikke var undersøgt forud for købet.

Landsskatteretten fandt derfor, at det af selskabet ejede sommerhus i indkomstårene 2011 og 2012 havde været stillet til klagerens rådighed fra den 1. september 2011. Den skattepligtige værdi blev beregnet efter Ligningsloven § 16, stk. 5 på grundlag af ejendomsværdien den 1. oktober året før rådighedsåret.

Fri bil

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil til rådighed. Retten lagde til grund, at bilen (VW Tiguan) havde været placeret ved selskabets adresse og ikke ved klagerens bopæl, samt at bilen var egnet til anvendelse i selskabets tjeneste.

Under henvisning til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.HR, påhviler bevisbyrden for, at bilen har stået til klagerens rådighed, som udgangspunkt SKAT, når hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende, og bilen ikke var parkeret ved klagerens bopæl. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde løftet denne bevisbyrde for perioden frem til december 2011. Det forhold, at klageren fra og med december 2011 valgte at have denne bil til rådighed som firmabil, kunne ikke føre til et andet resultat for de tidligere år.

Derfor blev beskatningen af fri bil for de omhandlede år frem til december 2011 ophævet.