Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klagers skattepligt af en kursgevinst på 387.046 kr. opstået ved frigørelse af gæld i fremmed valuta i kommanditselskabet K/S [virksomhed1] for indkomståret 2013. Klageren var kommanditist med en ejerandel på 10 % i selskabet, som ejede en udlejningsejendom i England. Ejendommen blev solgt i 2013 af 1. prioritetslångiver, hvilket resulterede i en restgæld, der ikke blev dækket af salgsprovenuet.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med den opgjorte kursgevinst og justerede fradragskontoen, hvilket medførte, at et tidligere fremført underskud fra 2013 ikke længere kunne fratrækkes i 2014. SKATs begrundelse var, at lånet var et non-recourse lån, hvor långiver kun havde sikkerhed i ejendommen og dens indtægter. Dette betød, at selskabet blev frigjort for den udækkede restgæld, og denne frigørelse udgjorde en skattepligtig kursgevinst i henhold til Kursgevinstloven § 23. SKAT fandt ikke, at gevinsten var omfattet af undtagelsen i Kursgevinstloven § 24 om tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering, da frigørelsen fulgte af aftalevilkåret.
Klagerens repræsentant påstod, at kursgevinsten ikke var skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af en kursgevinst på 387.046 kr. ved frigørelse af gæld i fremmed valuta i K/S [virksomhed1] for indkomståret 2013 og den deraf følgende tilbageførsel af fremført underskud for indkomståret 2014.
Landsskatteretten lagde til grund, at der var tale om et non-recourse lån, baseret på følgende:
Retten henviste til Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 2 og Kursgevinstloven § 23, stk. 1, som fastslår, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig, og at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der blev også henvist til vedrørende opgørelse af gevinst eller tab.
Landsskatteretten bemærkede, at Højesteret i en dom af 11. november 2019 (sag [...]) havde fastslået, at tab eller gevinst ved frigørelse for gæld er omfattet af kursgevinstloven, selvom et non-recourse vilkår indebærer, at kommanditselskabet ikke hæfter med mere end den stillede sikkerhed. Den difference mellem restgælden og salgsprovenuet, som ikke dækkes, udgør en skattepligtig kursgevinst i henhold til Kursgevinstloven § 23.
Da klageren ikke havde gjort indsigelse mod størrelsen af den af SKAT opgjorte kursgevinst på 387.046 kr., tog Landsskatteretten ikke stilling hertil.
Som følge af den skattepligtige kursgevinst skulle beløbet tillægges fradragskontoen i 2013. Dette medførte, at fradragskontoen ikke længere begrænsede fradragsretten for det af kommanditselskabet opgjorte underskud for indkomståret 2013. Da underskuddet dermed kunne fratrækkes i 2013, kunne det ikke fremføres og fratrækkes i 2014. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.


Sagen omhandlede beskatning af en kursgevinst på et lån i GBP, som var ydet på non-recourse vilkår. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 764.293 kr. vedrørende gevinst på gæld i GBP, mens klageren selv havde selvangivet en gevinst på 151.043 kr. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Klageren var kommanditist i K/S [virksomhed1], hvis formål var at eje og udleje en ejendom i England. Kommanditselskabet havde optaget et lån på 4.883.000 GBP hos [virksomhed2] til finansiering af ejendommen. Låneaftalen indeholdt non-recourse vilkår, hvilket betød, at långiverens sikkerhed var begrænset til ejendommen og dens lejeindtægter, samt kommanditisternes resthæftelse.
SKAT forhøjede den selvangivne kursgevinst fra 151.043 kr. til 915.336 kr. SKAT argumenterede for, at klageren var frigjort for den del af restgælden på 3.624.617,95 GBP, som lå ud over 1. prioritetslångiverens sikkerhed. Denne frigjorte gæld udgjorde 1.434.289,39 GBP, og kursgevinsten herpå skulle medregnes i henhold til og . SKAT henviste til forarbejderne til og Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, som angiver, at samtlige kursændringer, herunder værdiændringer på grund af andre forhold som f.eks. valutakursændringer eller skyldnerens manglende betalingsevne, indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
SKATs opgørelse af kursgevinsten var som følger:
| Post | Beløb (GBP) | Klagerens opgørelse (kr.) | SKATs opgørelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| Indfrielse den 30.01.2012 | 549.461,38 | 30.155,54 | 30.174 |
| Indfrielse den 23.03.2012 | 259.000,00 | 14.042,72 | 14.043 |
| Indfrielse den 11.07.2012 | 1.283.041,39 | 27.933,09 | 72.150 |
| Kursgevinst på indfriede del | 72.131,35 | ||
| Restgælden | 3.624.617,95 | 78.911,56 | |
| Frigjort del af restgælden | 1.434.289,39 | 843.186 | |
| I alt | 151.042,91 | 915.336 |
Klageren anerkendte de foretagne reguleringer, bortset fra forhøjelsen på 764.293 kr. vedrørende kursavance/akkorderingsavance på valutalånet. Klageren gjorde gældende, at SKAT ikke havde hjemmel til beskatning af den omhandlede kursavance, idet långiver aldrig ville kunne kræve den del af betalingen fra låntager, der var defineret efter non-recourse vilkår. Klageren henviste til, at retspraksis på området var usikker, og at sagen burde kunne genoptages, hvis SKAT tabte en tilsvarende sag i Vestre Landsret.

Sagen omhandler en skatteyders deltagelse i et kommanditselskab (K/S) og tvister med SKAT vedrørende indkomstårene 2011 ...
Læs mere
Sagen drejede sig om en kommanditists skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012, specifikt vedrørende fradragskont...
Læs mere