Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klager, der i indkomstårene 2012-2014 var ansat som lønmodtager, men som af SKAT blev anset for at drive uregistreret virksomhed. Dette skyldtes en række betydelige og hyppige indsætninger på klagerens bankkonto, primært fra tre forskellige selskaber, som SKAT vurderede ikke var lønindtægt eller anden beskattet indtægt. Klageren havde ikke selvangivet overskud eller underskud fra virksomhed, ligesom der ikke var indberettet moms for de pågældende perioder.
SKAT blev opmærksom på sagen via fakturaer udstedt af en tredjepart, hvor klagerens kontonummer var angivet som betalingskonto. Ved gennemgang af kontoudtog konstaterede SKAT indsætninger på i alt 944.463 kr. i 2012, 311.523 kr. i 2013 og 170.006 kr. i 2014. Klageren forklarede, at han havde lånt 150.000 kr. til den tredjepart, som havde økonomiske problemer, og at klageren havde stillet sin konto til rådighed for dennes leverandører for at få tilbagebetalt lånet. Klageren oplyste, at han beholdt 150.000 kr., og resten blev hævet kontant og videregivet til tredjeparten eller dennes venner. Klageren anførte desuden, at kontante indbetalinger på i alt 109.700 kr. var tilbagebetaling af lån til familie og venner.
SKAT anså indtægterne for indtjent i personligt drevet virksomhed og foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, da der ikke forelå bilag. Udgifterne blev skønsmæssigt ansat til 10 % af omsætningen, da der var tale om rengøringsarbejde (senere korrigeret af klager til vagtvirksomhed). SKAT identificerede også overførsler på i alt 115.121 kr. til to andre personer, som blev anset for ubeskattet løn. SKAT forhøjede momstilsvaret for perioderne 2012-2015 med i alt 169.803 kr.
Klageren fastholdt, at pengene på kontoen ikke tilhørte ham, og at det var urimeligt at beskatte ham af dem. Subsidiært krævede klageren yderligere fradrag for udgifter til benzin (93.020,46 kr. i 2012, 129.454,44 kr. i 2013, 26.839,92 kr. i 2014 inkl. moms) og leasing af bil (38.857,68 kr. i 2012, 36.000 kr. i 2013, 9.000 kr. i 2014), som var betalt fra samme konto. Klageren mente, at den skønsmæssige fradragsprocent på 10 % var for lav og burde være mindst 20 %.
SKAT afviste yderligere fradrag for brændstofudgifter, da der ikke var dokumentation for den erhvervsmæssige andel, og da der ikke er fradragsret for moms af brændstof på biler med hvide plader. Vedrørende leasingudgifter afviste SKAT fradrag, da der ikke forelå en leasingkontrakt, og da der kun er begrænset fradragsret for moms af leasingydelser på personbiler, hvilket kræver dokumentation for dansk moms fra et dansk leasingselskab, som ikke var fremlagt. SKAT henviste til retspraksis om stråmandsvirksomhed, f.eks. SKM2011.788.VLR, og fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret, at der ikke var tale om allerede beskattede midler.
Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med en afgørelse af samme dato, at klageren havde drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. SKAT var berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med yderligere indkomst fra overskud af virksomhed med henholdsvis 564.892 kr. i 2012, 224.296 kr. i 2013 og 122.404 kr. i 2014.
Retten var enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indkomst stammede fra momspligtig omsætning, jf. Momsloven § 47, stk. 1 og Momsloven § 48, stk. 1, og at det derfor var berettiget, at SKAT havde beregnet moms heraf. SKATs opgørelse af salgsmomsen til henholdsvis 67.361 kr., 56.074 kr., 30.601 kr. og 15.767 kr. for afgiftsperioderne 2012, 2013, 2014 og første halvår af 2015, svarende til 20 % af det fastsatte overskud af virksomhed, blev godkendt. SKAT havde heri givet fradrag for købsmoms svarende til 20 % af de skønsmæssigt fastsatte driftsudgifter.
Klagerens påstand om yderligere fradrag for udgifter til benzin og leasingydelser for bil blev ikke imødekommet. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret eller godtgjort at være berettiget til fradrag for yderligere købsmoms ud over det, SKAT skønsmæssigt havde fastsat. Dette skyldtes manglende dokumentation i form af regnskabsmateriale, jf. Momsloven § 55, og at der ikke var fremlagt fakturaer med dansk moms fra et dansk leasingselskab. Derudover blev det bemærket, at der efter Momsloven § 42, stk. 1 nr. 6 ikke er fradragsret for anskaffelse og drift, herunder brændstof, af personmotorkøretøjer (hvidpladebiler), uanset anvendelsen i den momspligtige virksomhed. For leasede biler er der jf. Momsloven § 42, stk. 4 dog mulighed for at fratrække det særlige danske momsbeløb beregnet af danske leasingselskaber, jf. Momsloven § 42, stk. 5, men dette kræver dokumentation, som ikke var fremlagt.
Da Landsskatteretten endvidere var enig i SKATs opgørelse af salgsmomsen for virksomheden, stadfæstedes afgørelsen.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 | 67.361 kr. | Mindre | 67.361 kr. |
| Forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 | 56.074 kr. | Mindre | 56.074 kr. |
| Forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 | 30.601 kr. | Mindre | 30.601 kr. |
| Forhøjelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 | 15.767 kr. | Mindre | 15.767 kr. |

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.


Sagen omhandler en klager, der i årene 2008-2010 drev uregistreret blikkenslagervirksomhed uden at angive eller afregne moms. Virksomheden blev drevet ved brug af et tidligere afmeldt CVR-nummer og senere CVR-nummeret tilhørende klagerens samlevers restaurant. SKAT modtog anmeldelser om sort arbejde og iværksatte en undersøgelse, der involverede politiransagning og afhøringer.
SKAT konstaterede betydelige bankindsætninger på både klagerens og hans samlevers konti, som bar præg af at være omsætning fra virksomheden. Da klageren ikke fremlagde regnskabsmateriale eller på anden måde kunne redegøre for indtægterne, foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af hans momstilsvar baseret på de samlede bankindsætninger.
Kulturministeren har nu modtaget en lang række anbefalinger til, hvordan foreningslivet kan blive fri for bøvl og bureaukrati.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
SKATs beregning af den momspligtige omsætning og det deraf følgende momstilsvar var baseret på de samlede bankindsætninger for de pågældende perioder:
| Periode | Bankindsætninger (kr.) | Beregnet moms (kr.) | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| 2008 | 957.319 | 191.463 | Indsat på klagerens egen konto. |
| 2009 | 1.436.896 | 287.379 | Indsat på både klagerens og samleverens konti. Inkluderer samhandel med [virksomhed6]. |
| 1. jan. 2010 - 7. apr. 2010 | 522.340 | 104.468 | Indsat på samleverens konto. Inkluderer samhandel med [virksomhed6] og fakturering under restaurantens CVR-nr. |
Klageren gjorde gældende, at SKATs skøn var for højt, men fremlagde ingen dokumentation til støtte for sin påstand. Han var trods flere aftaler ikke samarbejdsvillig over for SKATs undersøgelser.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da der manglede et fyldestgørende regnskab. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke var momspligtig omsætning. Retten fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse for 2008 var opfyldt på grund af klagerens forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for en virksomhed, der tilbød stripshows og stripundervisning...
Læs mere
Sagen omhandlede en klager, der havde drevet uregistreret virksomhed uden at føre regnskab eller indberette moms for åre...
Læs mere