Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af indkomst grundet mangelfuld bogføring

Sagen omhandlede en klager, der drev virksomhed med salg af flybilletter og formidling af pengeoverførsler. Virksomheden havde en betydelig kontant omsætning, men SKAT konstaterede alvorlige mangler i bogføringen, herunder manglende daglige kasserapporter, ingen bogføring af bankkonti og kun kvartalsvis bogføring. Desuden var der en uforklaret "afstemnings-/modposteringskonto" (konto 20600 "Hævet privat"). SKAT påpegede også, at kommissionsindtægter fra pengeoverførsler ikke var fuldt bogført, og at der var uoverensstemmelser mellem kvitteringer og bankindsætninger.

SKAT tilsidesatte regnskabet for indkomståret 2013 i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og foretog en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Dette skete dels ved at nægte fradrag for et selvangivet underskud på 89.889 kr., dels ved en forhøjelse baseret på en privatforbrugsberegning. SKAT opgjorde klagerens husstands privatforbrug til 104.233 kr. for to voksne og tre børn, hvilket blev anset for at være urealistisk lavt sammenlignet med Danmarks Statistiks gennemsnit for lignende husstande (300.000-490.000 kr.). SKAT forhøjede derfor indkomsten med yderligere 195.000 kr. for at bringe privatforbruget op på 300.000 kr., hvilket resulterede i en samlet forhøjelse på 281.889 kr.

Klageren fastholdt, at der forelå et fyldestgørende regnskabsgrundlag med alle bilag, og at de få fejl skyldtes dårlig rådgivning fra en tidligere revisor. Klageren forklarede, at de mange kontante indsætninger skyldtes kundernes præference for kontant betaling, ofte i "runde beløb", og at dette ikke indikerede manglende bogføring. Klageren bestred SKATs fortolkning af visse transaktioner som indtægter frem for udgifter og henviste til systemfejl som årsag til manglende bogføring af kommission for de første tre måneder af 2013. Klageren argumenterede for, at SKATs afgørelse var truffet på et fejlagtigt og ufuldstændigt grundlag, og at en eventuel forhøjelse burde baseres på faktiske tal frem for et skøn, da fejlene var formelle og uvæsentlige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven § 7 og Skattekontrolloven § 3. Dette skyldtes især manglen på effektive, daglige kasseafstemninger, manglende bogføring af virksomhedens bankkonti, og at bogføringen ikke var løbende, men kun kvartalsvis baseret på indleverede bilag. På grund af disse væsentlige mangler var SKAT berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Retten fandt det ikke muligt at efterprøve virksomhedens resultat for 2013 på grund af den mangelfulde bogføring og kasseafstemning. Derfor kunne fradrag for underskud i indkomståret 2013 ikke godkendes.

SKATs privatforbrugsopgørelse viste et privatforbrug på 104.233 kr. for klagerens husstand (to voksne og tre børn), hvilket Landsskatteretten anså for at være urimeligt lavt. SKATs skønsmæssige forhøjelse, der bragte husstandens privatforbrug op på linje med det nedre statistiske niveau for lignende husstande (300.000 kr.), blev anset for berettiget. Klageren havde ikke dokumenteret en mere beskeden livsførelse.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst med 281.889 kr. for indkomståret 2013.