Hæftelse for A-skat og AM-bidrag – manglende dokumentation for nettoløn – grov uagtsomhed – ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler en lønmodtagers hæftelse for manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af lønindkomst for indkomstårene 2007-2012, som arbejdsgiveren ikke havde indberettet eller afregnet til SKAT. Klageren var ansat som arkitekt og modtog løn via kontooverførsel og kontant, men årsopgørelserne viste 0 kr. i lønindkomst for de fleste år. Klageren selvangav dog delvist for 2008, hvilket udløste restskat, som arbejdsgiveren delvist betalte. Klageren indgik i 2009 en aftale med arbejdsgiveren om korrekt indberetning og afregning af skat for tidligere år og fremadrettet, og arbejdsgiveren lovede at holde klageren skadesløs. Klageren forklarede, at arbejdsgiveren løbende oplyste, at han var i dialog med SKAT og snart ville indberette korrekte beløb.

Klageren kontaktede i marts 2013 SKAT via advokat for at gøre opmærksom på den manglende indberetning og afregning. Klageren mente, at de udbetalte beløb var nettobeløb, hvoraf skat allerede var indeholdt, og at han derfor var frigjort for hæftelsen. Han fremlagde kontoudtog og en beregning fra Arkitektforbundet, der viste en tæt sammenhæng mellem den beregnede nettoløn og de faktisk udbetalte beløb. Klageren argumenterede for, at kravet om lønsedler som eneste dokumentation var uhjemlet, og henviste til TfS 1998.626.HR.

SKAT forhøjede klagerens skatteansættelser med de udbetalte beløb, idet de anså dem for bruttobeløb. SKAT anførte, at klageren hæftede for ikke-indeholdte beløb i henhold til Kildeskatteloven § 68, da det ikke var sandsynliggjort, at arbejdsgiveren havde indeholdt korrekt A-skat og AM-bidrag. SKAT lagde vægt på manglen på korrekte lønsedler, de afrundede beløb og klagerens manglende reaktion på årsopgørelserne med 0 kr. i lønindkomst. SKAT mente desuden, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for 2007-2009, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive eller reagere på de fejlagtige årsopgørelser, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Principal påstand (hæftelse for A-skat og AM-bidrag)

Landsskatteretten skulle afgøre, om klageren hæftede for manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) af udbetalt løn, som arbejdsgiveren ikke havde indberettet eller afregnet til SKAT. Efter Kildeskatteloven § 60, stk. 1, litra a modregnes foreløbige skattebeløb i slutskatten. Kildeskatteloven § 68 fastslår, at erhververen af A-indkomst, hvori der ikke er indeholdt A-skat, straks skal indbetale det manglende beløb. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Kildeskatteloven § 69, stk. 2 regulerer arbejdsgiverens hæftelse for indeholdt A-skat.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at arbejdsgiveren havde udbetalt en nettoløn. Dette blev begrundet med:

• Klagerens årsopgørelser viste 0 kr. i lønindtægt.
• Der var kun dokumenteret én lønseddel, som var udarbejdet to år efter udbetalingen og var fejlbehæftet.
• Lønnen blev nogle gange udbetalt kontant, og de fleste beløb var afrundede og varierede, hvilket ikke indikerede korrekt indeholdelse af A-skat.
• Beregningen fra Arkitektforbundet viste, at der ikke var sket korrekt indeholdelse af A-skat inden lønudbetalingerne.
• Klageren havde ikke sikret sig arbejdsgiverens skriftlige underretning om indeholdelserne ved de enkelte lønudbetalinger, jf. Kildeskatteloven § 84.

Derfor hæftede klageren for de manglende A-skatter og AM-bidrag. Denne vurdering var i overensstemmelse med praksis, herunder TfS1998.626.HR og SKM2004.458.VLR.

To retsmedlemmer mente derimod, at klageren havde modtaget en nettoløn, og at arbejdsgiveren var ansvarlig for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. De lagde vægt på, at klageren flere gange havde forespurgt arbejdsgiveren om skatteforholdene og havde handlet som forventet, herunder ved at kontakte sin fagforening. Der havde heller ikke været ført arbejdsgiverkontrol.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertal, hvor retsformandens stemme var afgørende. SKATs afgørelse blev herefter stadfæstet for indkomstårene 2007-2011.

For indkomståret 2012 forhøjede Landsskatteretten ansættelsen til 306.907 kr. på baggrund af arbejdsgiverens efterfølgende lønindberetning på 134.407 kr. for oktober, november og december 2012. Klageren blev godskrevet 43.473 kr. i A-skat og 10.753 kr. i AM-bidrag for disse indberettede beløb.

Subsidiær påstand (ekstraordinær genoptagelse)

For indkomstårene 2007-2009 var de ordinære lignings- og ansættelsesfrister efter Skatteforvaltningsloven § 26 overskredet. Landsskatteretten fandt dog, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt, da klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive den modtagne løn eller reagere på, at årsopgørelserne viste 0 kr. i lønindtægt. Dette var i overensstemmelse med tidligere praksis, herunder SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR.

SKAT havde overholdt reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ved at udsende varsel den 12. juni 2013 og afgørelse den 9. juli 2013, efter klageren kontaktede SKAT den 18. marts 2013. Landsskatteretten var derfor enig med SKAT i, at der kunne foretages ekstraordinære skatteansættelser for 2007-2009.