Manglende selvangivelse af tysk løn og fri bil: Vurdering af grov uagtsomhed og reaktionsfrist

Fri bil (2006-2014)

Landsskatteretten traf en delt afgørelse vedrørende beskatningen af fri bil.

• Ekstraordinær genoptagelse (2006-2011): Retten fandt, at SKAT ikke havde godtgjort, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive fri bil. Der blev lagt vægt på, at det var en udbredt opfattelse blandt klagerens kolleger og ledelse, at der ikke skulle ske beskatning i Danmark, at den tyske kontrakt indikerede, at arbejdsgiver håndterede skatten, og at SKAT selv havde kendskab til bilen via R75-registret og tilladelse til afdragsvis betaling af registreringsafgift. Da betingelsen om grov uagtsomhed ikke var opfyldt, blev SKATs forhøjelser for disse år annulleret.

• Ordinær ansættelse (2012-2014): For disse år, der var inden for den ordinære frist, blev beskatningen af fri bil opretholdt. Retten fastslog, at det er rådigheden over bilen, der beskattes, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1, og ikke den faktiske private brug. Klagerens anmodning om kun at blive beskattet i de måneder, bilen blev brugt privat, blev afvist.

• Værdiansættelse og beregning: Retten stadfæstede SKATs metode til værdiansættelse, hvor grundlaget er prisen for en tilsvarende bil i Danmark, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Dog korrigerede retten SKATs beregning for 2012-2014, da der skulle tillægges et miljøtillæg, som SKAT havde undladt.

Samlet resultat

Klagerens repræsentant påstod, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, og at den skønnede nyvognspris var for høj. Repræsentanten henviste til, at klageren havde et omfattende erhvervsmæssigt kørselsbehov i forbindelse med selskabets projekter i Danmark og udlandet, og at den kørte distance på ca. 17.000 km årligt svarede til dette behov. Det blev fremført, at manglende kørselsregnskab skyldtes tidligere SKAT-kontroller, hvor dette ikke var krævet. Desuden blev det anført, at klageren og ægtefællen havde andre private køretøjer, og at den private bopæl og virksomheden var naboejendomme, hvorfor der ikke var kørsel mellem hjem og arbejde.

Afskrivning

Klageren havde i 2006 opført en ny bygning på sin landbrugsejendom med en afskrivningsberettiget værdi på 861.454 kr. SKAT nægtede fradrag for afskrivninger, da bygningen ikke blev anset for anvendt erhvervsmæssigt efter Afskrivningsloven § 14, stk. 1. SKAT beskrev bygningen som en ridehal uden støbt gulv, med sprinkleranlæg og rideudstyr. Der var ingen skriftlig lejeaftale eller betaling for leje mellem klageren og selskabet.

Klagerens repræsentant påstod, at bygningen blev anvendt til selskabets rullende materiel og var erhvervsmæssigt anvendt. Det blev anført, at SKATs godkendelse af afskrivning på kun 705 m² ikke dækkede det faktiske erhvervsmæssige behov.

Formalitet

SKAT ændrede indkomstansættelsen for indkomståret 2007 med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 (hovedaktionærforhold) eller Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 (ansvarspådragende forhold). SKAT mente, at klageren havde overtrådt Skattekontrolloven § 13 ved ikke at selvangive værdien af fri bil, hvilket blev anset for mindst groft uagtsomt.