Landsskatteretten: Kursgevinst på gæld i fremmed valuta ved salg af ejendom finansieret med non-recourse lån

Sagen omhandler, hvorvidt kommanditisterne i K/S [virksomhed1] realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta. Dette skete i forbindelse med, at restgælden på et 1. prioritetslån, ydet på non-recourse vilkår, bortfaldt, da ejendommen blev solgt til 1. prioritetspanthaveren til en pris, der ikke dækkede restgælden. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 4.568.166 kr. for indkomståret 2010, men Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen til 0 kr.

Faktiske omstændigheder

K/S [virksomhed1] blev etableret i 1997 med det formål at drive virksomhed ved køb og udlejning af en hotelejendom i England. Selskabet var finansieret af kommanditisternes indbetalinger og lån, herunder et 1. prioritetslån på 7.800.000 GBP fra [virksomhed5] på non-recourse vilkår, hvilket betød, at långiver alene kunne søge fyldestgørelse i ejendommen. Kommanditisterne hæftede begrænset med deres indskud, mens den ansvarlige deltager hæftede ubegrænset. Klageren tegnede 10 anparter og indbetalte 636.800 kr., med en resthæftelse på 2.863.200 kr. I 2009 ophørte lejeren med at betale husleje, og kommanditselskabet stoppede ydelsesbetalingerne på lånet. I august 2009 tog [virksomhed5] ejendommen til brugelig pant. I efteråret 2010 solgte K/S [virksomhed1] ejendommen til [virksomhed5] for 4.326.000 GBP. Salget skete som fuld og endelig betaling af alle gældsforpligtelser over for [virksomhed5]. Restgælden på lånet udgjorde 8.063.893 GBP, hvilket efterlod en difference på 3.737.893 GBP, som bortfaldt. Klageren havde siden 1997 fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne på lånet.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at kommanditisterne realiserede en skattepligtig gevinst på fremmed valuta i henhold til Kursgevinstloven § 23. SKAT mente, at der var tale om en indfrielse af gæld, ikke en gældseftergivelse, da [virksomhed5] modtog det beløb, de havde krav på i henhold til låneaftalen (ejendommens værdi). SKAT henviste til, at et non-recourse lån skattemæssigt skal behandles som et almindeligt lån, jf. TfS2000,148 og SKM2005.450 VLD. Gevinsten blev opgjort som forskellen mellem gældens kursværdi ved stiftelsen (kurs 100) og ved indfrielsen (kurs 0 for den bortfaldne del).

SKATs opgørelse af den skattepligtige gevinst for 11,11 andele:

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at der ikke var realiseret en skattepligtig kursgevinst, da der ikke var sket en frigørelse for gæld. Kommanditisternes hæftelse var begrænset til deres indskud, og [virksomhed5] havde alene sikkerhed i ejendommen. Klageren argumenterede for, at der ikke var tale om en gældseftergivelse, da [virksomhed5] ikke havde et ubetinget retskrav på betaling i penge, men skulle acceptere ejendommen som betaling. En non-recourse lån er et "loss participation loan", hvor kreditor påtager sig en del af tabsrisikoen. Klageren henviste til, at gældsbortfald ved indfrielse i overensstemmelse med lånevilkårene ikke er omfattet af Kursgevinstloven. Klageren fastholdt desuden, at beskatning af gevinst på gæld i fremmed valuta, når en tilsvarende gevinst på gæld i danske kroner er skattefri, er i strid med EU-retten, selvom European Commission havde tilkendegivet det modsatte. Klageren henviste til SKM2007.896 LSR, hvor Landsskatteretten fandt en gældseftergivelse vedrørende et non-recourse lån skattefri for et selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at [virksomhed5]'s tilgodehavende, inklusive tilskrevne, ikke-betalte renter, udgjorde 8.063.893 GBP, og at [virksomhed5] til fuld og endelig betaling af sit tilgodehavende modtog ejendommen, som havde en værdi på 4.326.000 GBP. Den resterende gæld på 3.737.893 GBP bortfaldt. Det blev også lagt til grund, at gældens bortfald ved kreditors erhvervelse af ejendommen var i overensstemmelse med låneaftalens vilkår, og at gælden ikke bortfaldt som følge af en gældseftergivelse fra [virksomhed5] til kommanditselskabet/kommanditisterne.

Tre retsmedlemmer udtalte, at efter Kursgevinstloven § 23, jf. Kursgevinstloven § 21, skal gevinst i fremmed valuta ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i den skattepligtige indkomst, i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Da lånet var ydet på non-recourse vilkår, kunne [virksomhed5] alene holde sig til ejendommen, og kommanditisterne hæftede ikke personligt for det beløb, hvormed restgælden oversteg ejendommens værdi. Salget af ejendommen indebar derfor ikke en eftergivelse af gæld, der kunne beskattes hos kommanditisterne. Da [virksomhed5] som følge af lånevilkårene ikke havde krav på mere end ejendommen, var fordringens værdi for kreditor lig med ejendommens værdi. Overtagelsen af ejendommen medførte derfor ikke, at gælden blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, og betingelsen i Kursgevinstloven § 23, jf. Kursgevinstloven § 21, var derfor ikke opfyldt. Det forhold, at klageren i årene 1997-2009 havde afskrevet på det fulde lånebeløb og fratrukket sin forholdsmæssige andel af renterne, udgjorde ikke hjemmel til beskatning. Flertallet stemte derfor for at give klageren medhold.

Retsformanden udtalte, at det var ubestridt, at [virksomhed5] i 1997 lånte kommanditselskabet 7.800.000 GBP, og at kommanditselskabet havde forrentet og afdraget lånet. Klageren havde siden 1997 fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne, hvilket forudsætter en reel retlig forpligtelse. Ved salget af ejendommen bortfaldt restgælden. Retsformanden mente, at Kursgevinstloven § 23 går forud for beskatning efter Kursgevinstloven § 21, og at Kursgevinstloven § 23 ikke indeholder en henvisning til Kursgevinstloven § 21. Denne forståelse stemmer overens med bestemmelsens ordlyd og forarbejder. Retsformanden stemte derfor for at stadfæste SKATs afgørelse.

Retten traf afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet og nedsatte SKATs forhøjelse af klagerens indkomst til 0 kr.