Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører et danskregistreret ApS, som var 100% ejet af en norsk bosiddende person, der også var direktør. Selskabet havde fire ferieboliger i Danmark, som ikke havde genereret lejeindtægt fra uge 41 i 2017 frem til salget i april 2020. Skattestyrelsen forhøjede selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 med i alt 1.301.258 kr., da ejendommene blev anset for at have været stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, hvilket medførte beskatning af en fikseret lejeindtægt (maskeret udbytte).
Selskabets repræsentant gjorde gældende, at selskabet var skattemæssigt hjemmehørende i Norge, idet ledelsens sæde var der, jf. Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4. Derfor mente selskabet, at fikseringsreglen i Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b kun gjaldt for fuldt skattepligtige selskaber og ikke fandt anvendelse.
Skattestyrelsen fastholdt, at selskabet var fuldt skattepligtigt til Danmark, da det var indregistreret i Danmark, jf. Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Desuden påpegede Skattestyrelsen, at selskabets eneste aktivitet var fast ejendom i Danmark, hvilket under alle omstændigheder gav Danmark beskatningsretten, jf. DBO'ens artikel 6.
Selskabet anførte subsidiært, at der ikke havde været fri rådighed over ejendommen i perioden fra medio 2017 frem til salget, da:
Skattestyrelsen afviste disse argumenter med henvisning til, at ejendommen fortsat blev annonceret til udlejning på en norsk hjemmeside i perioden 2017-2019. Desuden viste forbruget af el, vand og varme, at ejendommen ikke havde stået tom, og de dokumenterede vedligeholdelsesudgifter var minimale (4.817 kr. for 2018-2020).
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.
Landsskatteretten fandt, at selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, da det er indregistreret her i landet, jf. SKM2007.151.HR. Retten bemærkede, at da selskabet ikke havde godtgjort, at det efter interne norske regler tillige var skattepligtigt til Norge, forelå der ikke et dobbeltbeskatningsproblem, og DBO'en var derfor irrelevant for afgørelsen af fuld skattepligt.
Landsskatteretten lagde til grund, at selskabets hovedanpartshaver udøvede bestemmende indflydelse, og at transaktioner (herunder vederlagsfri rådighed) skulle ske på arm's length vilkår, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1.
"Landsskatteretten finder, at da der ikke foreligger oplysninger om den faktiske udlejning/anvendelse og udgifterne forbundet hermed, har Skattestyrelsen med rette foretaget et skøn over udeholdte indtægter og udgifter forbundet med udlejningen med udgangspunkt i foreliggende oplysninger, herunder det faktiske forbrug af el, vand og varme."
Retten tiltrådte Skattestyrelsens skøn over den fikserede lejeindtægt, idet Skattestyrelsens beregnede leje var lavere end de priser, der fremgik af annonceringen på den norske hjemmeside. Skønnet blev fundet rimeligt, da det var justeret nedadgående for henholdsvis prisstigning (10%) og udlejningsbureauets omkostninger (40%). Selskabet blev derfor beskattet af den manglende lejeindtægt i medfør af Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, jf. Ligningsloven § 2. Følgelig blev det fremførselsberettigede underskud nedsat med 45.410 kr.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Sagen drejede sig om [virksomhed1] ApS, der er 100% ejet af [person1], og SKATs afgørelse om beskatning af fikseret lejeindtægt fra to selskabsejede sommerboliger ([adresse1] og [adresse2]) for indkomstårene 2009-2013. SKAT havde beskattet selskabet af en fikseret lejeindtægt, idet de mente, at ejendommene havde stået til rådighed for hovedanpartshaveren, uanset faktisk anvendelse eller forsøg på salg/udlejning.
Selskabet påstod, at SKATs afgørelse skulle ændres, så hverken [person1] eller selskabet blev beskattet af den fikserede lejeindtægt. Selskabet argumenterede for, at ejendommene var erhvervet og holdt som driftsaktiver med henblik på at drive galleri og café eller til udlejning og videresalg, i overensstemmelse med selskabets formål om handel med fast ejendom. Det blev fremhævet, at [person1] aldrig havde benyttet ejendommene privat, og at der var omfattende korrespondance med kommunen vedrørende erhvervsmæssig anvendelse. Desuden var ejendommene aktivt forsøgt solgt, og den ene ([adresse2]) havde været delvist udlejet. Selskabet påpegede også, at en lignende problemstilling tidligere var blevet undersøgt og afvist af skattemyndighederne i 2005.
Oversigt over "kommuneskattesatsen" for begrænset skattepligtige siden 1996
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse (kr.) | Klagerens opfattelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2009 Beskatning af fikseret lejeindtægt [adresse1] [adresse2] | 144.000 / 72.000 | 0 / 0 | 0 / 0 |
| Indkomståret 2010 Beskatning af fikseret lejeindtægt [adresse1] [adresse2] | 144.000 / 0 | 0 / 0 | 0 / 0 |
| Indkomståret 2011 Beskatning af fikseret lejeindtægt [adresse1] [adresse2] | 144.000 / 0 | 0 / 0 | 0 / 0 |
| Indkomståret 2012 Beskatning af fikseret lejeindtægt [adresse1] [adresse2] | 144.000 / 54.000 | 0 / 0 | 0 / 0 |
| Indkomståret 2013 Beskatning af fikseret lejeindtægt [adresse1] [adresse2] | 144.000 / 72.000 | 0 / 0 | 0 / 0 |

Sagen omhandlede beskatning af en fikseret lejeindtægt for en sommerbolig, som et selskab ejede, og som SKAT anså for at...
Læs mere
Sagen omhandler et bindende svar vedrørende skattepligten for [virksomhed1] SMBA, en revisions- og bogføringsvirksomhed,...
Læs mere