Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse og afviser fradrag for uddannelsesudgifter

Indkomstårene 2013 og 2014 – Skønsmæssig ansættelse af virksomhedsresultat

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde opfyldt kravene til bogføring i virksomheden for indkomstårene 2013 og 2014. Dette skyldtes:

• Manglende løbende bogføring.
• Uoverensstemmelser mellem selvangivet underskud og regnskabsresultater.
• Bogførte beløb kunne ikke altid følges til fakturaer.
• Utilstrækkelig sondring mellem erhvervsmæssige og private udgifter.
• Ikke konsekvent stillingtagen til momspligt af indtægter.

På grund af disse mangler var SKAT berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat.

Fradragsret for specifikke udgifter

• Studieafgift til [institut1]: Retten fandt ikke, at studierne havde til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens oprindelige uddannelse. Der blev lagt vægt på uddannelsens karakter og varighed (5 år) samt instituttets egen beskrivelse af formålet. Udgifterne blev derfor ikke anset for driftsudgifter jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men som grund- eller videreuddannelse, jf. SKM2007.321.HR.
• Faglitteratur: Det blev ikke dokumenteret, at udgifterne var nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det indkøbte, og det kunne ikke udledes af regnskabsmaterialet, hvad litteraturen dækkede over. Udgifterne blev derfor ikke anset for driftsudgifter jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Avisudgifter: Udgiften blev anset for at være af privat karakter, da aviser normalt indgår i private husstande, og klagerens forklaring ikke tilstrækkeligt sandsynliggjorde erhvervsmæssig anvendelse. Udgifterne blev derfor ikke anset for driftsudgifter jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Rejseudgifter: De bogførte udgifter var ikke specificeret i kontospecifikationerne, og klageren havde ikke fremlagt relevante bilag til dokumentation for direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Udgifterne blev derfor ikke anset for driftsudgifter jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 8, stk. 1.
• Udgifter til supervision: Landsskatteretten tiltrådte SKATs skønnede fradragsberettigede andel af udgifterne, idet der var taget højde for den del, der var relateret til klagerens uddannelse. De påberåbte udgifter kunne derfor ikke danne grundlag for en ændring af den skønsmæssige ansættelse.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens resultater for indkomstårene 2013 og 2014.

Indkomståret 2013 – Ejendomsværdiskat

Klageren havde anmodet om et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten for sin tidligere boligejendom, da en del af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt frem til afståelsen den 1. august 2013, jf. Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 2. Da SKAT ikke havde taget stilling til denne anmodning i den påklagede afgørelse, havde Landsskatteretten ikke kompetence til at behandle spørgsmålet i nærværende klagesag. Klageren blev henvist til at anmode Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2013 på dette punkt.

Indkomståret 2015 – Konkrete ændringer

• Studieafgift til [institut1]: Som for 2013 og 2014 fandt retten, at studierne ikke havde til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens oprindelige uddannelse. Udgifterne blev derfor ikke anset for driftsudgifter jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Dobbeltbogført udgift til supervision: Det fremgik af regnskabsbilagene, at to bogførte udgifter på 1.250 kr. vedrørte den samme udgift. Da den samme driftsudgift ikke kan medregnes to gange, stadfæstede Landsskatteretten SKATs forhøjelse af indkomsten med 1.250 kr.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomståret 2015.

SKAT opgjorde omsætningen for [virksomhed1] til 2.947.146 kr. ekskl. moms, baseret på bankindsætninger og fakturaer, hvilket var markant højere end den selvangivne omsætning på 869.467 kr. SKAT godkendte kun en del af de bogførte udgifter, idet 474.753 kr. blev anset for ikke-godkendte, herunder 300.000 kr. for vareforbrug, 118.005 kr. for dobbelt fratrukket fremmed arbejde og 56.748 kr. for advokat/revisorudgifter, der ikke vedrørte virksomheden.

For [virksomhed2] I/S, som udviste et regnskabsmæssigt underskud på 26.776 kr., fastsatte SKAT resultatet skønsmæssigt til 0 kr. på grund af manglende kontospecifikationer og bilag. Endelig forhøjede SKAT kapitalindkomsten med 50.000 kr. vedrørende fortjeneste ved salg af en andel af et sommerhus i Spanien, da klageren ikke kunne dokumentere købs- og salgspriser eller et eventuelt tab.

Klageren gjorde indsigelse mod forhøjelserne og anførte, at han havde haft store tab på grund af ubetalte tilgodehavender fra afdøde forretningspartnere og en konkursramt køber af en virksomhedsandel. Han oplyste også, at han var registreret i RKI og derfor havde en tysk bankkonto, og at han forgæves havde forsøgt at blive erklæret konkurs. Klageren fremlagde yderligere materiale, herunder en samejeoverenskomst for ejendommen i Spanien og billeder af ombygninger, men SKAT fastholdt sine ansættelser på grund af fortsat mangelfuld dokumentation.

SKATs opgørelse af indkomst for indkomståret 2015

Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af resultat af virksomhed [virksomhed1] med 75.000 kr. (fra 1.069.919 kr. til 994.919 kr.) vedrørende vareforbrug, men stadfæstede de øvrige punkter.