Uregistreret virksomhed: Salgsmoms stadfæstet, men skønsmæssigt fradrag for købsmoms annulleret

Sagen omhandlede en virksomhedsindehaver, der i årene 2014-2016 havde drevet uregistreret tækkevirksomhed uden at angive eller betale moms. SKAT blev opmærksom på forholdet og indhentede fakturakopier fra en af klagerens kunder. På baggrund heraf foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar.

SKAT opgjorde salgsmomsen baseret på de fremskaffede fakturaer og indrømmede samtidig et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 10 % af omsætningen, da klageren ikke havde fremlagt dokumentation for afholdte udgifter.

Klageren bestred ikke omsætningens størrelse, men argumenterede for, at der skulle indrømmes et væsentligt højere fradrag for driftsomkostninger, idet indtægterne fra tækkevirksomheden var blevet brugt til at dække udgifter i en anden, underskudsgivende aktivitet med produktion af cannabisolie. Der blev dog ikke fremlagt bilag eller anden objektiv dokumentation for disse påståede udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs opgørelse af salgsmomsen, da den var velunderbygget af de fakturaer, klageren selv havde udstedt. Retten fandt det bevist, at klageren havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed og var momspligtig heraf, jf. momslovens § 3 og § 4.

I modsætning til SKAT fandt Landsskatteretten imidlertid, at der ikke var grundlag for at indrømme et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Retten fastslog, at fradragsret for købsmoms i henhold til momslovens § 37 er betinget af, at den afgiftspligtige kan fremlægge dokumentation, der opfylder lovens krav, typisk i form af fakturaer. Da klageren ingen dokumentation havde fremlagt, var betingelserne for fradrag ikke opfyldt.

Retten understregede, at opkrævningslovens § 5, stk. 2, som giver SKAT adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse, ikke giver hjemmel til at fravige de materielle betingelser for fradrag og indrømme et udokumenteret fradrag for købsmoms. Det skønsmæssige fradrag blev derfor nedsat til 0 kr.

Endelig behandlede retten spørgsmålet om forældelse for 1. kvartal 2014. Retten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at angive moms af fakturerede beløb, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse efter fristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige ansættelse af salgsmomsen, da denne var baseret på fakturaer udstedt af virksomhedsindehaveren. Retten fandt det bevist, at der var drevet uregistreret momspligtig virksomhed.