Arealstøtte og sanktioner: Administrativ eller strafferetlig karakter?
Dato
4. juni 2012
Udsteder
Domstolen
Land
Polen
Dommer
EU’s institutioner og organer, Østrig, Europa-Kommissionen, Polen, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy (Polens Højesteret) vedrørende fortolkningen af artikel 138, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004. Sagen er rejst i forbindelse med en straffesag mod Łukasz Marcin Bonda, der er anklaget for svig i forbindelse med en ansøgning om arealstøtte.
Bonda havde i sin ansøgning angivet et for stort areal, hvilket resulterede i en administrativ sanktion i henhold til forordning nr. 1973/2004. Han blev efterfølgende også dømt i en straffesag for svig, men denne dom blev ophævet af den regionale ret, som indstillede sagen med henvisning til, at Bonda allerede var blevet pålagt en administrativ sanktion for de samme forhold.
Prokurator Generalny (anklagemyndigheden) appellerede denne afgørelse til Sąd Najwyższy, som forelagde Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt den administrative sanktion i artikel 138, stk. 1, i forordning nr. 1973/2004 har en strafferetlig karakter. Dette spørgsmål er afgørende for, om princippet ne bis in idem finder anvendelse, hvilket ville forhindre en efterfølgende straffesag for de samme forhold.
Domstolen skulle således afklare, om udelukkelsen fra støtte og nedsættelsen af fremtidige støttebetalinger, som er fastsat i artikel 138, stk. 1, i forordning nr. 1973/2004, udgør en strafferetlig sanktion.
Afgørelse
Domstolen fastslår, at artikel 138, stk. 1, i forordning nr. 1973/2004 ikke udgør en strafferetlig sanktion. Domstolen begrunder dette med:
- Foranstaltningerne kun finder anvendelse på erhvervsdrivende, der har ansøgt om støtte.
- Foranstaltningerne er et administrativt middel, der skal sikre en god forvaltning af Unionens midler.
- Sanktionerne har ikke et repressivt formål, men har til hensigt at beskytte forvaltningen af Unionens midler.
- Sanktionerne fratager alene landbrugeren udsigten til at modtage støtte.
Retlige principper
Domstolen henviser til flere centrale EU-retlige principper:
- Ne bis in idem: Princippet om, at man ikke kan dømmes to gange for samme forhold, er relevant, men ikke anvendeligt, da den administrative sanktion ikke er strafferetlig.
- Proportionalitetsprincippet: Sanktionerne skal stå i rimeligt forhold til den begåede uregelmæssighed.
- Beskyttelse af EU's finansielle interesser: Forordning nr. 2988/95 fastsætter regler for at beskytte EU's finansielle interesser mod svig og uregelmæssigheder.
- Fælles Landbrugspolitik (FLAP): Sanktionerne er en integrerende del af støtteordningerne under FLAP og har til formål at sikre en korrekt anvendelse af EU-midler.
- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis: Domstolen vurderer sanktionens karakter i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kriterier for, hvornår en sanktion kan betragtes som strafferetlig.
Centrale EU-retlige principper
- Ne bis in idem: Princippet om forbud mod dobbeltstraf, der er relevant i straffesager, men ikke finder anvendelse her, da den administrative sanktion ikke anses for at være strafferetlig.
- Proportionalitetsprincippet: Administrative foranstaltninger og sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til uregelmæssigheden og have en afskrækkende virkning.
- Beskyttelse af EU's finansielle interesser: EU har en interesse i at beskytte sine finansielle interesser mod svig og uregelmæssigheder, hvilket begrunder behovet for effektive sanktioner.
- Fælles Landbrugspolitik (FLAP): Sanktionerne er en integreret del af FLAP's støtteordninger og har til formål at sikre en korrekt anvendelse af EU-midler inden for landbrugsstøtte.
- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis: Domstolen vurderer sanktionens karakter i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kriterier for, hvornår en sanktion kan betragtes som strafferetlig, herunder overtrædelsens kvalifikation i national ret, selve overtrædelsens art og sanktionens karakter og hårdhed.
Lignende afgørelser