Erhvervsankenævnet hjemviser sag om aktindsigt til Finanstilsynet: Fortrolige oplysninger kan videregives til brug for civil retssag

Finanstilsynet mente, at denne undtagelse kun kunne finde anvendelse, hvis selve pengeinstituttets konkursbo eller Finanstilsynet selv var part i den civile retssag. Da retssagen her verserede mellem BB ApS under konkurs og MM A/S, mente tilsynet ikke, at betingelsen var opfyldt.

Erhvervsankenævnet stadfæstede først, at anmodningen korrekt skulle behandles efter Offentlighedsloven § 35 sammenholdt med Lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, da klager ikke var part i tilsynssagen. Nævnet bekræftede også, at tavshedspligten som udgangspunkt gælder i anonymiseret form og efter en konkurs.

Nævnet var dog uenig med Finanstilsynets snævre fortolkning af Lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 5. Nævnet fandt, at der ikke i loven eller forarbejderne er belæg for at antage, at undtagelsen kun gælder, når pengeinstituttet eller Finanstilsynet selv er part i retssagen.

"Ankenævnet finder, at der ikke er holdepunkter for at antage, at begrebet 'civil retssag' § 354, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed kun omfatter civile retssager, som boet efter den omhandlede finansielle virksomhed og/eller Finanstilsynet er part i."

Da Finanstilsynet dermed har hjemmel til at videregive oplysningerne til brug for den verserende retssag mellem kurator og MM A/S, var begrundelsen for afslaget mangelfuld. Nævnet ophævede derfor afgørelsen og hjemviste sagen til Finanstilsynet, så de kunne foretage en fornyet vurdering af, om de konkrete dokumenter skulle udleveres under hensyn til de øvrige betingelser i Lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 5.

En central nyskabelse er klassificeringen af små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber (§ 10, nr. 1). Disse selskaber, der opfylder en række specifikke kriterier i IFR-forordningen (f.eks. begrænset balance, omsætning og risikoprofil), er undtaget fra en række af de mere byrdefulde krav til bl.a. ledelse, aflønning og kapital.

Loven regulerer desuden udenlandske (både EU/EØS og tredjelande) investeringsselskabers og kreditinstitutters virksomhed i Danmark, enten via filialer eller grænseoverskridende tjenesteydelser (§§ 5-8 og §§ 38-44).

Tilladelse og virksomhedsdrift

For at drive virksomhed som fondsmæglerselskab kræves tilladelse fra Finanstilsynet (§ 13). Tilladelsen specificerer, hvilke investeringsydelser selskabet må udbyde. Betingelserne for at opnå tilladelse (§ 20) omfatter bl.a.:

• Opfyldelse af startkapitalkrav.
• Egnethed og hæderlighed (fit & proper) hos bestyrelse og direktion.
• Godkendelse af ejere med kvalificerede andele.
• Forsvarlig organisation og hovedkontor i Danmark.

Startkapitalkravene er differentierede efter de aktiviteter, der søges tilladelse til (§ 18):

En væsentlig ny regel er, at meget store fondsmæglerselskaber, der handler for egen regning eller garanterer emissioner, skal søge om tilladelse som pengeinstitut, hvis deres samlede aktiver overstiger 30 mia. euro (§ 14). Dette sikrer, at systemisk vigtige selskaber underlægges den strengere bankregulering.

God forretningsskik og investorbeskyttelse

Loven viderefører kravet om, at fondsmæglerselskaber skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis (§ 45). Der fastsættes specifikke regler for investeringsrådgivning:

• Uafhængig rådgivning: Et selskab må kun kalde sin rådgivning uafhængig, hvis den dækker et bredt udsnit af markedets produkter og ikke er begrænset til egne eller nærtstående selskabers produkter (§ 47).
• Forbud mod provision: Selskaber, der yder uafhængig rådgivning eller skønsmæssig porteføljepleje, må ikke modtage og beholde provision eller andre ydelser fra tredjeparter. Sådanne ydelser skal videregives til kunden (§ 48).

Loven implementerer desuden regler fra Aktionærrettighedsdirektivet II, som pålægger kapitalforvaltere at udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab (§ 49) og stiller krav til formidlere om at facilitere identifikation af aktionærer og udøvelse af deres rettigheder (§§ 51-56).

Ejerforhold, ledelse og styring

Loven stiller skærpede krav til virksomhedsstyring, især for selskaber, der ikke er klassificeret som små og ikke indbyrdes forbundne.

• Ejerforhold: Erhvervelse af en kvalificeret andel (10% eller mere) i et fondsmæglerselskab kræver forudgående godkendelse fra Finanstilsynet (§ 59).
• Ledelse: Medlemmer af bestyrelse og direktion skal opfylde krav til viden, erfaring og hæderlighed (fit & proper) og afsætte tilstrækkelig tid til deres hverv (§§ 75-76). Bestyrelsen som helhed skal have kollektiv kompetence (§ 78).
• Udvalg: Større fondsmæglerselskaber skal nedsætte et risikoudvalg (§ 80) og et aflønningsudvalg (§ 111).
• Aflønning: Der indføres en detaljeret regulering af lønpolitik (§ 107), som skal være kønsneutral og fremme sund risikostyring. For ledelsen og væsentlige risikotagere i større selskaber er der loft over variabel løn, krav om udskydelse af udbetaling og krav om, at en andel udbetales i finansielle instrumenter (f.eks. aktier) (§ 109).

Kapital- og likviditetskrav

Den nye tilsynsramme er baseret på IFR-forordningen og er mere risikofølsom end de tidligere regler.

• Individuelt solvensbehov: Større fondsmæglerselskaber skal løbende vurdere og opgøre deres individuelle solvensbehov for at sikre tilstrækkelig kapitaldækning af alle væsentlige risici (§ 120).
• Individuelt solvenskrav: Finanstilsynet kan fastsætte et højere, bindende individuelt solvenskrav for et selskab, hvis dets solvensbehov eller risikostyring vurderes at være utilstrækkelig (§ 121).
• Likviditet: Der indføres specifikke likviditetskrav, hvor selskaber skal have en beholdning af likvide aktiver svarende til mindst en tredjedel af deres faste omkostninger (§ 124 og IFR art. 43).

Krisehåndtering og afvikling

For fondsmæglerselskaber, der handler for egen regning eller garanterer emissioner, indføres et omfattende regelsæt for krisehåndtering og afvikling, som spejler reglerne for banker.

• Genopretningsplaner: Selskaberne skal udarbejde og vedligeholde genopretningsplaner, der beskriver, hvordan de vil genoprette deres finansielle situation i en krisesituation (§ 98).
• Afviklingsplanlægning: Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet udarbejder afviklingsplaner for, hvordan et selskab kan afvikles på en kontrolleret måde uden at skade den finansielle stabilitet (§ 184).
• Nedskrivningsegnede passiver (MREL): Selskaberne skal opfylde et minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver (§ 198), som kan nedskrives eller konverteres til egenkapital (bail-in) for at absorbere tab og rekapitalisere selskabet i en afviklingssituation.

Tilsyn og ikrafttrædelse

Finanstilsynet fører tilsyn med lovens overholdelse og har en række beføjelser, herunder at foretage inspektioner, udstede påbud og pålægge sanktioner (§§ 219-246). Loven indeholder et detaljeret regelsæt for straf, herunder bøder og i grove tilfælde fængsel (§§ 266-272).

Loven træder i kraft den 26. juni 2021. Der er fastsat overgangsregler, bl.a. for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, som skal være fuldt indfaset senest 1. januar 2024 (§ 288).