Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en skatteyder, der var ansat i et tysk selskab, og som over en tiårig periode (2005-2014) kun havde selvangivet en del af sin lønindkomst. Derudover havde han ikke selvangivet værdi af fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren. SKAT forhøjede hans indkomst for alle årene og foretog ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2005-2011.
Klageren argumenterede for, at han ikke havde handlet groft uagtsomt, og at SKAT havde overskredet reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. For så vidt angik den frie bil, mente han kun, at han skulle beskattes i de måneder, bilen blev brugt privat, og bestred værdiansættelsen.
Landsskatteretten gav SKAT medhold vedrørende den manglende selvangivelse af løn. Retten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved systematisk at undlade at selvangive den fulde løn, som fremgik af årlige lønopgørelser fra arbejdsgiveren. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, og reaktionsfristen var overholdt.
Vedrørende fri bil nåede Landsskatteretten til et andet resultat. For årene 2006-2011 fandt retten, at klageren ikke havde handlet groft uagtsomt, og forhøjelserne for disse år blev derfor annulleret. For årene 2012-2014 blev beskatningen af fri bil opretholdt, da det er rådigheden og ikke den faktiske brug, der beskattes, jf. Ligningsloven § 16. Værdiansættelsen blev stadfæstet, men beregningen blev korrigeret til at inkludere et miljøtillæg.
Landsskatteretten fastslog indledningsvist, at klageren som fuldt skattepligtig til Danmark er skattepligtig af al sin indkomst, uanset om den stammer fra Danmark eller udlandet, jf. Statsskatteloven § 4. Der er pligt til at selvangive al indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 1.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst med den ikke-selvangivne løn for alle årene.
For indkomstårene 2012-2014 var forhøjelsen sket inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
For indkomstårene 2005-2011, som var uden for den ordinære frist, fandt retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt:
Grov uagtsomhed: Retten fandt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved systematisk kun at selvangive en del af sin løn over en lang årrække. Retten lagde vægt på, at klageren årligt modtog en ”Einkommensbescheinigung” (lønopgørelse) fra sin tyske arbejdsgiver, som viste den fulde indkomst. Der var tale om betydelige beløb, og klagerens ansættelseskontrakt pålagde ham selv ansvaret for at betale skat i Danmark. Betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor opfyldt.
Reaktionsfrist: Retten fandt, at SKAT havde overholdt 6-måneders reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Fristen løb tidligst fra den 13. november 2015, hvor SKAT modtog de nødvendige ”Einkommensbescheinigung” fra klagerens repræsentant, og ikke fra tidspunktet for modtagelsen af rådata fra pengeinstitutter. Da SKATs forslag blev sendt den 2. februar 2016, var det sket rettidigt.
Landsskatteretten traf en delt afgørelse vedrørende beskatningen af fri bil.
Ekstraordinær genoptagelse (2006-2011): Retten fandt, at SKAT ikke havde godtgjort, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive fri bil. Der blev lagt vægt på, at det var en udbredt opfattelse blandt klagerens kolleger og ledelse, at der ikke skulle ske beskatning i Danmark, at den tyske kontrakt indikerede, at arbejdsgiver håndterede skatten, og at SKAT selv havde kendskab til bilen via R75-registret og tilladelse til afdragsvis betaling af registreringsafgift. Da betingelsen om grov uagtsomhed ikke var opfyldt, blev SKATs forhøjelser for disse år annulleret.
Ordinær ansættelse (2012-2014): For disse år, der var inden for den ordinære frist, blev beskatningen af fri bil opretholdt. Retten fastslog, at det er rådigheden over bilen, der beskattes, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1, og ikke den faktiske private brug. Klagerens anmodning om kun at blive beskattet i de måneder, bilen blev brugt privat, blev afvist.
Værdiansættelse og beregning: Retten stadfæstede SKATs metode til værdiansættelse, hvor grundlaget er prisen for en tilsvarende bil i Danmark, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. Dog korrigerede retten SKATs beregning for 2012-2014, da der skulle tillægges et miljøtillæg, som SKAT havde undladt.
| Klagepunkt | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|
| Lønindkomst 2005-2014 | SKATs forhøjelse stadfæstes fuldt ud. |
| Fri bil 2006-2011 | SKATs forhøjelse annulleres (ikke groft uagtsomt). |
| Fri bil 2012-2014 | SKATs forhøjelse stadfæstes, men beregningen korrigeres. |
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.


Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning af fri bil og fradrag for afskrivninger på en bygning for indkomstårene 2007-2010. Klageren ejede, via sit holdingselskab, selskaberne G1 A/S og G2 A/S, og sad i direktionen. SKAT foretog en kontrol af selskaberne i 2012.
Selskabet havde i 2007 købt en brugt Range Rover TDV8 Van, som var indregistreret til godstransport privat/erhverv. Moms var ikke fratrukket ved købet. Bilen var parkeret på klagerens private adresse, og der forelå hverken kørselsregnskab eller fraskrivelseserklæring. Klageren oplyste, at ægtefællen undtagelsesvist havde anvendt bilen privat. SKAT anså bilen for at være til rådighed for privat kørsel og skønnede nyvognsprisen til 1.000.000 kr., hvilket dannede grundlag for beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 4.
Skattestyrelsen har gjort din årsopgørelse for 2024 klar til dig. Tjek, at alt er registreret korrekt, så du hverken betaler for meget eller for lidt i skat
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Klagerens repræsentant påstod, at bilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt, og at den skønnede nyvognspris var for høj. Repræsentanten henviste til, at klageren havde et omfattende erhvervsmæssigt kørselsbehov i forbindelse med selskabets projekter i Danmark og udlandet, og at den kørte distance på ca. 17.000 km årligt svarede til dette behov. Det blev fremført, at manglende kørselsregnskab skyldtes tidligere SKAT-kontroller, hvor dette ikke var krævet. Desuden blev det anført, at klageren og ægtefællen havde andre private køretøjer, og at den private bopæl og virksomheden var naboejendomme, hvorfor der ikke var kørsel mellem hjem og arbejde.
Klageren havde i 2006 opført en ny bygning på sin landbrugsejendom med en afskrivningsberettiget værdi på 861.454 kr. SKAT nægtede fradrag for afskrivninger, da bygningen ikke blev anset for anvendt erhvervsmæssigt efter Afskrivningsloven § 14, stk. 1. SKAT beskrev bygningen som en ridehal uden støbt gulv, med sprinkleranlæg og rideudstyr. Der var ingen skriftlig lejeaftale eller betaling for leje mellem klageren og selskabet.
Klagerens repræsentant påstod, at bygningen blev anvendt til selskabets rullende materiel og var erhvervsmæssigt anvendt. Det blev anført, at SKATs godkendelse af afskrivning på kun 705 m² ikke dækkede det faktiske erhvervsmæssige behov.
SKAT ændrede indkomstansættelsen for indkomståret 2007 med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 (hovedaktionærforhold) eller Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 (ansvarspådragende forhold). SKAT mente, at klageren havde overtrådt Skattekontrolloven § 13 ved ikke at selvangive værdien af fri bil, hvilket blev anset for mindst groft uagtsomt.

Sagen omhandler en lønmodtagers hæftelse for manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af lønindkomst for ind...
Læs mere
Sagen omhandler en direktør, der blev efterbeskattet af yderligere løn for indkomstårene 2004 og 2005. Direktøren var de...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven