Manglende kontrol med udbetalt rejsegodtgørelse til hovedanpartshavere medfører indberetningspligt af A-indkomst

Klageren anførte yderligere:

• Der var mulighed for og faktisk foretaget en effektiv udbetalingskontrol.
• [Person1]s mor, [person4], var økonomiansvarlig og bestyrelsesformand og havde indblik i udbetalingerne, hvilket sikrede kontrol, selv efter [person1] overtog underskrift på egne bilag.
• Det delte ejerskab og [person4]s overvågning forhindrede forfordeling.
• De ensartede rejsetider var udtryk for afrunding, der var i selskabets favør, og personerne havde ikke modtaget mere end berettiget efter statens takster.
• Manglende angivelse af rejsemål var simple forglemmelser og ikke udtryk for, at rejserne ikke havde fundet sted.
• Fejlene var af bagatelagtig karakter og burde ikke medføre skattepligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at løn og godtgørelser som udgangspunkt er A-indkomst jf. Kildeskatteloven § 43. Arbejdsgiveren har pligt til at indeholde foreløbig skat jf. Kildeskatteloven § 46 og arbejdsmarkedsbidrag jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, samt indberette A-indkomst jf. Skattekontrolloven § 7.

Godtgørelser for rejseudgifter er dog undtaget fra medregning i indkomstopgørelsen, hvis de er omfattet af Ligningsloven § 9 A og ikke overstiger de fastsatte standardsatser, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4.

Landsskatteretten fremhævede, at det er en betingelse for skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder specifikke oplysninger i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Disse krav omfatter:

• Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
• Rejsens erhvervsmæssige formål.
• Rejsens start- og sluttidspunkt.
• Rejsens mål med eventuelle delmål.
• De anvendte satser.
• Beregning af rejsegodtgørelsen.

Det er desuden en betingelse, at lønmodtageren har været på rejse af mindst 24 timers varighed, jf. Ligningsloven § 9 A, stk. 5.

Landsskatteretten understregede, at da de ansatte var hovedanpartshavere, var der et interessefællesskab med selskabet, hvilket medførte strenge krav til dokumentation for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. Retten henviste til praksis, herunder TfS 1994.495Ø, SKM2001.504ØLR, og SKM2007.247HR, der fastslår, at manglende effektiv kontrol medfører, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig.

Landsskatteretten konstaterede følgende mangler ved afregningsbilagene for hovedanpartshaverne:

• Manglende oplysning om modtagernes CPR-numre og adresser.
• Manglende attestation fra selskabet for enkelte bilag.
• Det var ikke godtgjort, at hovedanpartshaverne i alle fire indkomstår havde haft de samme udrejse- og hjemrejsetidspunkter, hvilket indikerede manglende kontrol fra selskabets side.
• Rejsens mål og delmål manglede på et mindre antal rejsebilag.

På baggrund af de konstaterede mangler i kontrollen med udbetalingen af de skattefrie godtgørelser, og da det ikke var godtgjort, at hovedanpartshaverne havde været på rejse i alle de timer, som fremgik af rejsebilagene, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse ikke var opfyldt.

Landsskatteretten bemærkede endvidere, at ifølge § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, anses hele beløbet for personlig indkomst, hvis rejsegodtgørelse udbetales med højere beløb end de satser, der er anført i Ligningsloven § 9 A.

Landsskatteretten fandt derfor, at SKAT med rette havde gjort selskabet indberetningspligtig af den udbetalte godtgørelse.

Skattefri rejsegodtgørelse: Selskabet udbetalte 62.725 kr. i skattefri rejsegodtgørelse til hovedanpartshaveren for perioden 1. januar 2023 til 6. juli 2023. Hovedanpartshaveren havde skiftende arbejdssteder, ofte i [by3]-området, med lange afstande fra bopælen. Materiale for rejsegodtgørelsen indeholdt oplysninger om modtager, formål, tidspunkter, rejsemål, satser og beregning. Der var dog uoverensstemmelse mellem det udbetalte beløb (62.725 kr.) og det dokumenterede beløb (62.079 kr.).

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse

Skattestyrelsen fastholdt beskatningen af fri bil og rejsegodtgørelse. For fri bil blev det anført, at bilen var parkeret på hovedanpartshaverens private adresse, hvilket skabte en formodning om rådighed for privat kørsel. Denne formodning var skærpet på grund af adressesammenfaldet. Bilen blev ikke anset for specialindrettet, da kun en mindre reol var fastmonteret, og løst værktøj kunne fjernes. Manglende kørebog og tilstedeværelsen af en privat bil afkræftede ikke rådigheden. Beskatningen skete efter Ligningsloven § 16, stk. 4.

Vedrørende rejsegodtgørelsen anførte Skattestyrelsen, at der ikke var ført den fornødne kontrol med udbetalingerne. Der var uoverensstemmelser mellem udbetalte og dokumenterede beløb, og faste månedlige udbetalinger i 2022 (og fortsat i 2023 indtil kontrolsagens opstart) medførte, at hele beløbet var skattepligtigt. Skattestyrelsen henviste til Ligningsloven § 9, stk. 4 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1.

Klagerens opfattelse

Klageren gjorde gældende, at bilen var specialindrettet og dermed ikke skulle beskattes efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Der blev henvist til bilens indretning med fastmonterede reoler, manglende sideruder i varerummet, og at den var fyldt med nødvendigt værktøj og materialer, samt at den bar præg af erhvervsmæssig brug. Klageren fremhævede også, at familien havde en privat bil, hvilket yderligere understøttede, at varevognen ikke blev brugt privat. Klageren anførte, at kørsel mellem hjem og arbejdsplads i et særligt køretøj betragtes som fri befordring, der ikke udløser beskatning af fri bil, hvis der ikke tages befordringsfradrag.

Vedrørende rejsegodtgørelsen fastholdt klageren, at dokumentationen for indkomståret 2023 var korrekt og fyldestgørende, og at Skattestyrelsens forudsætning om fejl baseret på 2022 var kritisabel. Klageren mente, at alle betingelser for skattefrihed var opfyldt i henhold til Ligningsloven § 9a og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1.

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser)