Landsskatteretten: Fradrag for underskud godkendt for gallerivirksomhed efter positiv resultatændring

SKATs afgørelse var baseret på den manglende rentabilitet og udsigt til en rimelig fortjeneste, idet de henviste til Højesteretsdomme (TfS2013.286, TfS2013.560) og en Landsskatteretsafgørelse (LSR 13-3312877), der understregede kravet om rentabilitet. SKAT anførte, at virksomheden kun havde kunnet videreføres på grund af anden indtægt og formue, og at underskuddene ikke alene kunne tilskrives finanskrisen.

Klageren fastholdt, at galleriet skulle anerkendes som erhvervsmæssig virksomhed. Klageren fremhævede, at SKAT i ca. 25 år havde anerkendt virksomheden som erhvervsmæssig, og at en ændring af vurderingen burde have virkning fremadrettet. Det blev anført, at der var udsigt til fremtidig rentabilitet, underbygget af:

• Et korrigeret positivt resultat for 2013 (14.900 kr. renset for ekstraordinære engangsomkostninger).
• Et realistisk budget for 2014 med forventet positivt resultat på ca. 300.000 kr. som følge af omkostningsreduktioner og øget salg.
• En betydelig portefølje af kunstværker i kommission med en forventet salgsværdi på ca. 3 mio. kr.
• Et positivt resultat på 180.355 kr. i 2016 og en forventning om positivt resultat i 2017 med øget omsætning og køberinteresse.

Klageren argumenterede, at det i henhold til gældende praksis er den realistiske forventning om fremtidige positive resultater, der er afgørende for vurderingen af erhvervsmæssighed, ikke kun fortidens resultater. Klageren gjorde desuden gældende, at udgifter til den blandet benyttede ejendom, hvor galleriet var placeret, skulle være forholdsmæssigt fradragsberettigede. Klageren var indstillet på en hjemvisning, hvis Landsskatteretten fandt grundlag herfor.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og dermed var berettiget til at ændre klagerens indkomst.

Realitetsvurdering

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvorefter udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages. Det blev også fremhævet, at private udgifter ikke kan fradrages jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2, og at underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke kan fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor udsigten til en rimelig fortjeneste og systematisk indkomsterhvervelse vægtes betydeligt. Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, med mulighed for forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens virksomhed, der indtil 2007 også omfattede arkitektvirksomhed, tidligere havde givet overskud. Efter klagerens pensionering som arkitekt har gallerivirksomheden dog udvist underskud i de påklagede indkomstår 2010-2012. Selvom der i 2013 var ekstraordinære udgifter, fandt retten ikke dokumenteret, at resultatet ville have været positivt uden disse.

Imidlertid blev det konstateret, at:

• Resultatet for indkomståret 2014 var positivt med 90.995 kr.
• Resultatet for indkomståret 2015 var negativt med 209.532 kr.
• Resultatet for indkomståret 2016 var positivt med 180.355 kr.
• Der var udsigt til et overskud i 2017.

På baggrund af de positive resultater i 2016 og udsigten til overskud i 2017, og i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 22. august 2016, offentliggjort i SKM2017.353.LSR, fandt Landsskatteretten, at klageren havde godtgjort, at gallerivirksomheden var erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår. Fradrag for underskud blev derfor godkendt med 99.482 kr. for 2010, 201.455 kr. for 2011 og 188.190 kr. for 2012.

Som en konsekvens heraf kunne virksomhedsordningen anvendes jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.

Landsskatteretten præciserede, at afgørelsen kun vedrørte indkomstårene 2010-2012, og at SKAT ikke var afskåret fra at træffe ny afgørelse for efterfølgende indkomstår, hvis virksomhedens rentabilitet ikke udviklede sig som forventet.

Virksomheden havde følgende resultater i perioden 2002-2013:

De samlede fratrukne underskud (før renter) udgjorde 507.625 kr. for årene 2002-2013. Regnskabstallene for 2011-2013 viste også underskud:

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradrag for virksomhedsunderskud for 2011-2013, da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. SKAT lagde vægt på, at virksomheden var drevet som bibeskæftigelse, havde givet underskud i alle 12 år (2002-2013), og at der ikke var udsigt til, at den kunne blive overskudsgivende eller indtjene tidligere års akkumulerede underskud. SKAT havde allerede i 2010 meddelt klageren, at virksomheden skulle præstere et overskud senest i 2011.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet og derfor berettiget til fradrag for underskud. Klageren henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradrag for udgifter til indkomsterhvervelse. Det blev anført, at rentabilitetskriteriet ikke udelukker underskud i en periode, især i opstartsfasen eller ved dårlige konjunkturer, så længe der er udsigt til rentabilitet på længere sigt. Klageren argumenterede for, at virksomheden var drevet professionelt og med kommercielt sigte, og at den ikke kunne karakteriseres som en hobbyvirksomhed.

Klageren fremhævede, at sideløbende beskæftigelse ikke er afgørende for vurderingen af erhvervsmæssighed, med henvisning til TfS 1994, 364.HR. Klageren differentierede sin sag fra SKATs praksishenvisninger (SKM2006.527.ØLR og SKM2002.437.LSR) ved at fremhæve højere arbejdsintensitet, markedsundersøgelser, stigende omsætning og virksomhedens ikke-hobbyprægede karakter. Klageren henviste også til Landsskatterettens afgørelser (LSR 13-6727239, LSR 12-0191291, LSR 14-3630944) og SKM2008.641.BR, hvor underskud over længere perioder var accepteret.

Klageren argumenterede for, at underskuddene skyldtes opstartsvanskeligheder, bekostelige markedsføringstiltag og finanskrisen. Det blev fremhævet, at den fortsatte virksomhed, [virksomhed2] (I/S), havde genereret et overskud på 8.312 kr. i regnskabsåret 2014-2015, hvilket understøttede udsigten til fremtidig rentabilitet. Klageren påpegede også sin faglige viden og grundige markedsundersøgelser forud for etableringen, samt faste aftaler med store leverandører, som tegn på seriøs og professionel drift. Virksomhedens omsætningstal blev præsenteret for at vise en positiv udvikling:

Klageren mente, at den stigende omsætning og det opnåede overskud i 2014/15 viste en positiv fremgang og udsigt til fortjeneste. Der var afholdt betydelige udgifter til markedsføring, men disse var formindsket, og virksomheden havde nu faste kunder. Klageren havde kortsigtede og langsigtede målsætninger for yderligere ekspansion og indtjening.