Fradrag for virksomhedsunderskud godkendt – Landsskatteretten fandt virksomhed erhvervsmæssig

Klageren fastholdt, at virksomheden i 2015 blev drevet ud fra erhvervsmæssige principper med en berettiget forventning om, at underskudsperioden ville være forbigående, og at der stadig var væsentlige erhvervsmæssige argumenter for at videreføre virksomheden med henblik på senere overdragelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomheden var erhvervsmæssigt udøvet i indkomståret 2015. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering, hvor følgende forhold blev tillagt vægt:

• Virksomheden, etableret i 1977, havde en ikke ubetydelig omsætning i indkomstårene 2011-2017, varierende mellem 643.611 kr. og 380.273 kr.
• Virksomheden havde haft overskud i årene frem til og med 2011.
• Virksomheden opnåede igen overskud i 2016, året efter det omhandlede indkomstår, og et beskedent underskud i 2017.
• Det forhold, at lønningerne blev nedsat i 2016 for at tilpasse sig et lavere omsætningsniveau, blev anset for en forretningsmæssigt velbegrundet disposition og ikke et udtryk for en ændret driftsform.

Landsskatteretten anerkendte derfor fradrag for underskuddet i indkomståret 2015, ligesom den skattemæssige virksomhedsordning kunne anvendes. Afgørelsen er i overensstemmelse med principperne i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2 vedrørende fradrag for udgifter til indkomsterhvervelse og vurderingen af erhvervsmæssig virksomhed. Der blev henvist til Højesterets domme TfS 1999,863 og SKM2007.107.HR som præcedens for vurderingen af erhvervsmæssighed. Anvendelse af virksomhedsordningen blev godkendt i henhold til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

SKAT anførte desuden, at virksomheden heller ikke i 2016 og 2017 opnåede et positivt nettoresultat, der kunne dække en rimelig ejerløn, hvilket yderligere understøttede manglen på erhvervsmæssig drift.

Klagerens anbringender

Klageren gjorde gældende, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet, og at underskuddene skulle anses for forbigående. Argumenterne omfattede:

• Store investeringer i opstartsfasen og tid brugt på at udvikle konceptet og finde den mest optimale salgskanal.
• Den verdensomspændende finanskrise som en uforudset faktor, der påvirkede rentabiliteten. Klageren bestred SKATs henvisning til SKM2013.880.BR (en sag om et stutteri) og henviste i stedet til LSR 12-0191291, hvor finanskrisen blev tillagt betydning for en engrosvirksomhed.
• Brancheanalyser (f.eks. fra [virksomhed3]), der konkluderede, at finanskrisen havde ramt den danske tøjbranche hårdt, især mindre virksomheder.
• Forventninger om fremtidig rentabilitet fra 2016 og frem, understøttet af budgetter, som følge af et skifte til udelukkende online-salg.

Virksomhedens økonomiske resultater (før renter)