Manglende dokumentation for udbetalt skattefri rejsegodtgørelse medfører krav om AM-bidrag og A-skat

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der drev kørsel med levende dyr, og som havde udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til sine chauffører. SKAT havde afkrævet virksomheden arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og A-skat af den udbetalte rejsegodtgørelse for 2008, da SKAT mente, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt, og at virksomheden ikke havde ført den fornødne kontrol.

SKATs arbejdsgiverkontrol for 2008 viste, at virksomheden udbetalte skattefri rejsegodtgørelse baseret på mundtlige/telefoniske oplysninger fra chaufførerne. Chaufførerne noterede arbejdstid og rejsedage i private kalendere, men der blev ikke afleveret skriftlige opgørelser til virksomheden. SKAT fandt, at der manglede dokumentation for rejsens erhvervsmæssige formål, start- og sluttidspunkt samt rejsens mål med eventuelle delmål. Virksomheden havde oplyst, at indehaveren, udover chaufførernes kalendere, også havde køresedler fra en samarbejdspartner, som muliggjorde kontrol af de enkelte chauffører. Indehaveren forklarede, at chaufførerne ofte overnattede i lastbilen for at overholde køre-/hviletidsbestemmelserne, og at lastbilerne var udstyret til dette formål.

SKAT afgjorde, at virksomheden ikke kunne dokumentere, at betingelserne for skattefri udbetaling af 242.887 kr. i rejsegodtgørelse var opfyldt. Beløbet blev derfor anset som almindelig lønudbetaling, hvoraf der skulle beregnes AM-bidrag og A-skat. SKAT mente desuden, at virksomheden havde udvist forsømmelighed ved ikke at fremlægge dokumentation og ved ikke at opfylde sin kontrolforpligtelse, hvorfor virksomheden hæftede for den manglende indbetaling.

Klageren påstod, at det var urimeligt at afkræve AM-bidrag og A-skat af hele beløbet. Virksomheden startede med at udbetale rejsegodtgørelse, da slagterier lukkede, hvilket medførte længere ture. Indehaveren havde efter sigende fået besked fra Told og Skat i [by3] om, at fartskriveren var tilstrækkelig dokumentation. Klageren argumenterede for, at indehaveren, som stod for planlægning og løn, havde daglig kontakt med chaufførerne og vidste, hvor de befandt sig, og dermed havde kontrol med berettigelsen af godtgørelsen. Det blev fremhævet, at godtgørelsen ikke blev udbetalt i stedet for lavere løn, men for at chaufførerne var villige til at overnatte i lastbilen for at overholde køre-/hviletidsreglerne. Klageren mente, at virksomheden havde handlet i god tro og nu blev påført en urimelig udgift.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten fastslog, at en ikke-formaliseret forhåndstilkendegivelse fra SKAT som udgangspunkt ikke nyder retsbeskyttelse, medmindre borgeren kan dokumentere indholdet af en klar, entydig og positivt udmeldt tilkendegivelse. Klageren havde ikke modtaget en sådan tilkendegivelse, som kunne støttes ret på.

Det fremgår af Ligningsloven § 9a, at der skattefrit kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtagere i forbindelse med arbejdet. Landsskatteretten henviste endvidere til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, som fastslår arbejdsgiverens kontrolforpligtelse. Arbejdsgiveren skal kontrollere:

• Kørslens erhvervsmæssige formål
• Antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder start- og sluttidspunkt
• Kørslens mål med eventuelle delmål
• Beregning af rejsegodtgørelsen, herunder hvilke satser der er brugt

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, og arbejdsgiveren ikke har ført den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at virksomheden ikke kunne dokumentere, at betingelserne for at udbetale 242.887 kr. i rejsegodtgørelse skattefrit for 2008 var opfyldt. Beløbene blev derfor anset som almindelig lønudbetaling, hvoraf der skulle beregnes AM-bidrag, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 43 og Kildeskatteloven § 46.

Landsskatteretten var ligeledes enig i SKATs opfattelse af, at virksomheden havde udvist forsømmelighed ved ikke at fremlægge tilstrækkelig dokumentation for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse og ved ikke at opfylde sin kontrolforpligtelse. Virksomheden hæftede derfor for den manglende indbetaling, jf. Kildeskatteloven § 69 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 3.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.