Stadfæstelse af afslag på grundbetaling for 2015 og nedsættelse af støtte

Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om grundbetaling og grøn støtte for 2015, som blev afslået og nedsat af NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen). Klageren havde ansøgt om grundbetaling for i alt 20,65 ha, herunder mark 23, som var tilplantet med skov på tidligere landbrugsjord, og havde afkrydset feltet "Under artikel 32".

Landbrugsstyrelsen anmodede om yderligere oplysninger vedrørende mark 23, da den mente, at arealet ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32. Styrelsen påpegede, at det var en betingelse for grundbetaling, at der var udbetalt retmæssig støtte til arealet i 2008, hvilket styrelsen ikke havde registreret.

Klageren svarede, at den tidligere ejer havde oplyst, at arealet altid havde været landbrugsmæssigt anvendt, og at der var søgt om enkeltbetaling. Klageren henviste til luftfotos fra 2008, der viste, at arealet var reetableret, og mente derfor, at der burde være udbetalt enkeltbetaling. Klageren fandt sanktionen urimelig på grund af mangelfulde oplysninger om det tilkøbte areal.

Landbrugsstyrelsen traf afgørelse den 12. februar 2016 om, at klageren ikke fik udbetalt grundbetaling for 2015 på grund af en afvigelse på over 20 procent mellem det anmeldte areal (18,85 ha) og det fastslåede areal (13,08 ha). Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at 0,03 ha af mark 22 lå uden for markblok, jf. Bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema § 3, stk. 1. Desuden var arealet med tilsagn til privat skovrejsning i mark 23 (5,74 ha) ikke støtteberettiget, da der ikke var udbetalt støtte for arealet i 2008, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b). Da den samlede nedsættelse på 5,77 ha udgjorde 44,11 procent af det fastslåede areal, blev grundbetalingen nedsat til 0,00 ha, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19, stk. 1. Landbrugsstyrelsen henviste til, at den ikke kunne dispensere fra EU-reglernes sanktionsbestemmelser, og at det er ansøgerens eget ansvar at ansøge korrekt og rettidigt, jf. Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 14.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og fokuserede på støtteberettigelsen af mark 23 og konsekvensen af den manglende overholdelse af kravet til grundbetaling 2015.

Støtteberettigelse af mark 23

MFKN fandt, at mark 23 ikke var støtteberettiget. Nævnet lagde vægt på, at klageren havde anmeldt mark 23 med skovrejsning på tidligere landbrugsjord og afkrydset feltet "Under artikel 32". Det blev lagt til grund, at Landbrugsstyrelsen ikke havde registreret udbetalt støtte til arealet i 2008. Dermed opfyldte arealet ikke definitionen af støtteberettiget hektar i Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b), ii), som kræver, at arealet i 2008 gav ret til betalinger i henhold til enkeltbetalingsordningen.

Konsekvens af manglende overholdelse af krav til grundbetaling 2015

MFKN fastslog, at beregningsgrundlaget for klagerens grundbetaling for støtteår 2015 udgjorde 13,08 ha. Nævnet konstaterede, at klagerens anmeldte areal til grundbetaling på 18,85 ha var større end det fastslåede areal på 13,08 ha. Ifølge Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 1, 1. afsnit, litra b) skal betalingen justeres ned til den mindste af disse størrelser, og ifølge Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 18, stk. 6 beregnes støtten på grundlag af det fastslåede areal.

Administrativ sanktion

MFKN konstaterede, at forskellen mellem det anmeldte areal (18,85 ha) og det fastslåede areal (13,08 ha) udgjorde 5,77 ha, hvilket svarer til 44,11 % af det fastslåede areal. Da forskellen var over 20 % af det fastslåede areal, fandt nævnet, at der ingen arealrelateret støtte (grundbetaling) skulle udbetales for hele afgrødegruppen, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19, stk. 1, 2. afsnit.

Konsekvens for grøn støtte

MFKN fandt, at grundlaget for udbetalingen af grøn støtte til klageren for støtteåret 2015 var 13,08 ha. Nævnet henviste til, at klagerens anmeldte areal til grundbetaling med betalingsrettigheder oversteg det fastslåede areal, hvorfor sidstnævnte skulle anvendes til beregningen af grøn støtte, jf. Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 23, stk. 1, litra b og Forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 23, stk. 2, 1. afsnit. Da Landbrugsstyrelsen havde oplyst, at klageren opfyldte de grønne krav, skulle det fastslåede areal på 13,08 ha udgøre grundlaget for udbetalingen af grøn støtte.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede NaturErhvervstyrelsens (nu Landbrugsstyrelsen) afgørelse af 12. februar 2016 om afslag på anmodning om grundbetaling 2015 og nedsættelse af grøn støtte. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.