Landsskatteretten: Kursgevinst på frigjort gæld i K/S - Hjemvisning for genberegning

Sagen omhandler en klager, der ejede anparter i K/S [virksomhed1], et tysk kommanditselskab, og den skattemæssige behandling af en kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta samt fradrag for renteudgifter i indkomståret 2014. K/S [virksomhed1] ejede en ejendom i Tyskland, finansieret af et 1. prioritetslån i euro, som oprindeligt udløb i 2012. Ejendommen blev solgt i 2014.

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 1.743.170 kr. som skattepligtig kursgevinst på frigjort gæld i fremmed valuta, idet SKAT anså lånet for at være et non-recourse lån. SKAT henviste til, at frigørelsen for gælden var omfattet af Kursgevinstloven § 23, og at årsagen til gevinsten var underordnet. SKAT nedsatte dog samtidig klagerens indkomst med 740.008 kr. for ikke-fratrukne renteudgifter.

Klagerens repræsentant bestred, at lånet var et non-recourse lån, og at der var sket en gældseftergivelse i 2014. Repræsentanten argumenterede for, at der ikke var grundlag for beskatning af en gældseftergivelse i 2014, og at den tyske skattemyndigheds vurdering af forholdet burde inddrages. Desuden gjorde repræsentanten gældende, at en aftale fra 2012 med en salgsfuldmagt udløb i 2012, hvorefter man gik tilbage til den oprindelige låneaftale.

Landsskatteretten fandt, at de tyske skattemyndigheders bedømmelse ikke var relevant for de danske skatteregler. Retten fastslog, at en tillægsaftale fra august 2012 mellem K/S [virksomhed1] og 1. prioritetslångiver [virksomhed3] S.a.r.l. medførte så væsentlige ændringer i lånevilkårene – herunder en ny hovedstol og indfrielsesdato samt nye vilkår for dækning af fordringen via en salgsfuldmagt – at den oprindelige låneaftale måtte anses for indfriet, og en ny etableret på dette tidspunkt. Dette indebar et non-recourse vilkår. Landsskatteretten bekræftede, at gevinst ved frigørelse fra gæld i fremmed valuta er skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23, uanset non-recourse vilkår, og at en sådan frigørelse ikke kan sidestilles med en gældseftergivelse omfattet af Kursgevinstloven § 21 eller Kursgevinstloven § 24.

Da SKAT ikke havde opgjort kursgevinsten ud fra etableringen af et nyt lån i 2012, blev sagen hjemvist til Skattestyrelsen for en fornyet opgørelse af kursgevinst/-tab og fastlæggelse af en ny anskaffelsessum for lånet i 2012. Som følge heraf blev sagen også hjemvist for en eventuel ændring af klagerens fradragsbegrænsning efter reglerne om fradragskonto. Vedrørende fradrag for renteudgifter stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, idet klageren ikke kunne frasige sig anvendelsen af det fulde fradrag for renter i sin virksomhedsindkomst. Dispositioner i virksomhedsordningen blev overladt til Skattestyrelsen at ændre som følge af de nye opgørelser.