Landbrugsstøtte: Administrative sanktioner for anmeldelse af for stort areal ved anvendelse i strid med koncessionsaftale om akvakulturanlæg

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Curtea de Apel Constanţa (appeldomstolen i Constanţa, Rumænien) vedrørende fortolkningen af EU-reglerne for arealrelaterede landbrugsstøtteordninger, især kriterierne for støtteberettigelse og administrative sanktioner for anmeldelse af et for stort areal i henhold til den fælles landbrugspolitik (FAP).

Selskabet Euro Delta Danube SRL, hvis aktiviteter inkluderer akvakultur og dyrkning af korn, havde koncession på store arealer i Donaudeltaets biosfærereservat. Hovedparten af disse arealer var oprindeligt bestemt til akvakulturanlæg.

I høståret 2017 anvendte selskabet imidlertid de koncessionerede arealer delvist til landbrugsmæssige formål. Selskabet ansøgte om generel arealbetaling (SAP) for et samlet areal på 288,37 hektar.

Afslag og sanktioner i Rumænien

Det rumænske betalingsagentur (Agenţia de Plăţi şi Intervenţie pentru Agricultură – Centrul Judeţean Tulcea, APIA) afviste støtte for den del af arealet (187,79 ha), der var koncessioneret til akvakultur, da selskabet ikke kunne dokumentere at have koncessionsgiverens samtykke til at ændre arealanvendelsen til landbrugsformål. Agenturet fastslog, at det støtteberettigede areal kun udgjorde 100,58 ha.

Da forskellen mellem det anmeldte areal (288,37 ha) og det fastslåede areal (100,58 ha) oversteg 50%, pålagde APIA Euro Delta Danube yderligere administrative sanktioner i henhold til EU-reglerne for anmeldelse af for stort areal. Den nationale ret ved frifindelsen af APIA lagde vægt på, at arealerne i henhold til national lovgivning stadig var en del af et 'akvakulturanlæg' og derfor ikke opfyldte betingelserne for at være agerjord.

Den forelæggende ret ønskede Domstolens afklaring af, om den nationale lovgivning og praksis, der udelukkede støtte og pålagde sanktioner udelukkende på grund af manglende formelt samtykke til ændring af arealanvendelsen, var forenelig med artikel 2, stk. 1, nr. 23), og artikel 19 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014.

Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 1, nr. 23), og artikel 19, stk. 1 og 2, i delegeret forordning nr. 640/2014 skal fortolkes således, at de ikke foreskriver, at en støtteansøger pålægges administrative sanktioner for anmeldelse af et for stort areal, når arealer er anvendt til landbrugsmæssige formål uden koncessionsgiverens samtykke, så længe støtteansøgeren har tilstrækkelig autonomi til at udøve landbrugsaktiviteten på de pågældende arealer.

Begrundelse for fortolkning af støtteberettigelse

Domstolen mindede om, at et areal er støtteberettiget, hvis det opfylder tre kumulative kriterier:

• Det er et landbrugsareal.
• Det anvendes til landbrugsaktivitet.