Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse grundet manglende selvangivelse af lønindkomst

Sagen omhandlede Landsskatterettens afgørelse vedrørende SKATs ekstraordinære genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011. Klageren, der var bosiddende i Danmark, var ansat i et tysk selskab fra 2010 til 2012 og modtog løn, provision og refusion af rejseudgifter. Mens klageren selvangav indkomst fra det tyske selskab i 2010, undlod hun at gøre det for indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT opdagede de manglende selvangivelser gennem projektet Money Transfer, som indhentede oplysninger om pengeoverførsler. Efter at have modtaget kontoudskrifter fra klagerens bank, opgjorde SKAT klagerens lønindkomst til 167.869 kr. for 2011 og 52.246 kr. for 2012. SKAT foreslog herefter en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for disse indkomstår og en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Klageren bestred den ekstraordinære genoptagelse og anførte, at den manglende selvangivelse skyldtes en simpel tastefejl i forbindelse med manuel indtastning af oplysninger i TastSelv. Klageren fremhævede, at indkomsten for 2011 var indtægtsført i et regnskab udarbejdet for klagerens ægtefælle, der drev landbrugsvirksomhed, og at indtægten også fremgik af den udvidede selvangivelsesblanket. Det blev desuden anført, at forhøjelsen ikke udløste skat til betaling, da klageren i de pågældende indkomstår fik overført underskud fra sin ægtefælle.

SKAT fastholdt, at den manglende selvangivelse som minimum var udtryk for grov uagtsomhed, da der var tale om almindelig lønindkomst af betydelig størrelse, og klageren burde have kontrolleret sin årsopgørelse. SKAT anførte også, at reaktionsfristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt, da de først fik tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen ved modtagelse af kontoudskrifterne i januar 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren, som var bosiddende i Danmark i 2011, var fuldt skattepligtig her til landet i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren havde derfor pligt til at selvangive sin indkomst fra Tyskland for indkomståret 2011, jf. Statsskatteloven § 4 og Skattekontrolloven § 1, stk. 1.

Ordinær ansættelsesfrist

SKATs forslag om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2011 blev afsendt den 9. februar 2017, hvilket var efter fristen for ordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Den korte ligningsfrist fandt ikke anvendelse, da klageren havde indkomst fra udlandet.

Ekstraordinær genoptagelse

Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Dette blev begrundet med:

• Det blev lagt til grund, at klageren ikke havde selvangivet sin lønindkomst fra det tyske selskab for indkomståret 2011. Det forhold, at indtægterne måtte være indtægtsført i ægtefællens regnskab eller fremgå af en udvidet selvangivelsesblanket, ændrede ikke på, at indkomsten ikke var selvangivet til SKAT.
• Den manglende selvangivelse af lønindkomsten, som udgjorde 167.869 kr., blev anset for i hvert fald groft uagtsom. Dette skyldtes indkomstens størrelse og det faktum, at klageren for indkomståret 2010 havde selvangivet indkomst fra samme arbejdsgiver og dermed måtte antages at være bekendt med selvangivelsespligten. Det var klagerens ansvar at selvangive korrekt og kontrollere årsopgørelsen.
• Det forhold, at forhøjelsen ikke udløste skat til betaling på grund af overført underskud fra ægtefællen, ændrede ikke vurderingen. Forhøjelsen medførte stadig AM-bidrag og mindskede ægtefællens underskud til fremførelse. Pligten til at selvangive gælder uanset indkomstens positive eller negative karakter.
• Det var uden betydning, at SKAT ikke fandt grundlag for at straffe klageren for overtrædelse af skattekontrolloven, da anvendelse af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er betinget af strafansvar.

Reaktionsfrister

Retten fandt endvidere, at reaktionsfristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var overholdt. SKAT fik først det fornødne grundlag til at foretage ansættelsen den 25. januar 2017, da de modtog kontoudskrifter. Varsel blev afsendt den 9. februar 2017, og afgørelsen blev truffet den 7. marts 2017, hvilket var inden for de gældende frister.

Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse.