Afvisning af klage over hastighedsbegrænsning på grund af manglende klageberettigelse

En borger klagede til Vejdirektoratet over Aalborg Kommunes beslutning vedrørende en anmodning om hastighedsnedsættelse på Halkærvej i Lundbæk. Borgeren ønskede en lavere hastighed og yderligere trafiksikkerhedsforanstaltninger, men kommunen valgte i stedet at skilte med en vejledende hastighed på 60 km/t efter samråd med Nordjyllands Politi.

Myndighedernes kompetence

Vejdirektoratet redegjorde for de gældende regler for fastsættelse af lokale hastighedsbegrænsninger. Det er politiet, der har kompetencen til at træffe afgørelse om fravigelser fra de generelle hastighedsgrænser i Færdselslovens § 42. For kommuneveje træffes afgørelsen efter forhandling med kommunen, jf. Færdselslovens § 92 a, stk. 2. Kommunen kan således ikke selvstændigt træffe afgørelse om hastighedsbegrænsninger.

Vurdering af klageberettigelse

Kernen i Vejdirektoratets afgørelse var spørgsmålet om klageberettigelse. For at kunne klage over en forvaltningsretlig afgørelse skal man have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Vejdirektoratet vurderede, at selvom borgeren som nabo og daglig bruger af vejen var mere berørt end den almene trafikant, var interessen ikke tilstrækkelig intens eller anderledes til at give status som part i sagen.

En anmodning fra en borger om en bestemt hastighedsbegrænsning betragtes som en idé eller inspiration for myndighederne, og ikke som en formel ansøgning, der giver klageret. Da borgeren ikke blev anset for at være klageberettiget, afviste Vejdirektoratet at behandle klagen.

Afgørelsen er endelig og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. Færdselslovens § 92 c, stk. 2.

Vejdirektoratet afviste klagen over Aalborg Kommunes håndtering af en anmodning om hastighedsnedsættelse, da borgeren ikke blev anset for at være klageberettiget. En borger skal have en væsentlig og individuel interesse i en sags udfald for at kunne klage, hvilket ifølge Vejdirektoratet ikke var tilfældet i denne sag.