Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Rumænien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Bay Larsen
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Curtea de Apel Constanţa (appeldomstolen i Constanţa, Rumænien) vedrørende fortolkningen af EU-reglerne for arealrelaterede landbrugsstøtteordninger, især kriterierne for støtteberettigelse og administrative sanktioner for anmeldelse af et for stort areal i henhold til den fælles landbrugspolitik (FAP).
Selskabet Euro Delta Danube SRL, hvis aktiviteter inkluderer akvakultur og dyrkning af korn, havde koncession på store arealer i Donaudeltaets biosfærereservat. Hovedparten af disse arealer var oprindeligt bestemt til akvakulturanlæg.
I høståret 2017 anvendte selskabet imidlertid de koncessionerede arealer delvist til landbrugsmæssige formål. Selskabet ansøgte om generel arealbetaling (SAP) for et samlet areal på 288,37 hektar.
Det rumænske betalingsagentur (Agenţia de Plăţi şi Intervenţie pentru Agricultură – Centrul Judeţean Tulcea, APIA) afviste støtte for den del af arealet (187,79 ha), der var koncessioneret til akvakultur, da selskabet ikke kunne dokumentere at have koncessionsgiverens samtykke til at ændre arealanvendelsen til landbrugsformål. Agenturet fastslog, at det støtteberettigede areal kun udgjorde 100,58 ha.
Da forskellen mellem det anmeldte areal (288,37 ha) og det fastslåede areal (100,58 ha) oversteg 50%, pålagde APIA Euro Delta Danube yderligere administrative sanktioner i henhold til EU-reglerne for anmeldelse af for stort areal. Den nationale ret ved frifindelsen af APIA lagde vægt på, at arealerne i henhold til national lovgivning stadig var en del af et 'akvakulturanlæg' og derfor ikke opfyldte betingelserne for at være agerjord.
Den forelæggende ret ønskede Domstolens afklaring af, om den nationale lovgivning og praksis, der udelukkede støtte og pålagde sanktioner udelukkende på grund af manglende formelt samtykke til ændring af arealanvendelsen, var forenelig med artikel 2, stk. 1, nr. 23), og artikel 19 i delegeret forordning (EU) nr. 640/2014.
Domstolen fastslog, at artikel 2, stk. 1, nr. 23), og artikel 19, stk. 1 og 2, i delegeret forordning nr. 640/2014 skal fortolkes således, at de ikke foreskriver, at en støtteansøger pålægges administrative sanktioner for anmeldelse af et for stort areal, når arealer er anvendt til landbrugsmæssige formål uden koncessionsgiverens samtykke, så længe støtteansøgeren har tilstrækkelig autonomi til at udøve landbrugsaktiviteten på de pågældende arealer.
Domstolen mindede om, at et areal er støtteberettiget, hvis det opfylder tre kumulative kriterier:
Kvalificeringen som "landbrugsareal" og "landbrugsaktivitet" er baseret på faktisk anvendelse (produktion af afgrøder) og kan ikke drages i tvivl alene af den omstændighed, at anvendelsen strider mod en koncessionsaftales bestemmelser.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt arealet hører med til landbrugerens bedrift, er det afgørende, om landbrugeren råder over retten til at drive arealet, hvilket betyder, at vedkommende skal have en "tilstrækkelig autonomi" til at udøve landbrugsaktiviteten. Hvis begrænsninger i koncessionsaftalen ikke udgør en hindring for landbrugerens udøvelse af landbrugsaktiviteten, kan arealet anses for at høre til bedriften.
En national regel, der udelukker støtte og pålægger sanktioner alene på grund af manglende formelt samtykke fra koncessionsgiveren til ændret arealanvendelse, er kun berettiget, hvis manglen på samtykke reelt fratager landbrugeren den nødvendige autonomi til at drive arealet. Vurderingen af denne autonomi henhører under den nationale ret.

Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.



Sagen omhandler en ungarsk landmand, Gergely Szemerey, og Miniszterelnökséget vezető miniszter (premierministerens kancelli), vedrørende afvisning af en ansøgning om arealstøtte og pålæggelse af en økonomisk sanktion.
Szemerey ansøgte om støtte til dyrkning af en sjælden planteart, men undlod at indsende en krævet attest fra den ungarske styrelse for landbrugstjenester sammen med ansøgningen. De ungarske myndigheder afviste ansøgningen og pålagde en sanktion, idet de henviste til reglerne om "anmeldelse af for stort areal".
Den forelæggende ret ønskede at vide, om EU-retten er til hinder for en national ordning, der kræver, at attesten for den sjældne planteart skal vedlægges betalingsanmodningen, og om sanktionen for manglende fremlæggelse af attesten er proportional.
Domstolen fastslog, at EU-retten ikke er til hinder for en sådan national ordning, forudsat at de berørte aktører har haft rimelige muligheder for at tilpasse sig de nye krav. Domstolen præciserede, at sanktionen for manglende fremlæggelse af attesten ikke kan baseres på reglerne om "anmeldelse af for stort areal", men skal vurderes i henhold til de relevante bestemmelser om forsinket indgivelse af dokumentation.
Europa-Kommissionen præsenterer nyt værktøj til it-sikkerhed, godkender dansk milliardstøtte til klima-projekter og undersøger PostNord.
Europa-Kommissionen har officielt anerkendt nøjagtigheden af Spaniens rapportering om drivhusgasemissioner fra hvedeproduktion.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den belgiske Hof van Cassatie vedrørende fortolkningen af arti...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy (Polens Højesteret) vedrørende fortolkningen af ...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
Manglende oprindelse af druemost og tilbagebetaling af EU-støtte