Manglende anmeldelse af konvertible obligationer medførte afslag på fradrag for tab på anparter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for tab på anparter. Retten lagde vægt på, at der er et selskabsretligt krav om anmeldelse og registrering hos Erhvervsstyrelsen både ved kapitaludvidelse og ved udstedelse af konvertible obligationer. Det anses for en betingelse for fradrag for tab, at de selskabsretlige regler om registrering er opfyldt, jf. Landsskatterettens afgørelse af 4. oktober 2018, offentliggjort som SKM2018.495.LSR, og Østre Landsrets dom af 26. marts 1984, offentliggjort i TfS 1984.189 ØL.

Begrundelse

Retten henviste til følgende lovbestemmelser:

• Aktieavancebeskatningsloven § 13, stk. 1, som fastslår, at tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på anparter, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2.
• Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 3, som fastslår, at lovens regler om beskatning af aktier og anparter finder tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.
• Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 2, hvorefter gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
• Aktieavancebeskatningsloven § 28, som omhandler nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier erhvervet ved gældskonvertering.
• Selskabsloven § 167, stk. 1, som kræver generalforsamlingsbeslutning om udstedelse af konvertible obligationer og tilhørende kapitalforhøjelse, jf. Selskabsloven § 154.
• Selskabsloven § 167, stk. 2 og stk. 3, som kræver, at generalforsamlingsbeslutningen indeholder de nærmere vilkår for udstedelsen.
• Selskabsloven § 168, som kræver, at generalforsamlingens beslutning i sin helhed optages i vedtægterne.
• Selskabsloven § 173, stk. 2, som kræver, at registrering eller anmeldelse til registrering af generalforsamlingens beslutning og vedtægtsændringer skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter beslutningen er truffet.

Retten fandt, at generalforsamlingsbeslutningen om at udstede konvertible obligationer og den tilhørende vedtægtsændring ikke blev anmeldt til Erhvervsstyrelsen i umiddelbar forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling i 2013. Da udstedelsen af de konvertible obligationer ikke var anmeldt til Erhvervsstyrelsen, blev de anset for at være en almindelig fordring på i alt 1.160.000 kr., jf. SKM2018.495.LSR.

På tidspunktet for gældskonverteringen i 2016 blev værdien af fordringen anset for at udgøre 1 kr. Da anparterne blev solgt for 1 kr. den 20. december 2016, blev tabet på anparterne opgjort til 0 kr. i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 28.

En dom fra Retten i [by1] af 23. juni 2010 fastslog, at de selskabsretlige formaliteter for en gældskonvertering i [virksomhed2] ApS ikke var iagttaget, og at klageren personligt fortsat var indehaver af gældsbrevet. [virksomhed2] ApS gik konkurs i november 2010 uden dividende til kreditorerne. [virksomhed1] ApS blev likvideret i april 2013, og klageren indberettede et tab på 1.498.500 kr. i 2012.

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradrag for tabet på 1.498.500 kr. i 2012, men godkendte et fradrag på 125.000 kr. i 2013. SKATs begrundelse var todelt:

• Registrering hos Erhvervsstyrelsen: SKAT fastholdt, at kapitaludvidelsen i [virksomhed1] ApS ikke var registreret korrekt som et indskud af gældsbrevet, men som en overførsel af frie reserver. Ifølge SKAT var det selskabets eget ansvar at sikre korrekt registrering, og den manglende korrekte registrering inden for 12 måneder, jf. den dagældende Anpartsselskabsloven § 42, betød, at beslutningen om kapitalforhøjelse var bortfaldet. Derfor kunne anparternes anskaffelsessum ikke forhøjes ud over de oprindelige 125.000 kr.
• Ejerskab af gældsbrevet: SKAT henviste til dommen fra Retten i [by1], som fastslog, at klageren personligt var indehaver af gældsbrevet. SKAT mente, at dette beviste, at gældsbrevet ikke kunne være indskudt i [virksomhed1] ApS som betaling for kapitalforhøjelsen, da klageren fortsat ejede det.

SKAT afviste desuden vurderingsberetningens kursfastsættelse af gældsbrevet til kurs 90, da der manglede begrundelse og beregninger. SKAT foretog en egen vurdering baseret på [virksomhed2] ApS's egenkapital og sikret gæld, hvilket resulterede i en kurs på 45,30. Dette var dog kun relevant, hvis SKAT havde accepteret, at kapitaludvidelsen var sket ved indskud af gældsbrevet.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at den fejlagtige registrering hos Erhvervsstyrelsen udelukkende skyldtes Erhvervsstyrelsens egen fejl, og at det ikke kunne lægges klageren til last. Klageren fremlagde dokumentation, herunder en kvittering fra Erhvervsstyrelsen, der ifølge klageren beviste, at Erhvervsstyrelsen havde modtaget den korrekte anmeldelsesblanket og selv havde foretaget den elektroniske registrering forkert. Klageren mente, at SKATs afgørelse var baseret på faktuelt forkerte oplysninger.