Nægtelse af fradrag for købsmoms på fremmed arbejde grundet manglende bilag og utilstrækkelig fakturaspecifikation, hvilket medførte skærpet bevisbyrde.

De fremlagte fakturaer fra underleverandøren indeholdt kun sparsom tekst (

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde for fradragsretten.

Retten fastslog, at retten til fradrag for købsmoms forudsætter, at virksomheden kan godtgøre, at betingelserne i Momsloven § 37 er opfyldt, herunder at der skal fremlægges forskriftsmæssige fakturaer, jf. dagældende Momsbekendtgørelsen § 81.

Skærpet Bevisbyrde

De fremlagte fakturaer overholdt ikke de forskriftsmæssige krav i dagældende Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, da de manglede konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser. Dette førte til, at virksomheden blev pålagt en skærpet bevisbyrde for, at der reelt havde fundet momspligtige leverancer sted. Retten henviste til praksis, herunder SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten fandt, at den skærpede bevisbyrde ikke var løftet, da:

• Fradraget for 33.250 kr. i købsmoms måtte nægtes, da der manglede enhver underliggende bilagsdokumentation for disse to poster.
• Der ikke var fremlagt støttende dokumentation som samarbejdsaftaler, timesedler eller korrespondance, der kunne understøtte, at mandskabsydelserne var leveret, jf. SKM2020.484.BR.
• Underleverandøren [virksomhed2] ikke var registreret med ansatte ifølge CVR, hvilket gjorde det usandsynligt, at denne kunne have leveret de fakturerede mandskabstimer, jf. SKM2021.395.BR.

På den baggrund blev fradraget for købsmoms på 179.000 kr. nægtet i sin helhed, og Skattestyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for fakturaer fra en række underleverandører samt for udgifter uden fremlagt dokumentation. De samlede beløb for nægtet momsfradrag er:

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen begrundede nægtelsen af momsfradrag med en række forhold vedrørende underleverandørerne og de fremlagte fakturaer:

• Manglende dokumentation: Fakturaerne var sparsomme med informationer om art og omfang af ydelser, tidspunkt og sted for levering, og hvem der udførte arbejdet. Der manglede desuden samarbejdsaftaler og timesedler.
• Underleverandørernes forhold: Flere underleverandører var under konkurs, ikke moms- eller arbejdsgiverregistreret, havde ingen ansatte, havde ikke angivet moms eller A-skat, og i flere tilfælde var der konstateret hvidvask eller overførsel af penge til udlandet via betalingsformidlere, der ikke tilhørte underleverandørerne. Mange af underleverandørerne var kendt i svigssammenhænge.
• Fakturaernes realitet: Skattestyrelsen anså fakturaerne for fiktive, da underleverandørerne ikke havde de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser. Virksomhedens oplysning om en enkelt kontaktperson for alle underleverandører blev anset for urealistisk.
• Skærpet bevisbyrde: På grund af tvivl om fakturaernes realitet påhvilede der virksomheden en skærpet bevisbyrde, som Skattestyrelsen ikke fandt løftet.
• Manglende fakturakrav: Fakturaerne opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelsen § 57 (nu Momsbekendtgørelsen § 58).

Skattestyrelsen nægtede desuden skattemæssigt fradrag for den nægtede købsmoms, idet udgiften ikke blev anset for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev anført, at tabet ikke var et udslag af almindelig driftsrisiko, og at fradragsnægtelsen havde en pønal effekt, der ville svækkes ved skattemæssigt fradrag.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant påstod, at Skattestyrelsens forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr. Det blev bestridt, at fakturaerne var fiktive, og virksomheden hævdede ikke at have haft viden om uregelmæssigheder hos underleverandørerne, herunder manglende afregning af A-skat eller hvidvask. Virksomheden fastholdt, at der skulle gives fradrag for købsmomsen og skattemæssigt fradrag for den nægtede moms. Det blev oplyst, at opgaverne på byggepladserne blev bestilt mundtligt og telefonisk, og at fakturaerne var kortfattede på grund af mange små opgaver af forskellig karakter. Virksomheden fastholdt, at den ikke havde fået tilbageført beløb fra underleverandørerne til dækning af sort løn.